PROBLEMSTILLING

Hvordan kan PBL bruges til at optimere læring og studieintensiteten i rummet mellem forelæsninger  og projektarbejdet?

BAGGRUND

Projektideen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning pa sociologistudiet, AAU (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og  underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybde læring og transformation af viden ('know what') til praktisk læring ('know how') (Dewey , 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi - og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag - hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og "virkeligheden derude på den anden side" (Skardhamar  & Baarts, 2016), er markant skarpere  og mere "usikker'' (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen også en række udfordringer:

• De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsstile
• Relativt dårligt studenterfremmøde til øvelser, som ikke vedrører vanskelig kvantitativ metode
• For mange studerende er passive i forbindelse med øvelser
• Underviserne mangler generelt konkret praktisk viden om "god øvelsesundervisning"
• Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om "gode PBL-øvelser"

Der eksisterer kun begrænset viden om, hvordan PBL-baserede øvelser kan fremme læring i rummet mellem forelæsninger og projektarbejde. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studieintensiteten og læringen blandt de fleste studerende.

Samtidig giver øvelserne mulighed for tilpasning til de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsstile, koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at udnytte den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen , J., 2009 ; Johannsen et. al., 2013 ; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013).

PROJEKTETS UDFØRELSE OG TIDSPLAN

Del 1 (December 2016- Jan 2017): Ud fra Kyed et. al. (2015) gennemføres en dybdegående analyse af de studerendes begrundelser for (ikke) at fremmøde til øvelser. Formålet med analyserne er at finde svar på, hvad der motiverer studerende til at fremmøde til øvelser og at bidrage aktivt til disse (25 %).

Del 2 (Januar 2017) : Via en gennemgang af alle de undervisningsaktiviteter, som i dag findes i rummet mellem forelæsninger og projektarbejdet, foretages grundige analyser af, hvordan PLB­ principper pt. indtænkes i undervisningen på sociologistudiet. Endvidere vil vi gennem interviews med koordinatorerne for de enkelte semestre belyse rationalerne bag implementeringen af PBL på de enkelte kurser. Antagelsen er, at analysen vil synliggøre en række omrader, hvor PBL­ principperne fungerer, samt hvor de omvendt kunne styrkes (15 %).

Del 3 (Februar-november 2017): Observationsstudier og løbende interviews, der kortlægger styrker og svagheder i PBL-læringsprocessen, som den opleves af studerende , der repræsenterer forskellig studieintensitet og læringsstile (40 %). Fire forskellige typer af studerende identificeres via spørgeskema ved kursusstart og følges gennem hele kurset. Valgfagene evalueringsteori og kvalitative metoder (5 ects) er udvalgt som komparative cases, fordi de arbejder forskelligt med øvelser og eksamensform .

Del 4 (April og november 2017): Workshops for underviserne med fokus på videnskabelse og -deling vedr. optimering af PBL i undervisningens, samt udvikling af en PBL-vidensbank (20 %).

PROJEKTANSVARLIG

Louise Møller Pedersen, lmpd@socsci.aau.dk

PROJEKTDELTAGERE

Anja Overgaard Thomassen