Spring til indhold

Materialiseringens didaktik

- hvordan design thinking og arbejde med prototyper kan understøtte PBL i undervisningen

Et grundlæggende problem er, at der ikke  læringsmål, undervisningsmetoder og undervisningsmateriale, der formår at fremme integrationen af materialiseringsarbejde som designproces med traditionelle akademisk-faglige problemløsningstilgange.

Dette medfører, at det kan være svært at sikre en faglig progression i de studerendes værksteds- og laboratorie-arbejde, hvorfor vi mener at der foreligger et uudnyttet læringspotentiale i en bedre integration mellem praktisk håndværk og akademisk arbejde i problem-baseret undervisning.

Undersøgelser af danske og udenlandske designskoler peger på, at undervisningstraditioner typisk falder i én af to grøfter: Enten forfaldes der til en grundlæggende akademisk tilgang til at definere  og forstå problemer med associerede akademiske problemløsningsmetoder til følge. I vurderingen af disse projekter bliver et evt. materialiseringselement, et ’add-on’, der fungerer som overfladisk biddrag til projekternes endelige præsentation. Her sker der en afkobling og forbigåelse af bidrag  fra den materielle løsningsafprøvning til designprocessen.

I den anden grøft arbejdes der ud fra en håndværksbaseret læringstradition, hvor problemer, løsninger og progression defineres overvejende med udgangspunkt i materialers egenskaber, forarbejdningsmuligheder og studerendes evner til at udnytte disse i frembringelsen af designs. I den håndværksmæssige tradition vurderes de endelige produkter som materielle genstande, der er frembragt ved forskellige forarbejdningsmetode – og dermed afkoblet fra den oprindelige problemstilling.

Materialiseringens Didaktik handler om at udvikle en systematisk undervisningsform med tilhørende materiale, der bringer akademiske- og håndværksbaserede designpraksisser i samspil. Formålet er, at gøre studerende i stand til at foretage problembaseret projektarbejde, der i proces og produkter afspejler progression i deres: akademiske analytik; praktiske anvendelse af værksteder og laboratorier; og sammenhængen mellem disse.

Projektet fokuserer på tre områder for progression:

  • Formidling: Materialisering af idéer og problemkonstellationer har stor betydning for interaktion mellem designere og andre aktører i designprocesser. Arbejdet med forskellige typer af mock-ups, prototyper og materielle eksperimenter giver studerende mulighed for at skabe og dele viden omkring løsningers praktiske konsekvenser for forskellige interessenter.
  • Realisering: Viden og kompetencer baserede på praktisk erfaring med processen i at bringe en idé til konkret realisering vil give studerende en bedre evne til at forstå, hvad der kan lade sig gøre og vurdere konsekvenserne af forskellige arbejdstilgange. Ydermere vil denne type erfaring give studerende større faglig identitet og højne deres professionelle selvforståelse.
  • Afprøvning og idégenerering: Projektarbejde handler i høj grad om at afprøve, teste og danne erfaring omkring arbejdshypoteser, problemforståelser, viden og løsningsforslag. Materiel afprøvning giver studerende ’hands-on’ erfaring og fungerer samtidig som bidrag til videre idégenerering i den interaktive proces, som er et centralt metodeelement i problem baseret læring. Materiel testning udfordrer de studerendes analytik ved at fordre testbare arbejdshypoteser som omdrejningspunkter for projektarbejdets centrale valg.

Projektet vil starte med at involvere relevante undervisere med praktisk laboratorie- eller værksteds erfaring for at opbygge en større erfaringsbase. I næste fase vil projektet udvikle forslag til undervisningsforløb i samarbejde med relevante undervisere. Som opsamling på disse undervisningsforløb vil projektet indsamle erfaringer fra undervisere og studerende med henblik på at revidere forløbene og udbrede erfaringerne.

PROJEKTANSVARLIG

Ulrik Jørgensen, uljo@plan.aau.dk

PROJEKTDELTAGERE

Joakim Juhl, Erik Hagelskjær Lauridsen, Mona-Lisa Dahms og Charlotte Gilbert Jespersen