Internationalisering, PBL og multikulturelt gruppearbejde
Projektet tager afsæt i de udfordringer, Studiemiljøundersøgelsen har dokumenteret i forhold til at få danske og internationale studerende til at interagere socialt såvel som studiemæssigt. På baggrund af samtaler med repræsentanter fra internationale uddannelser pa lnstitut for Kultur og Globale Studier har vi udvalgt to fokuspunkter:
- Det multikulturelle projektarbejde som må betragtes som omdrejningspunkt for internationalisering på AAU
- Studerendes muligheder for at udvikle og få anerkendt internationale og interkulturelle erfaringer.
Begge elementer indgår i pilotprojektet 'Global Graduates', som er blevet igangsat af Skolen for Kultur og Globale Studier 1. september 2016.
Denne ansøgning fokuserer pa internationalisering, PBL og det multikulturelle projektarbejde. AAUs pædagogiske princip om problembaseret læring betyder, at det multikulturelle projektarbejde udgør en nøglekomponent på internationale uddannelser. Alligevel ser man nogle steder en tendens til, at studerende fravælger multikulturelle grupper, hvilket kan skyldes en opfattelse af disse som 'risikable' på grund af sproglige/kulturelle forskelle, udefrakommende studerendes begrænsede erfaring med PBL og manglende forståelse for hvilke ressourcer, det giver at have flere sprog, kulturer og fagligheder i en gruppe. Formålet for vores udviklingsprojekt er derfor at styrke studerende og vejlederes forståelse af og evne til at arbejde i multikulturelle grupper. Udviklingsprojektets grundlæggende ide er at bygge forskningsbaseret erfaring og forandring op via:
- intervention i en testperiode (pilotfasen)
- udvikling af færdige ressourcer til støtte for multikulturelt projektarbejde pa baggrund af pilotfasen
- brug af AAU's eksisterende framework for pædagogisk udvikling til at sikre at projektresultater og de udviklede ressourcer nyttiggøres.
I udviklingsarbejdet indgar forskellige delelementer:
I pilotfasen præsenteres studerende for 'Global Graduate' programmet, som er et certifikat udviklet af Skolen for Kultur og Globale Studier med henblik på at dokumentere studerendes interkulturelle og internationale kompetencer. Obligatorisk i 'Global Graduate' forløbet er deltagelse i multikulturelt projektarbejde.
Det vigtigste tiltag i pilotfasen er interventionistisk/eksperimentelt element, hvor vi tilbyder 3-4 grupper ekstra vejledning omkring 'PBL og multikulturelt projektarbejde'. 3-4 udvalgte grupper anvender desuden en prototype af det materiale, som skaI produceres i projektet.
De udvalgte grupper følges tæt, og gruppens erfaringer fastholdes løbende gennem interviews og dokumentstudier. Formålet er, at vi opsamler og systematiserer erfaringer, som dels kan bruges i udviklingen af det færdige materiale til de studerende, dels som afsæt for workshops med vejledere.
PROJEKTANSVARLIG
Hanne Tange, tange@cgs.aau.dk
PROJEKTDELTAGERE
Kristen Jæger, Annie Aarup Jensen og Lone Krogh