Spring til indhold

MASTERPLAN FOR

FORSKNING OG INNOVATION 2024-2026

I 2023 udarbejdede SRFI en masterplan, der sætter retningen for digitalisering på forskningsområdet i perioden 2024-2026. Masterplanen tager hovedsageligt afsæt i, hvilke fælles digitale services og support der stilles til rådighed for vores forskere.

MASTERPLAN FOR

FORSKNING OG INNOVATION 2024-2026

I 2023 udarbejdede SRFI en masterplan, der sætter retningen for digitalisering på forskningsområdet i perioden 2024-2026. Masterplanen tager hovedsageligt afsæt i, hvilke fælles digitale services og support der stilles til rådighed for vores forskere.

AAU skal fortsat sætte digitalisering indenfor forsknings- og innovationsområdet højt på dagsordenen, og digitalisering skal understøtte AAU’s forskningsstrategiske visioner samt være en væsentlig drivkraft for skabelse af ny viden. ​

Forsknings- og Innovationsområdet er på godt og ondt påvirket af teknologier, deadlines til fondsansøgninger, samt digitale trends, som er i hastig udvikling. Derfor er det vigtigt, at et sådant område arbejder agilt og formår at prioritere og omstille indenfor kort tid. ​

På den måde sikrer vi, at AAU kan stå i spidsen indenfor forskning- og innovation.

Tema 1

Indsatser i masterplan for forskning og innovation
CLAAUDIA serviceudvikling
Behovet for digital understøttelse af forskningen bliver større og større, og kravene ændres løbende i takt med den teknologiske udvikling. Derfor skal forskerne understøttes med de rigtige værktøjer, support og rådgivning indenfor digitale forskningsinfrastruktur services. CLAAUDIA skal derfor kunne levere de nødvendige og relevante services for forskerne.

CLAAUDIA servicerer både fælles og lokale behov, og sikrer den nødvendige digitale understøttelse af challenge og missionsprojekter på AAU. Der er behov for en strategisk udviklingsplan for CLAAUDIA for at sikre fokus på den korrekte digitale understøttelse til AAU’s forskere.

AAU skal sikre en strategisk udvikling, som matcher forskernes nuværende, og fremtidige, behov samt sikre de nødvendige services og ressourcer. Der er behov for, at der udarbejdes konkrete roadmaps for perioden 2024-2026 for services som f.eks. compute, HPC, AI, storage, support m.fl.

Tema 2

Indsatser i masterplan for forskning og innovation
AI
AAU sikrer at forskerne har adgang til nye AI teknologier, således de kan fastholde og udvikle deres forskningsmæssige styrkepositioner. Forskerne på AAU skal forsat være attraktive samarbejdspartnere med høje AI kompetencer med adgang til moderne AI teknologier. For at sikre forskning i verdensklasse skal AAU kunne tilbyde forskerne muligheder for at adoptere AI indenfor alle forskningsområder, som også kan danne grundlag for tværfagligt forskningssamarbejde.

Grundet forældet hardware, udfases ca. 50% af AAU’s nuværende kapacitet i AI cloud. Dette medfører en kraftig reduktion af AI kapacitet. Konsekvenserne er, at der er for få AI ressourcer tilgængelige for forskerne. Dette sker samtidigt med, at efterspørgslen stiger kraftigt indenfor alle forskningsområder. Der er behov for at AAU udarbejder en handleplan som sikre at AAU har den nødvendige AI kapacitet til understøttelsen af forskernes arbejde.

Tema 3

Indsatser i masterplan for forskning og innovation
HPC
AAU har igennem en årrække opbygget forskningsdedikerede HPC-ressourcer. Der er et stort behov for adgang til disse ressourcer, og behovet vil være stigende i fremtiden. For at sikre, at forskerne har adgang til de nødvendige ressourcer, bør AAU løbende udvikle- og udvide disse HPC-ressourcer. Hvis der ikke er tilstrækkelige HPC-ressourcer kan forskerne spilde unødig forskningstid på at vente på ledige ressourcer.

Der sker i disse år et paradigmeskifte indenfor forskning og videnskab. Omfanget af digitale data, der generes indenfor alle videnskabelige hovedområder, er i vækst, og ændrer muligheder og betingelser for at bedrive forskning på højeste niveau. En fuld udnyttelse af de muligheder, som udviklingen i data rummer, kræver en understøttende digital infrastruktur. En kontinuerlig udvikling af HPC-ressourcer er nødvendig for, at denne udvikling vil kunne udnyttes og omsættes til videnskabelige nybrud og banebrydende forskningsresultater.

Hvis AAU ikke løbende udvikler og vedligeholder HPC-ressourcer vil det minimere AAU’s mulighed for at lave relevant- og banebrydende forskningen indenfor mange forskningsdomæner, og er derfor et væsentligt konkurrenceparameter.

Tema 4

Indsatser i masterplan for forskning og innovation
Data Management
I forbindelse med implementeringen af den nationale DM/FAIR strategi på AAU, er der igangsat en række aktiviteter på tværs af fakulteterne, såsom awareness, kompetenceudviklingstilbud samt hjælp til udarbejdelse af datamanagementplaner i samarbejde mellem forskere og datastewards.

Frem mod 2027 er der behov for at implementere procesunderstøttelse samt digitale redskaber, der understøtter forskernes arbejde med data i projekternes livscyklus - fra idefase, gennemførelse, og til projektafslutning og publicering. Arbejdet med implementeringen af den nationale strategi for FAIR Data Management frem mod 2027 skal sikre en lokal forankring af god datamanagement praksis, og sikre, at vi bygger på det arbejde, der allerede er igangsat i regi af Viden for Verden. Vi ønsker forsat at være et af de universiteter, der er længst fremme med implementeringen af den nationale strategi.

Hvis arbejdet med implementeringen af den nationale strategi ikke fortsætter de kommende år, vil der være en stor risiko for, at arbejdet med god datamanagement praksis samt datacompliance ikke bliver implementeret og organisatorisk forankret på institutterne. Dette vil ydermere ende med at have en negativ indflydelse på forskernes mulighed for at hjemtage eksterne midler samt være koordinatorer på større ansøgninger.