Navn, titel og institut: 

Svend Birkelund, Professor, læge, dr.med. ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Studienævnsformand, Studienævn for Medicin, TR for universitetsansatte læger.

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen?

Jeg har en lang baggrund inden for universiteters verdenen. Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet, og efter et kortvarigt lægevikariat på Frederikshavn Sygehus startede jeg min forskningskarriere på medicin, Aarhus Universitet, hvorfra jeg blev ph.d. og dr.med. Jeg har også været Research Assistant på University of California, San Francisco (UCFS) og medstifter af et biotech-firma. Min forskning er inden for mikroorganismers patogenese (h-index 38).

Grundet den nye lægeuddannelse ved Aalborg Universitet fik jeg interessen for at bygge denne op, da jeg sad i studienævnet for medicin i Aarhus og havde hørt meget om den. Jeg syntes, AAU’s PBL-model var yderst interessant for en lægeuddannelse. Derfor startede jeg i 2011 som professor ved ­­Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Jeg blev valgt til studienævnet for medicin i 2016 og blev studienævnsformand i 2017. Studienævnet varetager medicinuddannelsen og medicin med industriel specialisering (MedIS).

Jeg har en stor erfaring i strukturering af studieordning, studietilrettelæggelse, undervisning og speciale-/ph.d.-vejledning, men også som aktiv forsker på universiteter. Undervisning og forskning er blevet tiltagende vanskeligere at varetage samtidigt på et højt niveau, grundet det høje antal studerende per forsker.

Efter jeg er kommet til Aalborg Universitet, er jeg blevet meget positiv overfor, hvor godt AAU’s PBL-model fungerer i bacheloruddannelsernes projektarbejde. Dette giver de studerende et højt niveau til at starte på kandidaten.

Mit ønske er at få grænserne brudt ned i projektarbejdet på kandidaten, så de studerende i deres projektarbejde bliver en integreret og aktiv del af forskergrupperne, da de nu har afsluttet en videregående uddannelse - bacheloren. Dette er sket på kandidaten i medicin og sker selvfølgelig også på en del andre kandidatuddannelser, hvor de kan mærke et transitionsskift i ansvar fra bachelor til kandidat.

Hvad er i dine øjne AAU's største udfordring?

Der er et ydre pres i form af den nye kandidatreform, men også et kraftigt pres for, at kandidaterne er mere kvalificerede til arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse. Kandidaterne skal også være på et højt akademisk niveau, så de kan tænke abstrakt og kreativt, så de kan få nye idéer til gavn for samfundet, industri og bidrage til den internationale udvikling af forskning, så Danmark, som et rigt land, bidrager til dette og er internationalt anerkendt.

Dette skal gøres samtidig med, at der skabes gode arbejdsforhold for ansatte, og der udvikles et godt studiemiljø.

• Vi kom igennem coronapandemien og nedlukninger med store sociale og psykiske tab hos både studerende og ansatte. Der har været store faglige tab i forskning og undervisning. Der har efterfølgende været en lang opstartsperiode, hvor studerende har forladt eller skiftet studier, samt at ansatte, mens der var nedlukninger, har fundet nye jobmuligheder uden for universitetet.
• De studerende reagerer yderst negativt på online-undervisning, da universitetet er genåbnet, og de ønsker at følge fysisk undervisning igen.
• Konceptet for ph.d.-afhandlinger skal laves om, så det er publikationer og en oversigt, der tæller. Ikke alt muligt uvedkommende, der skal opfyldes for at kunne aflevere afhandlingen. Dette trækker kun ned, når ph.d.-graden evalueres internationalt eller af forskere fra andre universiteter i Danmark.
• Grundet de mange krav, der stilles til ph.d.-graden (udenlandsophold, undervisning og kurser inden for en meget begrænset periode på 3 år), vanskeliggør det færdiggørelsen, især for studerende med små børn.

Hvad er løsningen på dette?

Dette er mange samtidige udfordringer, men problemløsningen kan godt være den samme på flere af udfordringerne:

• Universitetet er i gang med en lokale-tilpasning i forhold til undervisning og ansatte, men udnyttelsen kan stadig være bedre, hvis der tænkes i placering af projektperioder og undervisning i løbet af semestret.
• Dette er væsentligt for at undgå online-undervisning.
• Dette kan udnyttes til, at der kommer mere integration mellem forskningsmiljøerne og de studerende på kandidaten.
• Forskere er individuelle forskere fra de er adjunkt/lektor, der skal kunne opbygge grupper/etablere samarbejder på tværes af institutter og universiteter, som de ønsker.
• Der skal være en klar sammenhæng mellem ens faglighed og det, man skal undervise i.
• Der bør etableres en ordning for de ph.d.-studerende, så de kan opfylde kravene til en ph.d.-afhandling inden for studiets normerede tid (3 år). Dette vil kunne øge universitetets effektivitet, give studerende bedre undervisning og øge mængden af publikationer og patenter fra universitet. Samtidig vil man kunne opfylde karterierne for forskningsbaseret undervisning og PBL. Dette vil betyde mindre stress og bedre muligheder for at kvalificere sig for både yngre forskere og kandidater.

Hvorfor skal man stemme på dig til bestyrelsesvalget?

Bestyrelsen er væsentlig for at tegne universitetet udadtil, men for at universitetet kan gøre dette, er det nødvendigt med arbejdsglæde indadtil. Jeg vil arbejde på at gøre forholdene bedre for de ansatte, både VIP’er og TAP’er, men også for de studerende, så alle kan få en arbejdsglæde og en universitetets-ånd, hvor man er stolt over at være på AAU. Det skal være det professionelle samarbejde, der er i centrum, underordnet etnisk oprindelse og køn.

Hvad er din vigtigste mærkesag?

At Aalborg Universitet er et bredt funderet universitet både inden for ingeniør-, natur-, samfunds- humanistisk og medicinsk videnskab, samt at der kommer en mere additiv effekt mellem projekter, forskning, publikationer og patenter.