Navn, titel og institut: 

Lars Arendt-Nielsen, professor, dr med, ph d, M Sc EE ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen?

Grundtanken i den Humboldt’ske universitetsmodels tænkning blev kompromitteret for mange år siden, men det videnskabelige personale skal til enhver tid kæmpe for videnskabens autonomi og frihed. De videnskabelige medarbejderes indflydelse på de ledelsesmæssige beslutninger er under stadigt pres, så stærke stemmer i bestyrelsen er afgørende. Åbenhed omkring universitetets prioriteter er afgørende, og bestyrelsens diskussionerne skal kvalificeres gennem dialog. Det er nu 10 år siden, jeg stoppede i AAU-bestyrelsen som valgt VIP-repræsentant. Før hvert bestyrelsesmøde inviterede jeg VIP-personalet til en diskussion af dagsordenens punkter med henblik på at blive maksimalt kvalificeret til mødet. Denne praksis skal genindføres, så informationsniveauet om bestyrelsens arbejde kan højnes og diskuteres, så jeg på en kvalificeret måde bredt kan fremlægge det videnskabelige personales synspunkter.

Det er ligeledes en lang række politiske processer og tiltag i gang, som yderligere reducerer det danske universitetets frihedsgrader, og en tidligere undersøgelse viste, at Danmark scorer bundkarakter i Europa, når det gælder akademisk frihed og rettigheder for de universitetsansatte. Som et mindre provinsuniversitet skal vi være endnu mere synlige i den politiske debat, og bestyrelsen skal sætte dagsordenen for dette. Dette er helt afgørende for, at vi kan få udlignet den historiske uretfærdighed i tildeling af basismidler. Der skal kæmpes på de indre linjer, men lige så meget at være synlig og dagsordenssættende i den danske universitetspolitiske debat. Jeg har stor erfaring med nationalt og internationalt bestyrelsesarbejde, politisk arbejde i forsknings-/uddannelses- råd og nævn, private-offentlige partnerskaber, forskningsbaseret innovation, evalueringer af forsknings- og uddannelsesstrategier, rådgiver i forbindelse med EU’s forskningsprogrammer, ledelse af store Europæiske projekter, samt offentlig/privat samarbejde generelt. Den erfaring vil jeg sætte i spil i forbindelse med arbejdet i AAU’s bestyrelse.

Hvad er I dine øjne AAU’s største udfordring? 

Det er bekymrende, at den nylige AAU’s inklusionsmåling konkluderer, at 1 ud af 5 internationale VIP’er ikke ønsker at blive på AAU. Det er ligeledes bekymrende at erfare, at AAU trivselsbarometeret på visse områder er lavt. Vi har et specielt ansvar for at sikre en inkluderende politik over for unge medarbejdere. Den fortsatte diskussion om dimensionering er afgørende for, at vi kan bevare et fuldt universitet, og kvalificerende diskussioner blandt medarbejderne skal prioriteres. Når økonomien er kompromitteret, skal der prioriteres, og prioriteringerne bør ligeledes diskuteres bredt og åbent. Overalt i de universitære systemer ses en støt stigning i personaleantallet tilhørende det administrative lag på bekostning af normeringer på VIP-området. Dette skal synliggøres og artikuleres. Stærke og markante medarbejderrepræsentanter i universitetets bestyrelse er den mulighed, vi har for at påvirke universitetets overordnede politik, prioriteringer og fremtidige udvikling. Det skal udnyttes maksimalt i en konstruktiv dialog.

Og hvad er løsningen på den?

Der er ikke noget quickfix til nogle af de udfordringer, jeg har som fokus. Nogle af udfordringerne er der allerede igangsat initiativer omkring – disse skal følges op og evalueres. Andre af udfordringerne er der endnu ikke en formuleret plan for løsningen af, hvorfor dette arbejde skal igangsættes. Et generelt problem for strategier og visioner der implementeres på universiteter, er at de oftest ikke hverken kvantitativt eller kvalitativt evalueres, så man kan rapportere, om de har haft en egentlig betydning. Der bruges enorme ressourcer på at udvikle visioner og strategier – men opfølgningen halter. Jeg vil være bestyrelsens watchdog for at sikre kvantitativt eller kvalitativt opfølgninger på igangsatte initiativer og sikre, at disse formidles bredt internt.

Hvorfor skal man stemme på dig til bestyrelsesvalget?

Jeg har mere en 30 års erfaring med undervisning, forskning, forskningsledelse og uddannelses, forsknings og universitets politik. Jeg har arbejdet med nationalt og internationalt bestyrelsesarbejde, politiske arbejde i nationale og internationale råd og nævn, samt offentlig/privat samarbejde generelt. Senest har jeg været præsident for en verdensorganisation (IASP) med afdelinger i 94 lande og ca. 6.000 medlemmer og siddet i deres executive board i 6 år.

Jeg har en teknisk-naturvidenskabelig grunduddannelse og ph.d. samt en medicinsk doktorgrad. Jeg har publiceret 1.189 peer reviewed videnskabelige artikler (antal citationer 42,692, H-index 98 (Web of Science)), afsluttet mere end 60 ph.d.-kandidater og agereret gæsteprofessor i Japan, Sverige, Italien, Schweiz og USA.

Derudover har jeg været engageret i etableringen af 5 nye uddannelser på AAU, involveret i tiltrækning af to grundforskningscentre til AAU, sikret mere en 250 millioner kroner i eksterne bevillinger til AAU gennem årene og sikret massiv eksponering af AAU´s forskning og undervisning i nationale og internationale medier.

Jeg har gennemført internationalisering og interdisciplinaritet på alle niveauer i de enheder, jeg har opbygget og ledet med ca. 50 % internationale forskere/undervisere samt lighed i køn.

Da jeg som repræsentant for det videnskabelige personale for ca. 10 år siden sad i AAU’s bestyrelse, havde jeg stor indflydelse på bestyrelsens arbejde og prioriteter samt sikrede en optimal dialog med det videnskabelige bagland. Dette betød, at argumenter og forslag til prioriteringer vægtede tungt.

Hvad er dine mærkesager?

De prioriteter, jeg har på dagsordenen for bestyrelsesarbejdet med henblik på at italesætte AAU’s største udfordringer, er følgende:

·          Trivsel og inklusion prioriteres

·          De unges karrierevej, arbejdsmiljø og talentudvikling skal prioriteres

·          Store økonomiske tiltag med massiv påvirkning af medarbejdernes arbejdsvilkår skal diskuteres åbent

·          Det administrative lag og bureaukratiske krav skal ikke fortsat vokse på bekostning af undervisning og forskning

·          Undervisningen ikke yderligere forringes gennem dårligere timenormeringer

·          Sikre medarbejdernes indflydelse i forbindelse med dimensionering og restrukturering af kandidatuddannelserne

·          Universitetsmiljøer i verdensklasse italesættes og understøttes

·          Spirende, lovende uddannelses- og forskningsmiljøer stimuleres

·          Stimulere og understøtte interdisciplinære undervisnings- og forskningsaktiviteter

·          Maksimal bredde i uddannelsesprofilen, så der prioriteres et så helt universitet som muligt

·          Mere samhørighed og dialog mellem vores campusser

·          De VIP-ansattes nationale og internationale ambassadør-roller anerkendes

·         Åbenhed og dialog på alle niveauer af universitetet