Af Anette Marcher, AAU Kommunikation

De seneste uger er der meldt sparerunder og afskedigelser ud flere steder på AAU. Universitetsdirektør Søren Lind Christiansen svarer her på spørgsmål om universitetets økonomi og udsigten til yderligere besparelser.

To institutter (BUILD samt Materialer og Produktion) står lige nu over for større sparerunder, som kan medføre afskedigelser. I fællesadministrationen for Politik og Samfund samt Sociologi og Socialt Arbejde skal man også afskedige som følge af besparelser og reorganisering. Og nu varsler I også en større omorganisering af kommunikationsområdet med risiko for fyringer. Hvad ligger der til grund for det?

Lad mig først sige, at de forskellige processer, du nævner, sker af vidt forskellige årsager. Nogle steder er det ønsket om at skabe en bedre og mere effektiv organisation. Andre steder handler det om budgetter, der ikke hænger godt nok sammen. Vi kommer ikke uden om, at universitetets økonomi er presset. .

Er økonomien virkelig så presset, at det er nødvendigt med afskedigelser?

Ja, det er den nogle steder. Andre steder handler det som sagt lige så meget om at skabe en bedre og mere effektiv organisation.

En bedre og mere effektiv organisation? Hvordan skaber man det ved at fyre medarbejdere? Det betyder jo færre ressourcer.

På kommunikationsområdet gør vi det f.eks. ved at samle ressourcerne i en ny fælles kommunikationsafdeling. I dag foregår arbejdet med kommunikation meget spredt i organisationen, og det betyder, at vi ikke får det maksimale ud af vores indsatser. Der er ingen fælles strategi og prioritering, og vi har mange generalister ansat og få specialister.

Ved at samle ressourcerne kan vi skabe et stærkt kommunikationsfagligt miljø, der arbejder ud fra fælles strategier, koncepter og skabeloner. Det vil give en prioriteret og mere professionaliseret kommunikation med større gennemslagskraft, og vores forventning er, at det kan gøres for færre midler.

Men i bund og grund handler det om økonomi?

Nej, ikke kun. Men vi kommer selvfølgelig ikke uden om, at universitetets økonomi er presset, og at vi skal være opmærksomme på, hvor vi kan bruge ressourcerne bedst muligt.

Der er ikke sat beløb på besparelsen på kommunikationsområdet, men på institutterne drejer det sig om millionbesparelser. Hvor mange skal afskediges i alt?

Det kan vi ikke sige noget præcist om endnu. Processerne og afværgeforanstaltningerne er stadig i gang, og på kommunikationsområdet afhænger det også af, hvordan medarbejdernes profiler passer sammen med de behov for bemanding, som den nye fælles kommunikationsafdeling har.

Men I har varslet Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Det må betyde, at I regner med, at mere end 30 medarbejdere skal afskediges inden for en periode på 30 dage?

Ja. Men vi ved det som sagt ikke med sikkerhed endnu.

Kan du forstå, hvis medarbejderne i resten af organisationen nu bliver bekymrede for, om deres institut eller afdeling også bliver ramt af sparerunder og afskedigelser?

Ja, det forstår jeg selvfølgelig godt.

Bliver de det?

Jamen, vi skal hele tiden optimere og professionalisere vores organisation, og det kan – og vil – betyde løbende forandringer. Vi kommer til at monitorere universitetets økonomi meget, meget tæt, så vi kan gribe ind, så snart noget er på vej til at bevæge sig i den forkerte retning. Og med de økonomiske udsigter, som universiteterne står overfor i dag, er det nok sandsynligt, at der vil komme besparelser i fremtiden.

Hvad er det, der presser AAU’s økonomi så meget?

Det er de samme ting, som rektor tidligere har påpeget: Stigende priser på bl.a. el har øget vores udgifter, mens uroen på de finansielle markeder har påvirket afkastet af vores investeringer negativt. Vi er jo forpligtet til at investere vores frie likviditet, og selvom faldende kurser ikke direkte påvirker den daglige drift, så er det med til at presse økonomien.

Samtidig står vi med en økonomisk usikkerhed på vores uddannelsesaktiviteter. Ungdomsårgangene bliver mindre, så vi forventer et fald i antallet af studerende på 12 procent de næste tre år. Det betyder et mindre taxametertilskud. Derudover ved vi endnu ikke, hvad regeringens udspil om at halvere en stor del af kandidatuddannelserne vil få af konsekvenser.

Rektor har også sagt, at det ikke er tilfredsstillende, at egenkapitalen bliver reduceret til seks millioner ved udgangen af 2025, fordi det begrænser det strategiske handlerum. Hvorfor ikke bare droppe nogle af de strategiske indsatser og så bruge pengene på den almindelige drift i stedet?

Fordi det ville betyde, at universitetet ikke udviklede sig. Det er ikke holdbart i en tid, hvor de store forandringer kommer stadig hurtigere efter hinanden, og hvor der kun bliver endnu mere brug for de kerneydelser, vi leverer: Forskning, uddannelse og videnssamarbejde. Som universitet skal vi følge med tiden – også selv om økonomien er en udfordring.