Af Anette Marcher, Rektorsekretariatet.

Den seneste tid har Aalborg Universitet (AAU) fået kritik af, at universitetet investerer i selskaber, der er aktive i de israelsk besatte områder på Vestbredden og i Østjerusalem. Universitetsdirektør Søren Lind Christiansen svarer på spørgsmål om AAU’s investeringer.

Hvorfor skal et offentligt finansieret universitet overhovedet investere i værdipapirer som aktier og obligationer?

Det er rigtigt, at det ikke er en del af vores kerneforretning at investere i værdipapirer. Men vi har hele tiden nogle penge, der så at sige står og venter på at komme ud og blive brugt til vores kerneforretning. Altså forskning, uddannelse og formidling af viden. Mens pengene står der, skal vi selvfølgelig forvalte dem på bedst mulig måde, og det gør vi så ved at investere en del af dem.

Derudover har vi selvfølgelig brug for en økonomisk buffer til at kunne betale uforudsete udgifter – f.eks. når energipriserne stiger ekstraordinært, som det er tilfældet lige nu.

AAU har p.t. omkring en halv milliard investeret i værdipapirer. Hvorfor er det nødvendigt at have så stor en økonomisk buffer?

Det er det heller ikke, og vi skal helt klart blive bedre til at få pengene hurtigere ud i systemet og arbejde i stedet for at stå på en bankkonto eller i værdipapirer. Men at skrue op og ned for aktivitetsniveauet på et universitet er mere omstændeligt end at vende en supertanker. Lige nu mærker vi også stadig konsekvensen af coronanedlukningen, hvor rigtig mange aktiviteter jo blev udskudt og ikke rigtig er kommet op i gear endnu.

Over 800.000 kroner af porteføljen var i juli investeret i selskaber, der har aktiviteter i de israelsk besatte områder på Vestbredden og i Østjerusalem. FN har flere gange påpeget, at selskaber, som er aktive i de områder, direkte eller indirekte understøtter de israelske bosættelser. Den danske regering har tidligere frarådet engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne. Hvordan kan AAU retfærdiggøre at investere i selskaber, der er aktive i de besatte områder?

Det kan vi heller ikke, og vi skal selvfølgelig ikke have de investeringer.

Men lige nu har I de investeringer. Hvorfor?

Det er vigtigt for mig at påpege, at alle vores investeringer er screenet efter den såkaldte ESG-model, der sikrer, at miljømæssige og sociale forhold inddrages, når man udvælger investeringer. Det er vores to kapitalforvaltere, Jyske Bank og SEB, der sørger for, at det sker. De har også tilsluttet sig FN’s regelsæt UN PRI om krav til arbejdsrutiner i finansindustrien med det formål at sikre etik i investeringer – bl.a. at man skal udøve aktivt ejerskab over for firmaer, der måske ikke er helt gode nok til at leve op til de højeste standarder.

Men selv om kapitalforvalterne screener og har tilsluttet sig UN PRI, har de alligevel investeret en del af AAU’s penge i selskaber, der er aktive i de besatte områder?

Ja, og det har noget at gøre med, hvilke puljer investeringerne er placeret i. I nogle af de store internationale investeringspuljer har man ikke så gode muligheder for at udøve aktivt ejerskab, som vi kunne ønske os. Det betyder bare, at vi ikke skal have investeringer i præcis de puljer, og det skal vi have talt med vores kapitalforvaltere om. Vi har indkaldt dem begge til møder i denne uge.

I har indkaldt dem til møder for at tale med dem om investeringer i selskaber, som er aktive i de besatte områder?

Ja, men også for at tale med dem om, at vi gerne vil have en grønnere profil i vores investeringer med mere fokus på bæredygtighed.

Hvorfor har I ikke gjort det før nu?

Vi må konstatere, at kravet om ESG-screening ikke har været nok. Og det kan også godt være, at vi ikke har været helt skarpe nok i den hidtidige dialog med vores kapitalforvaltere. I hvert fald kan vi se, at vi med fordel kan være mere aktive i samarbejdet og mere involveret i processen. Det sætter vi så i gang nu.