Nyhed
Unge i mistrivsel kan blive overset i en unuanceret debat
Nyhed
Unge i mistrivsel kan blive overset i en unuanceret debat
Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Svenn Hjartarson, Studio 03
Flere undersøgelser har de seneste år peget på en stigende mistrivsel blandt unge, men er det ensbetydende med, at en hel generation i dag har det svært? Det afviser forskerne bag et stort forskningsprojekt om unges trivsel, men peger på, at der er alligevel grund til opmærksomhed.
”Vi skal være mere nuancerede, når vi taler om unge og trivsel. Ofte ender vi med at tale om, at unge enten trives eller mistrives, men trivsel og mistrivsel fletter sig sammen i de unges liv. Faren ved at male et for dystert billede er, at unge, som trives, kommer til at føle sig forkerte, men på den anden side må vi heller ikke glemme de unge, der har det dårligt,” siger professor og leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, som står bag forskningsprojektet sammen med kollegaerne Mette Pless og Anne Görlich.
Mistrivsel rammer på tværs af socialklasser
Som led i projektet har de tre ungdomsforskere lavet dybdegående interview med unge i mistrivsel og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.080 unge mellem 16 og 25 år, som er valgt på tværs af køn, alder, socialklasse, geografi og uddannelses- og jobsituation.
Først og fremmest er det vigtigt, at vi hjælper unge i længerevarende mistrivsel. Og så kan vi gøre noget bredt ved at se på uddannelsessystemet og skrue ned for det ensidige fokus på præstation, faglige mål og på tempoet både i hverdagen og i skolen og ved at se på andre strukturelle rammer som unges boligsituation og på sociale mediers rolle i ungdomslivet
Resultaterne viser, at mere end halvdelen af de unge trives og har det godt, men samtidig er der unge i mistrivsel pga. en lang række faktorer lige fra uddannelses- og forventningspres til psykiske udfordringer og mere komplekse forhold, der spiller sammen, som f.eks. indkomst, familieproblemer og uddannelses- og jobsituation. I modsætning til tidligere er det altså ikke kun unge, som oplever fattigdom, misbrug eller sociale problemer, der optræder i mistrivselsstatistikkerne.
”Ud over den klassiske udsathed ser vi i dag også en ny udsathed, som rammer bredt på tværs af socialklasser, og som kommer til udtryk i en oplevelse af pres, stress, angst og depression,” forklarer Noemi Katznelson.
Flere værktøjer skal i spil
Også billedet af de unge, som føler sig pressede i hverdagen og livet generelt, kalder på nuancer. Der er nemlig langtfra tale om en homogen gruppe med enslydende udfordringer.
Ifølge ungdomsforskerne kommer fire typer af mistrivsel til udtryk blandt unge, og derfor findes der heller ingen simpel løsning på at øge trivslen på tværs af gruppen af udsatte unge.
”Først og fremmest er det vigtigt, at vi hjælper unge i længerevarende mistrivsel. Og så kan vi gøre noget bredt ved at se på uddannelsessystemet og skrue ned for det ensidige fokus på præstation, faglige mål og på tempoet både i hverdagen og i skolen og ved at se på andre strukturelle rammer som unges boligsituation og på sociale mediers rolle i ungdomslivet,” siger Noemi Katznelson.
Fire typer af mistrivsel blandt unge
- Forbigående mistrivsel
Forskerne bag undersøgelsen af unges trivsel peger på, at unge kan blive ramt af forbigående mistrivsel, fordi de presser sig selv så hårdt, at kroppen til sidst siger fra, og de får svært ved at sove eller begynder at tabe håret. Oftest har denne gruppe unge dog forældre eller andet netværk, som kan hjælpe, og derfor får de det hurtigt bedre igen. - Tilbagevendende mistrivsel
Hos unge med tunge ting i bagagen ser forskerne et mønster af tilbagevendende mistrivsel. De klarer sig ofte godt i perioder, men så får de det skidt, inden de igen formår at kæmpe sig tilbage, og mønstret gentager sig. - Afgrænset mistrivsel
Hos unge, som kæmper med f.eks. angst, depression eller ordblindhed, oplever forskerne en afgrænset mistrivsel, der er forbundet til den konkrete udfordring, de unge står overfor. De kan til gengæld godt trives på andre områder af livet. - Længerevarende mistrivsel
Hos unge, som kæmper med f.eks. angst, depression eller ordblindhed, oplever forskerne en afgrænset mistrivsel, der er forbundet til den konkrete udfordring, de unge står overfor. De kan til gengæld godt trives på andre områder af livet.
FAKTA
- Forskningsprojektet ”Ny Udsathed” blev gennemført fra 2018 til 2022
- Det blev støttet med 4,3 mio. kr. af Det Obelske Familiefond
- Resultaterne af projektet er præsenteret i bøgerne ” Ny udsathed i ungdomslivet – 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge”, Hans Reitzels Forlag 2019 og ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”, Aalborg Universitetsforlag 2022, samt i den videnskabelige artikel ” Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel”, Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 2021.
Kontakt:
- Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Institut for Kultur og Læring, tlf.: 20 68 66 80, e-mail: nka@ikl.aau.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
