Nyhed
Uden mad og drikke duer helten ikke

Nyhed
Uden mad og drikke duer helten ikke

Uden mad og drikke duer helten ikke
Nyhed
Nyhed
af Maria Trabjerg, Campus Service
Alle studerende skal have adgang til billigt sund og klimavenlig mad, og derfor er der i 2022 indført studentermåltider i AAU’s kantiner – Student meals er mættende klimavenlige måltider til meget billige penge. Det er rigtigt billigt for de studerende at spise, og et fuldt måltid koster langt mindre end, hvis man fx skulle købe en sandwich i byen. Desuden spares ekstra ved at vælge den vegetariske version af studentermåltidet. Du kan få studentermåltid med kød til 26,50 kr. og det grønne studentermåltid til 23,00 kr.
Studentermåltidet skylles ned med gratis frisk rent vand fra de næsten 100 friskvandsdispensere, der findes på campus. Vandautomaterne har til formål at give alle studerende adgang til rent frisk vand uden at behøve at købe vand på flaske – Det er både billigere for studerende og godt for klimaet.
Studerende, der har brug for ekstra hjælp til at få madbudgettet til at nå sammen, kan henvende sig i Aalborg Foodbank og alle hverdage modtage gratis mad og få en snak med de frivillige på 5 forskellige adresser i hele Aalborg. Det er også muligt at købe overskudsmad i kantinerne til nedsat pris kort før lukketid.
AAU ønsker at de studerende skal have adgang til mad hele døgnet rundt, da mange studerende bruger AAU’s faciliteter i ydertidspunkterne, når der er hårdt pres på projektskrivningen.
Derfor indføres der køleskabe som er døgnåbent, hvor de studerende kan købe et måltid mad, som kan varmes i et af AAU’s tekøkkener. Her vil der altid være mulighed for at vælge en vegetarisk ret.
Jespers Torvekøkken driver kantinerne på AAU er på vej til at blive B-Corp certificerede, hvilket betyder at de skal leve op til de højeste krav til bæredygtighed og hele tiden udvikle sig. Et af initiativerne, der giver lidt ekstra til de studerende, er at køkkenet afholder Zero waste cooking workshops gratis for studerende med tips og tricks til at udnytte råvarerne optimalt.
Aalborg Universitet stiller i mad- og måltidspolitikken krav om, at der i leverancen af mad og måltider skal være fokus på klimavenlighed, anvendelses af økologiske, lokale og bæredygtige råvarer. Vores måltidsvaner påvirker ikke kun den enkeltes sundhed, men også miljøet. Vi skal derfor reducere madspild, gøre brug af sæsonbetonede råvarer, vegetariske retter, smarte serveringsredskaber og bæredygtigt service.
Madudbuddet skal ramme bredt og mangfoldigt på tværs af etniciteter, diæter mv. Af hensyn til allergikere, vegetarer m.fl. skal der være synlig information og deklaration for mad og retter som serveres.
Disse høje krav til sund og klimavenlig mad på AAU ligger til grund for valget af Jespers Torvekøkken, der arbejder strategisk og ambitiøst med reduktion af madspild. De har forpligtet sig til en halvering af madspild i 2025 (baseline 2018), samt en reduktion af indkøbte råvarer på 25 %. Frem mod 2030 har de desuden ambitiøse mål om reduktion af C02 udledning både i egen produktion samt i hele værdikæden. Læs mere her: https://torvekoekken.dk/baeredygtighed/strategi-og-initiativer.
Find din nærmeste kantine og se åbningstider her og hold dig opdateret på ugens menu og nyheder på Jespers Torvekøkken AAU.