Spring til indhold

Ingeniør­uddannelser i København

I København kan du vælge mellem ingeniøruddannelser inden for IT, teknologi og byggeri.

Ingeniør­uddannelser i København

I København kan du vælge mellem ingeniøruddannelser inden for IT, teknologi og byggeri.

Som studerende på ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet i København bliver du en del af et unikt studiemiljø, hvor vi kender hinanden på tværs af studierne. Campus ligger lige ved havnefronten i Københavns Sydhavn - og vi har både kajak- og badeklub.

På uddannelserne er der et tæt samarbejde med erhvervslivet, offentlige institutioner og organisationer. Vores undervisning er tæt forbundet med virkeligheden, og de cases, du kommer til at arbejde med, er aldrig langt fra de udfordringer, du vil møde i din fremtidige karriere.

Du kan vælge ingeniøruddannelser inden for IT, teknologi og bæredygtighed. Du kan arbejde med løsninger inden for fx klimasikring af vores byer, AI, cybersikkerhed, robotter, bæredygtigt byggeri, beskyttelse af vores digitale infrastruktur eller IT-løsninger, der gør livet bedre for mennesker.

Når du er færdiguddannet, er der gode job- og karrieremuligheder - der er stor efterspørgsel efter højtuddannede specialister.

Ingeniøruddannelser på AAU i København

    Civilingeniør eller diplomingeniør

    Du kan vælge imellem at uddanne dig civilingeniør eller diplomingeniør. Civilingeniøruddannelsen består af en 3-årig bachelorudddannelse og efter efterfølgende en 2-årig kandidatuddannelse. Diplomingeniøruddannelse er på 3½ år, hvorefter du kan gå direkte ud i job.