Kandidat
Software, Civilingeniør
Derfor skal du læse uddannelsen
København
2-årig uddannelseEngelsk
Kandidat
Software, Civilingeniør
Derfor skal du læse uddannelsen
København
2-årig uddannelseEngelsk
Kandidatuddannelsen i Software er til dig, der vil tage avanceret programmering, mobil softwareteknologi og dataintensive systemer til det næste niveau. På kandidatuddannelsen kommer du tættere på førende forskningsmiljøer og du får mulighed for at udvikle dine teoretiske og praktiske kompetencer og specialisere dig i præcis dét, du brænder for.
Med en kandidatuddannelse i Software:
- Udbygger du din viden og tværfaglige kvalifikationer på området
- Specialiserer du dig i dine interesseområder
- Står du stærkere i forhold til fremtid, job og karriere
Kandidatuddannelsen i Software lægger flere lag til den viden og de kvalifikationer, du har fra bacheloruddannelsen. Til det hører også en mere selvstændig tilegnelse af stoffet – ikke mindst i forbindelse med dit speciale.
Som færdig kandidat/civilingeniør i Software står du derfor med flere stærke kompetencer og større faglig indsigt inden for databaseteknologi, distribuerede systemer, semantik og verifikation, maskintelligens, programmeringsteknologi mv.
Kombineret med efterspørgslen på specialister i IT gør det, at du kan se frem til at blive en meget eftertragtet kandidat, hvad enten dit mål er et job i det private, det offentlige eller videreuddannelse i form af en ph.d.
Det lærer du på kandidatuddannelsen (semesteroversigt)
Sociale og faglige aktiviteter
Software-uddannelsen hører til på Institut for Datalogi. Det betyder, at du dagligt i vores bygninger kan møde og snakke med studerende fra vores andre uddannelser - Datalogi, Interaktionsdesign, Datavidenskab og Machine Learning, Informationsteknologi, Computer Science (IT) og Digitalisering og applikationsudvikling.
Studenterklubberne på Institut for Datalogi arrangerer året rundt sociale og faglige aktiviteter, som f.eks. LAN-party, brætspilsaften, filmaften og workshops. Her kan du møde dine medstuderende i nye og andre rammer, som du naturligvis også selv kan bidrage til.
Stå stærkere på jobmarkedet med en kandidatuddannelse
Med en kandidatuddannelse og dine dine unikke samarbejdsfærdigheder og gode problemløsende kompetencer vil du stå stærkere på arbejdsmarkedet og i højere grad få mulighed for at præge din karriere.
Softwareingeniører fra Aalborg Universitet er eftertragtede, og mange bliver håndplukket direkte efter uddannelsen til en karriere inden for f.eks. mobil-, energi-, sundheds-, biotech-, miljø og klima-, produktions-, medie-, spil- og konsulentbranchen. Jobtitlerne kan f.eks. være softwareingeniør, it-arkitekt, business analyst eller system manager.