Kandidat
Service Systems Design
Derfor skal du læse uddannelsen
København
2-årig uddannelseEngelsk
Kandidat
Service Systems Design
Derfor skal du læse uddannelsen
København
2-årig uddannelseEngelsk
I centrum for vores uddannelse er troen på, at forandring kun kan opnås ved en dyb forståelse af de komplekse systemer, services fungerer inden for.
Vores studieprogram er designet til at give dig en omfattende forståelse af, hvordan mennesker, teknologier, forretningselementer og miljøet interagerer med hinanden. Du lærer at bruge denne viden til at design services, der ikke kun møder nutidens behov, men også kan bidrage til at skabe en ønskelig fremtidig.
Fra vores campus i smukke København tilbyder vi en spændende, praktisk orienteret Service Design-uddannelse. Vores to-årige program giver dig et solidt fundament inden for designmetoder, baseret på praktisk erfaring og løsning af opgaver i den virkelige verden.
Hvorfor har vi brug for service systems designere?
Har du nogensinde stået i en lang kø i en bank? Hvor megen ventetid har du tilbragt i en lufthavn? Eller hvordan tænker du, et hospital kunne gøre mere for patienterne?
Fra sundhed og uddannelse til transport og bydesign spiller service designere en afgørende rolle, når det kommer til at skabe meningsfulde og effektive oplevelser for brugerne.
Services såsom Spotify, Too Good To Go eller Airbnb er nogle af de services lige nu, der påvirker livet for rigtig mange mennesker over hele verden, direkte eller indirekte.
Det går i stigende grad op for virksomheder, offentlige institutioner og andre organisationer, at kvaliteten af den serviceoplevelse de tilbyder skal prioriteres, og at denne kan optimeres gennem mere gennemtænkt designløsninger.
Derfor er der stigende efterspørgsel på Service Designere.
Service Design er en disciplin, der omhandler måder, hvorpå man kan finde kreative løsninger på uhåndgribelige problematikker. Med en menneskecentreret og samskabende tilgang er Service Design i dag en anerkendt designdisciplin med sin egen værktøjskasse, færdigheder og tankegang.
På vores kandidat i Service Systems Design opnår studerende en solid forståelse, handlingsrettet viden og praktisk erfaring i denne voksende disciplin.
Hvorfor Service 'Systems' Design?
Når vi kigger mod fremtiden ser vi, at byer, regeringer og virksomheder bliver konfronteret med nye udfordringer, såsom store sociale og kulturelle forandringer og at deres arbejde i stigende grad vil omhandle cirkulær økonomi, bæredygtig livsstil og datahåndtering.
De services, der understøtter disse mål bliver mere og mere digitalt forbundne og mere komplekse at designe og håndtere. For at kunne navigere i den uvished, disse udfordringer bringer med sig, har vi i højere og højere grad brug for kreative hjerner, der kan arbejde tværfagligt og forene tekniske kompetencer med kreative færdigheder. Det er det, vi forbereder dig på.
Vores kandidatuddannelse er unikt formet for at give dig redskaberne til at analysere mangefacetterede udfordringer og designe services som komplekse systemer, som giver de optimale serviceoplevelser.
Disse færdigheder vil støtte dig i at gennemtænke udfordringer og skabe forskellige typer af services, der har reel værdi.
Hvis du gerne vil skabe noget, der sætter et positivt mærke på fremtidens samfund, bør du komme med på kandidatuddannelsen i Service Systems Design.
10
års aktivitet og hundredvis af projekter skabt af vores studerende, der har haft høj social, økonomisk, kulturel og miljømæssig effekt
100+
aktive samarbejder med førende virksomheder og offentlige institutioner
300+
færdiguddannede service systems designere fra vores uddannelse
En karriere-orienteret uddannelse
Kandidatuddannelsen i Service Systems Design balancerer teoretisk viden og praktiske erfaringer. I løbet af uddannelsen vil du løbende omsætte din viden om Service Design teorier og metoder til virkelighedens løsninger.
Professionel praktisk erfaring er en essentiel del af studiets indhold. Fra første semesterprojekt vil du arbejde med cases fra danske virksomheder, og på 3. semester får du mulighed for at blive en del af engagerede fællesskaber blandt entreprenører og sociale innovatorer under et praktikophold i Danmark eller i udlandet, efterfulgt af et semester, hvor du skriver dit speciale.
Derudover tilbyder vi dig muligheder for at deltage i aktiviteter uden for studiet, som fx Service Design Talks eller internationale konferencer. Dette giver dig rigtig gode muligheder for at få indblik i det allernyeste inden for Service Design, ligesom du kan udvide dit netværk af pionerer og sociale innovatorer.
Vi er stolte over at se vores færdiguddannede servicedesignere, designforskere, UX Designere, systemdesignere og konsulenter og se, hvordan de skaber effektfulde og meningsfulde forandringer for virksomheder som Designit, Roche, Bosch, Lego, Volkswagen, IBM, og for offentlige institutioner såsom Copenhagen Healthtech Cluster og Københavns Politi.
København som studieby - en by fuld af design
Deltagende Design, Co-Design og samskabelse er dybt indlejret i den skandinaviske kultur. Det at designe med mennesker - og ikke bare for dem - er en tilbagevendende værdi i de nordiske lande, og det har stor indflydelse på, hvordan design bliver optaget og studeret.
København står som et af flagskibene for byer, hvis udvikling hviler på denne tilgang.
Kandidatuddannelsen i Service Systems Design - og de relaterede arrangementer såsom Open Talks, workshops og hackathons - vil placere dig i hjertet af dette levende Service Design-fællesskab, så du kan opleve, hvordan disse værdier bliver omfavnet i hverdagslivet og arbejdskulturen.
Fagligt indhold
Kandidatuddannelsen i Service Systems Design på AAU i København består af fire semestre, i alt to år.
Semester 1-3 består af en række kurser og et semesterprojekt, som laves i grupper. På 3. semester har du mulighed for udlandsophold eller projektsamarbejde med en ekstern partner.
På 4. semester er der ingen kurser, da du skal bruge din tid på at skrive speciale.
Semesteroversigt
Optagelse og adgangskrav
Job og karriere
Servicedesign-konsulenter er efterspurgte i rejse-, sundheds-, bank-, finans- og detailsektoren, samt inden for informationsservice generelt.
Nogle af de afgørende grunde til, at flere og flere ansætter servicedesignere, er deres metoder og praktiske erfaring med at designe og organisere services, ligesom de kan højne kvaliteten af brugeroplevelsen og interaktionen mellem brugeren og servicen.
Dine tværfaglige kompetencer, der dækker design, ledelse, fremsyn og IT-færdigheder, giver dig mulighed for at dækkes strategiske roller i serviceorganisationer.
Virksomheds- og udlandsophold
Du har flere muligheder for at berige din uddannelse i Service Systems Design på Aalborg Universitet med ophold på andre universiteter eller virksomheder, både i Danmark og andre steder i verden.
Kandidatuddannelsens 3. semester er et godt tidspunkt at afprøve dine færdigheder via et projektsamarbejde med en ekstern partner eller et semester på et de mange universiteter rundt om i verden, som vi samarbejder med.
Erfaringer fra udlandet er med til at give job
Hvis du tager til udlandet under din uddannelse, får du en stor fordel, når du skal søge job senere. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer, og derfor sætter vi på AAU fokus på netop udlandsophold.
Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer man foran i køen til de bedste jobs.
Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og dine karrieredrømme. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik.
Vil du på udlandsophold?
Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.
Hvem står bag Service Systems Design-uddannelsen?
Service Design Lab er en forskningsgruppe, der består af forskere, professorer, PhD-studerende og Postdocs. Besøg Service Design Labs hjemmeside for at finde mere information om folkene bag kandidatuddannelsen såvel som de projekter, de er involverede i uden for uddannelsen.