Spring til indhold
ForsideUddannelseKandidatuddannelserIT, læring og organisatorisk omstilling, Aalborg

ILOO kandidat med til at lave VR-scenarie for kommende frisøraspiranter

I foråret 2022 indgik en projektgruppe fra ILOO-uddannelsen et specialesamarbejde med Odense-virksomheden, VitaSim, som arbejder med læring gennem VR. Tre studerende indgik i samarbejdet med virksomheden med det formål at opbygge et VR-vejledningsscenarie til unge. Brugen af VR skulle tjene som støtte i forbindelse med unges valg af erhvervsuddannelse.

Teknologi kan bruges til at vise, hvad uddannelserne handler om

Odense Kommune afholder hvert år en ’Teknologidag’, hvor 7.-10. klasser kan komme og opleve forskellige teknologier - droner, robotter og VR - som skal være med til at levendegøre, hvordan der bliver arbejdet på erhvervsuddannelser. Målet var, at VR-værktøjet skulle fremvises ved denne lejlighed.

Frisøruddannelsen

Projektgruppen udviklede et frisørscenarie og kunne således præsentere eleverne for en frisørsalon, kaldet ”WOOMA”. Ejeren af den virkelige WOOMA-salon, Neel Boje, gav gruppen den fornødne frisørfaglige baggrundsviden, så de kunne programmere ’den perfekte frisørsalon’. Undervejs samarbejdede gruppen også med Odense Erhvervsskole (Erhvervstanken).

Indsamling af viden ude I folkeskolen

For at få viden om målgruppen og deres brug af og interaktion med VR-læringsscenarier, afprøvede gruppen eksisterende VR-læringsscenarier med folkeskoleelever. De udviklede og designede deres frisørscenarie ud fra en Design Based Research-model/tilgang, og designet blev undervejs testet på folkeskoleelever.

Hvad siger virksomheden om samarbejdet?

Jacob Sangild fra virksomheden VitaSim udtaler:
- Vi har bygget en platform, hvorfra man selv kan skabe læringsscenarier i VR. I 2022 var en gruppe af tre studerende fra AAU med til at bygge et scenarie til en kunde. Vi brugte tid og energi på at oplære de studerende, og de byggede indholdet, som nu bliver brugt af brobygningselever ved Erhvervstanken i Odense. Vi har fået verificeret vores software, og de studerende fik bygget noget, som nu bliver anvendt ude i virkeligheden, og Erhvervstanken fik udviklet et gratis scenarie til at udvide deres pakke. 

Jacob Sangild fortsætter:
- De tre studerende, Johanne, Tilde og Mette har været fantastiske at samarbejde med. Det har været spændende at følge med i, hvordan de har brugt vores platform til at skabe værdi og mening for de unge, som gerne vil lære lidt mere om frisørfaget, afslutter Jacob.

Johanne, Tilde og Mette blev kandidater i It Læring og Organisatorisk Omstilling i 2022.

thumbnail

VR-frisørsalonen

ILOO kandidat med til at lave VR-scenarie for kommende frisøraspiranter

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

VR-frisørsalonen

ILOO kandidat med til at lave VR-scenarie for kommende frisøraspiranter