Stine interesserer sig for, hvordan mennesker lærer og udvikler sig, og hvordan it kan indgå i læringssituationer
Stine Højen Tarp fortæller: "Jeg sætter stor pris på uddannelsens tætte kontakt til praksis, dvs. samarbejdet med mennesker og virksomheder i den virkelige verden. Muligheden for at komme i et projektorienteret forløb (praktik) har været meget vigtigt for mig.
Jeg hedder Stine, jeg har en bachelor i Engelsk fra Aalborg Universitet. Jeg søgte ind på kandidaten i It, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), fordi jeg er interesseret i, hvordan mennesker lærer og udvikler sig, og hvordan it kan indgå i læringssituationer.
Tæt kontakt til praksis
Studiet rummer mennesker med meget forskellige baggrunde, og det gør det både interessant, udfordrende og lærerigt, at vi har mange forskellige bacheloruddannelser og professionsbachelorer. Jeg sætter stor pris på kandidatens tætte kontakt til praksis, dvs. samarbejdet med mennesker i den virkelige verden og muligheden for at komme i et projektorienteret forløb (praktik). Eksempelvis samarbejdede min projektmakker og jeg på 8. semester med Aalborg Universitetsbibliotek, og på 9. semester skal jeg i et projektorienteret forløb hos en virksomhed i Aalborg.
Vi arbejder med problemstillinger, hvor mennesker, it og læring er forbundet på komplekse måder
ILOO arbejder ligesom resten af Aalborg Universitets uddannelser med en problembaseret tilgang til læring, som betyder, at gruppearbejde, problemformulering og problemløsning er i fokus, hvilket ofte også er vigtige aspekter i arbejdslivet. Det er også en styrke, at vi på ILOO arbejder for at forstå brugeren fra brugerens perspektiv, og samtidig for at udvikle de rigtige løsninger til brugerne. ILOO'er har en forståelse for, at vi arbejder med problemstillinger, hvor mennesker, it og læring er forbundet på komplekse måder.