Spring til indhold
ForsideUddannelseKandidatuddannelser

Bæredygtige byggeprocesser

Kandidat

Bæredygtige byggeprocesser

Uddannelsen er for dig, der ønsker at forme fremtidens bæredygtige byggeri, sikre hensyntagen til både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed samt styre byggeprocesserne på tværs af forskellige fagområder.

Derfor skal du læse uddannelsen

  • Du får en eftertragtet profil, som bygningsingeniør med speciale i bæredygtigt byggeri.
  • Du interesserer dig for kombinationen af byggeteknisk og samfundsfaglig viden og at udvikle innovative tekniske løsninger, der reducerer miljøbelastningen fra byggeriet.
  • Du ønsker at indtænke brugeren af bygningen i byggeriet, så der bygges til mennesker.

København

2-årig uddannelseDansk

Kandidat

Bæredygtige byggeprocesser

Uddannelsen er for dig, der ønsker at forme fremtidens bæredygtige byggeri, sikre hensyntagen til både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed samt styre byggeprocesserne på tværs af forskellige fagområder.

Derfor skal du læse uddannelsen

  • Du får en eftertragtet profil, som bygningsingeniør med speciale i bæredygtigt byggeri.
  • Du interesserer dig for kombinationen af byggeteknisk og samfundsfaglig viden og at udvikle innovative tekniske løsninger, der reducerer miljøbelastningen fra byggeriet.
  • Du ønsker at indtænke brugeren af bygningen i byggeriet, så der bygges til mennesker.

København

2-årig uddannelseDansk

Uddannelsen i Bæredygtige byggeprocesser fokuserer på alle faser af byggeri – fra planlægning og opførelse til drift og renovering – med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Du klædes på til at arbejde med både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og til at foretage de afvejninger imellem dem, der kan være nødvendige.

Med uddannelsen får du ikke blot viden om de tekniske aspekter af bæredygtigt byggeri, men du bliver også klædt på til at tænke holistisk og fremadrettet. Du bliver specialist i at udvikle løsninger, der både mindsker CO2-udledningen og understøtter menneskelig sundhed og trivsel. Med din ekspertise kan du være med til at revolutionere byggebranchen, så fremtidens bygninger bliver både miljøvenlige og menneskevenlige.

På uddannelsen arbejder du med problembaseret læring, hvor du indgår i projektarbejde i grupper. Denne metode giver dig værdifulde færdigheder inden for projektledelse, analyse, problemløsning, samarbejde og kommunikation både skriftligt og mundtligt. I projekterne tager du fat på reelle problemstillinger fra byggebranchen, mens du får støtte fra vejledere med forskellige faglige ekspertiser.

Fagligt indhold

På de første to semestre arbejdes der med omdannelse af eksisterende byggeri og drift af bygninger, som er komplekse og efterspurgte discipliner i erhvervslivet. På tredje semester vælger du mellem to specialiserede projektmoduler, enten med fokus på udvikling af produkter hos byggeriets leverandører eller på bæredygtig innovation i det byggede miljø.

Kandidatspecialets emne defineres i samarbejde med undervisere, der sikrer, at projektet har potentiale til at udfordre eller innovere branchen inden for den brede vifte af fagområder, som uddannelsen dækker.

Semesteroversigt

Job og karriere

Med en titel som civilingeniør i Bæredygtige byggeprocesser vil du ikke kun være klædt på til fremtiden inden for bygningsfaget, men også være på forkant, når du skal ud på arbejdsmarkedet.

Der er i forvejen stor efterspørgsel på bygningsingeniører, men en større og voksende efterspørgsel ligger inden for byggesektorens ønske om innovative og robuste løsninger, der fremmer byggeriets bæredygtighed fx ved at reducere udledning af drivhusgasser fra byggeriet. 

Dermed er der stort behov for bygningsingeniører, der kan arbejde tværfagligt med bæredygtighed i alle byggeriets faser og samarbejde med alle relevante aktører i byggeriet.

Optagelse og adgangskrav

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.

Læs mere om udlandsophold

Kontakt

Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever

Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev