Master
Sexologi

Udbytte
- Du lærer at optage en sexologisk anamnese
- Du lærer at igangsætte relevant sexologisk undersøgelse, udredning, rådgivning og behandling
- Du får stærke kompetencer inden for kliniske og videnskabelige problemstillinger
2-årig deltidsuddannelse
Master
Sexologi

Udbytte
- Du lærer at optage en sexologisk anamnese
- Du lærer at igangsætte relevant sexologisk undersøgelse, udredning, rådgivning og behandling
- Du får stærke kompetencer inden for kliniske og videnskabelige problemstillinger
2-årig deltidsuddannelse
Fakta
Vær med til at styrke "hverdagssexologien" i det sundhedsfaglig arbejde.
På masteruddannelsen i sexologi får du viden og færdigheder inden for det sexologiske felt. Du lærer at optage en sexologisk anamnese og igangsætte relevant sexologisk undersøgelse, udredning, rådgivning og behandling. Du opnår stærke kompetencer inden for kliniske og videnskabelige problemstillinger – både på samfundsniveau og i mødet med borgere og patienter.
Seksualitet er en væsentlig del af tilværelsen, og den indtager både positive og udfordrende roller i samfundet. Siden 2013 har Aalborg Universitet derfor udbudt eneste masteruddannelse i sexologi – en unik sexolog uddannelse – særligt målrettet fagfolk i sundheds-, social- og undervisningssektoren.
I et nyere befolkningsstudie fandt mere end otte ud af ti voksne danskere, at det er vigtigt at have et godt sexliv, og det er vist, at aktiv inddragelse af seksuelle aspekter i det sundhedsfaglige arbejde kan medvirke til at forebygge mistrivsel samt styrke livsmod og mestring hos funktionshæmmede og kronisk syge.
Masteruddannelsen i sexologi er en toårig deltidsuddannelse, som udbydes i ulige år. Næste studiestart udbydes i september 2025, og ansøgningen åbnes i foråret 2025.
Masteruddannelsen varetages af anerkendte fagfolk fra Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Du arbejder og undervises forskningsbaseret – med afsæt i dine erfaringer og behov, hvilket understøtter en solid sexologiuddannelse.

Tilmeld dig infomøde - deltag online!
Er du nysgerrig på, hvordan Master i Sexologi kan styrke din praksis og karriere? Tilmeld dig vores online informationsmøde og få en introduktion til uddannelsen samt svar på dine spørgsmål.

Undervisning
Masteruddannelsen i Sexologi er en deltids- og praksisnær sexolog uddannelse. Hvert modul vil i udgangspunktet optage tre hverdage i tidsrummet kl. 9-19, hvor der vil være seminarundervisning. I forbindelse med projektarbejde skal du påregne en del hjemmearbejde, som er med til at styrke din faglige profil inden for uddannelse til sexolog.
Undervisningen på fem af uddannelsens moduler foregår i Aalborg, mens undervisningen på de resterende tre moduler (hvoraf ét er et dobbeltmodul) foregår i København.
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
Seminardatoer
Glimt fra sexolog uddannelsen
Se udvalgte fotografier fra masteruddannelsen – bl.a. fra dimissionshøjtidelighederne i 2015 og 2017. På masteruddannelsen lægges der stor vægt på, at de studerende også beskæftiger sig med andre aspekter af krop, køn og seksualitet end dem, man vanligvis kan læse om i lærebøgerne. Derfor vises der jævnligt spillefilm fra ”den sexologiske filmkanon” i Biffen i Aalborg, ligesom de studerende er på museumsbesøg og på ”sexologisk byvandring”. I galleriet her ses der fotografier fra en byvandring i København med seksualitetshistoriker Peter Edelberg som guide samt fra en ekskursion til Statens Museum for Kunst, hvor inspektør Annette Rosenvold Hvidt gav eksempler på erotiske fremstillinger i dansk guldalderkunst.