Spring til indhold
ForsideUddannelseEfteruddannelseMasterManagement of Technology

Mød Christine Dragsbæk Knudsen

Med en afdeling bestående af over 300 medarbejdere står chefsygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen i spidsen for udvikling af processer og mennesker, mens hun samtidig spiller en vigtig rolle i integration af ny teknologi på Regionshospitalet Viborg. Fremvæksten af nye teknologier som AI og machine learning har imidlertid stillet nye krav til anvendelsen af teknologi på hospitalet – og det har ført Christine Dragsbæk Knudsen til MMT-uddannelsen på Aalborg Universitet.

Mød Christine Dragsbæk Knudsen

Med en afdeling bestående af over 300 medarbejdere står chefsygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen i spidsen for udvikling af processer og mennesker, mens hun samtidig spiller en vigtig rolle i integration af ny teknologi på Regionshospitalet Viborg. Fremvæksten af nye teknologier som AI og machine learning har imidlertid stillet nye krav til anvendelsen af teknologi på hospitalet – og det har ført Christine Dragsbæk Knudsen til MMT-uddannelsen på Aalborg Universitet.

Regionshospitalet Viborg: Teknologi og innovation skal bane vejen for fremtidens sundhedsvæsen

I en tid, hvor teknologi spiller en voksende rolle i samfundet, stilles der skærpede krav til at udnytte de muligheder, der følger med – også i sundhedssektoren, hvor teknologien spiller en central rolle i at sikre sammenhængende og optimerede patientforløb.

For Christine Dragsbæk Knudsen, der er chefsygeplejerske på Regionshospitalet Viborg, betød denne udvikling et øget behov for en dybere forståelse af teknologiens rolle i sundhedssektoren, og hvordan nye teknologier kan integreres og optimeres i hele organisationen. Derfor har hun valgt at udbygge sine kompetencer med den teknologifokuserede MBA-uddannelse på Aalborg Universitet, Master in Management of Technology (MMT).

- Jeg har tidligere taget nogle forskellige lederuddannelser, men jeg følte, at jeg manglede kompetencer inden for, hvordan teknologi og innovation kan integreres og optimeres i sundhedssektoren. Jeg ønskede at udbygge min viden om, hvordan vi som hospital kan drage fordel af den måde, virksomheder arbejder med teknologi og udvikling – for som hospital spiller teknologi en vigtig rolle i både de ansattes og patienternes hverdag.

For Christine Dragsbæk Knudsen var det vigtigt med en tværfaglig tilgang, der kunne give inspiration til, hvordan teknologier kan bruges til at optimere patientforløb og skabe bedre samarbejde på tværs af afdelinger. Et hospital er i høj grad afhængig af præcisionsteknologier som respiratorer og billeddiagnostik, og derfor er det afgørende, at hospitaler følger og drager nytte af den teknologiske udvikling. Det forklarer lægefaglig direktør på Regionshospitalet Viborg, Claus Brøchner Nielsen:

- Et hospital er en teknologisk kompliceret størrelse, og der findes stort set ikke et eneste patientforløb uden brug af teknologi. Vores processer minder i mange henseender om dem, man ser i produktionsvirksomheder, men vores opgave er blandt andet at optimere patientforløb og sikre et sammenhængende flow fra A til Z. MMT bidrager med ny viden om, hvordan vi kan integrere teknologi i vores eksisterende processer.

Transformation i sundhedssektoren

En væsentlig indsigt fra MMT er den centrale rolle, som ledelse og teknologi spiller i fremtidens sundhedsvæsen. Claus Brøchner Nielsen forklarer, hvordan nye teknologier som AI og machine learning skal hjælpe med at tilpasse organisationen til en virkelighed, hvor flere patientforløb formentligt foregår digitalt og uden for hospitalets vægge:

- Vi bliver nødt til at tænke sundhed på en helt ny måde, og det er vores opgave at klæde borgerne bedst muligt på til i højere grad at tage ansvar for deres egen sundhed gennem teknologi. Christine arbejder allerede på projekter, hvor de værktøjer og teorier, hun har lært på MMT, bliver integreret i hospitalets drift. Fra køteori til supply chain management hjælper værktøjerne med at strømline og optimere patientflowet på hospitalet, forklarer Claus Brøchner Nielsen.

Nye perspektiver til organisationen

MMT-uddannelsen er krævende, men Christine Dragsbæk Knudsen har oplevet, hvordan studiet direkte kan omsættes til hendes daglige arbejde på hospitalet:

- Det er hårdt arbejde, men samtidig enormt givende, fordi uddannelsen altid relaterer sig til min hverdag. Jeg får inspiration fra andre brancher og lærer værktøjer, jeg kan bruge i vores patientforløb. Det giver rigtig meget at få nye perspektiver på de udfordringer, vi står med hver dag, og det har været enormt lærerigt at sparre med andre ledere.

Claus Brøchner Nielsen supplerer med, at hospitalets ledelse ser stor værdi i Christine Dragsbæk Knudsens uddannelsesforløb på Aalborg Universitet:

- Hun er tvunget til at se på organisationen udefra, og vi får som hospital et nyt blik på vores egne processer. Det er en kæmpe fordel i den transformationsproces, vi står overfor, hvor vi skal optimere og tænke patientforløb på nye måder. Vi har brug for nye perspektiver og værktøjer til at forberede os på fremtidens udfordringer, og MMT er en unik mulighed for at få den indsigt, vi har brug for. Vi ser det derfor som en investering, der styrker hele organisationen.

Om Master in Management of Technology

Master in Management of Technology (MMT) er en toårig Executive MBA for ledere og mellemledere i industrien, IT-sektoren og den offentlige sektor. Uddannelsen fokuserer på ledelsesmæssige og organisatoriske forandringer gennem anvendelsen af teknologi. MMT, der er forankret på Aalborg Universitet, har siden 1997 uddannet mere end 300 dimittender fra en række af landets største virksomheder. MMT er en del af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, der seks år i træk er blevet udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa af U.S. News & World Reports rangliste ”Best Global Universities”. 

Læs mere om uddannelsens indhold på www.mmt.aau.dk

VIL DU VIDE MERE?

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, adgangskrav eller andet relateret til MMT-uddannelsen, ringer vi gerne til dig. Du kan også vælge i første omgang at holde dig orienteret om MMT-uddannelsen og blive inviteret til informationsmøder og andre arrangementer.

Skal vi kontakte dig?Vil du holdes orienteret om nyheder, informationsmøder og øvrige MMT-arrangementer?