Professor Brian Vejrum Wæhrens, programleder på MMT
VI SKAL TURDE INVESTERE I TEKNISK KLOGE HOVEDER - SÆRLIGT I USIKRE TIDER

Professor Brian Vejrum Wæhrens, programleder på MMT
VI SKAL TURDE INVESTERE I TEKNISK KLOGE HOVEDER - SÆRLIGT I USIKRE TIDER

Professor Brian Vejrum Wæhrens, programleder på MMT
Professor Brian Vejrum Wæhrens, programleder på MMT
For at komme i mål med grøn omstilling kræver det, at der er kompetente ledere ude i virksomhederne, som har en dyb forståelse for både forretning og teknologi, og som samtidig er i stand til at omsætte den forståelse til udviklingsorienterede beslutninger og handlinger, der går hele vejen fra kontoret, til produktionen, ud til forbrugerne og tilbage igen i en lukket og bæredygtig cyklus.
Som programleder for Master in Management of Technology (MMT) på Aalborg Universitet – hvor vi netop uddanner eksempelvis ingeniører og maskinmestre i teknologiledelse – hører jeg ofte fra virksomhederne, at de gerne vil investere i deres ledere og virksomhedsudvikling, men at de i tider med højkonjunktur har for travlt til at undvære dem – og at de i tider med lavkonjunktur ikke har de økonomiske ressourcer til at sende dem afsted. Og så er tiderne usikre. Der er krige og kriser. Intentionerne er tydeligvis gode, og det er fuldt forståeligt, at man som virksomhed bliver usikker på grund af kriser. Men problemet er, at det perfekte tidspunkt, hvor der ingen kriser er, og man både har tid og penge, sjældent kommer. Så ligesom med alt andet er det en benhård prioritering og investering i de nødvendige kompetencer til at løfte den grønne omstilling. Så vi netop kan stå stærkere i forbindelse med forandring og usikre tider.
Det er nu, vi har brug for stærke teknologiledere. Aldrig har det været mere aktuelt. Vi har brug for nogen, der kan navigere i den teknologiske, digitale, foranderlige, kriseprægede tid, vi befinder os i. Nogen, der kan sætte kursen og anvende kombinationen af forretningsteori og teknologi til at navigere, når forandringen skal gennemføres, og kriserne kommer. Om det så er nye strammere krav til CO2 -udledning eller endnu en krig. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at udfordringerne kommer.
Som de kloge virksomhedsledere ved, kan det ikke nytte noget at læne sig tilbage og vente på, at krisen driver over. For når den er overstået, kommer der bare en ny. Ligesom coronakrisen blev erstattet af krigen i Ukraine. I dag bliver vi nemlig i højere grad ramt af polykriser; altså mange sideløbende kriser inden for klima, energi, kompetencer, biodiversitet, forsyning etc. Derfor skal vi opbygge resiliente ledelsessystemer og stærke teknologiske ledere, der kan tage styringen og navigere virksomheden sikkert igennem de kriser og forandringer, der uundgåeligt kommer.
Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, adgangskrav eller andet relateret til MMT-uddannelsen, ringer vi gerne til dig. Du kan også vælge i første omgang at holde dig orienteret om MMT-uddannelsen og blive inviteret til informationsmøder og andre arrangementer.