Spring til indhold
ForsideUddannelseEfteruddannelseMasterITIT, Organisation

Fagpakke - Master i IT, Organisation

IT-forandrings­agenten - håndtering af den menneskelige faktor

For at et it-forandringsprojekt skal lykkes, er det nødvendigt at have fokus på ikke bare det tekniske og forretningsmæssige, men også på de menneskelige faktorer. Som ansvarlig for implementering af it-forandringer skal du kunne engagere og motivere de personer, der bliver berørt. Du kan høste store gevinster ved at angribe opgaven ud fra både et organisatorisk-, gruppe- og individuelt niveau.

Søg optagelse

Fagpakke - Master i IT, Organisation

IT-forandrings­agenten - håndtering af den menneskelige faktor

For at et it-forandringsprojekt skal lykkes, er det nødvendigt at have fokus på ikke bare det tekniske og forretningsmæssige, men også på de menneskelige faktorer. Som ansvarlig for implementering af it-forandringer skal du kunne engagere og motivere de personer, der bliver berørt. Du kan høste store gevinster ved at angribe opgaven ud fra både et organisatorisk-, gruppe- og individuelt niveau.

Søg optagelse

Fakta

IT-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor, fagpakke fra Master i IT, linjen Organisation
Sted
Aalborg
Pris
24.000 kr.
En del af Master i IT, linjen Organisation
Læs om masteruddannelsen
Varighed
September 2024 - januar 2025
ECTS
15
Ansøgningsfrist
Igangsættes efterår 2024 - lukket for søgning

Få viden om mennesker, teknologi og forretning

Fagpakken, It-forandringsagenten vil give dig solide redskaber til håndtering af forandringer i it-projekter, idet faget har et særligt fokus på den menneskelige side  af organisationen.

Endvidere vil du i løbet af forløbet skabe din egen integrerede, personlige stil som forandringsagent og læringsfacilitator.

Gennem teori og praksis vil du opnå kompetencer til:

  • at tilrettelægge og kommunikere forandringer, så de lykkes
  • at engagere og motivere den øvrige organisation i it-forandringer – også de organisationsmedlemmer, der er imod forandringerne
  • at hjælpe organisationsmedlemmer til ny læring
  • at involvere organisationsmedlemmer i at spotte forandrings- og forbedringsbehov
  • at styrke din virksomhed og din egen karriere.

Fagpakken består af tre enkeltfag

  1. Forandring af arbejdsfællesskaber – it-medarbejderens håndtering af læring og forandring i organisationen
  2. Forandring af medarbejdere – den menneskelige faktor i arbejdet med it-projekter
  3. It-forandringsagenten - den integrerede, personlige stil.

Fagpakken og enkeltfagene kan læses selvstændigt, eller de kan indgå som byggesten i en hel Masteruddannelse i it. Dog kan du kun søge ind på det tredje enkeltfag, hvis du har bestået de to første fag i fagpakken.

På de to første fag vil du tilegne dig en række relevante teorier om og metoder til den kompetente forandringshåndtering af den menneskelige faktor relateret til it-projekter.

I det tredje fag kommer du til at anvende og udfordre teorierne i praksis i forhold til din egen rolle i projekter i egen organisation eller interesseområde for hermed at udvikle din egen tilgang som forandringsagent.

 

Ved fagpakkens start var jeg usikker på min rolle som forandringsagent i reorganiseringen, men jeg er nu mere bevidst om de forandringsprocesser, der pågår i Regional IT og strategigrupperne. Min funktion i sekretariatet indebærer blandt andet at sikre kvalitet i sager og bidrage til god ledelsesstøtte herunder strategigruppeformanden, hvilket jeg løbende udvikler. Fagpakken har øget min forståelse af usynlig modstand mod forandring og bevidstgjort mig om min uformelle magt og kontrol over informationsstrømme. Den har også fremhævet vigtigheden af stakeholderanalyse. Samlet set har fagpakken givet mig værdifulde redskaber til at understøtte organisatoriske forandringer.

Christina Meta Karlsen, it-konsulent hos Region Syddanmark og tidligere deltager på fagpakken It-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor

Omkostninger i forbindelse med uddannelsen

Kontakt og studievejledning

Målgruppe og udbytte

Fagpakken bestod af en god blanding af teori og praksis, og det var tydeligt, at underviserne havde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår uden for universitetets mure. Det var kort sagt et kæmpe plus, at det faglige stof var direkte anvendeligt i praksis. Fagpakken har betydet, at jeg er blevet mere reflekteret over, både min egen og andres ledelsesstil, og jeg er helt sikkert selv blevet en mere selvsikker it-leder, fordi jeg nu har en teoretisk ballast at trække på.

Michael Haurum Lægsgaard, konsulentchef ved Shareminds og tidligere deltager på fagpakken It-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor

Fagligt indhold og undervisningsform

Adgangskrav og optagelse