Valgmodul - Master i IKT og Læring
Gaming og kompetenceudvikling
Fakta
Gaming har stor global udbredelse på mange arenaer – uanset om det er online derhjemmefra, i esport foreningen, på fritidsklubben, eller som uddannelsestilbud. Dette modul åbner op for at undersøge, hvordan sociale gaming aktiviteter kan bidrage til forskellige former for kompetenceudvikling. Hvad enten det handler om at lære engelsk, blive bedre til at samarbejde og kommunikere, fremme selvregulering og eksekutive kompetencer, eller afklare udsatte unges kompetencer med henblik på videre uddannelse eller arbejdsliv.
På dette modul søger vi at udforske læringspotentialer i gaming i forhold til, hvordan man kan rammesætte, facilitere og evaluere gaming aktiviteter i pædagogiske og læringsmæssige kontekster - herunder foreningsliv, specialundervisning, efterskoler, SFO’er, folkeskoler, gymnasier eller kompetenceafklaring.
Formålet med modulet er både at undersøge potentialer samt afprøve principper for, hvordan gaming aktiviteter kan bidrage til læring og kompetenceudvikling. Modulet vil være åbent for alle spilformater – både læringsspil, esport, spildesignprocesser, brætspil mm.
Seminardatoer og øvrige udgifter
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.