Software er en uddannelse for dig, der drømmer om at programmere systemer, som kan blive brugt i IT-løsninger overalt i samfundet.

Det kan være systemer, som er programmeret til at kunne reagere inden for milli- eller mikrosekunder. Fx en airbag, der skal udløse sig på det helt nøjagtige tidspunkt og ikke et mikrosekund før eller efter. Det kan også være Intelligent software i robotter og droner eller systemer til håndtering af store datamængder i fx sundhedsvæsenet. 
Du bliver en af dem, der ved mest om IT, og derfor bliver du en af de vigtigste spillere, når vi skal digitalisere vores samfund.

Programmering er naturligvis studiets omdrejningspunkt. Du kommer til at få et stort kendskab til de mest brugte former for programmering. I den sammenhæng vil du også lære, hvad brugerne egentlig efterspørger, og du vil lære at teste og forbedre dine egne løsninger.

Du kan læse Software uddannelsen i Aalborg eller i København.

Undervisningen på Software forener teori og praksis fra første til sidste semester. Undervejs bliver du klædt fagligt godt på gennem en række grundlæggende kurser i bl.a. matematik, programmering, systemudvikling og computerarkitektur.

Når du arbejder i grupper, lærer du at arbejde kritisk, analytisk og løsningsorienteret i samspil med dine medstuderende og verden omkring dig. Og så får du forhåbentlig en masse nye venner, der interesserer sig for det samme, som du gør.

Uddannelsen foregår i et internationalt forskningsmiljø, som hører til et af de bedste i verden. Du har tæt kontakt til underviserne med garanti for den nyeste viden og læring på området.

Som bachelor i Software kan du blandt andet vælge at bygge oven på med en 2-årig kandidatuddannelse i Software eller Datalogi. 

Vi underviser med udgangspunkt i problembaseret læring (PBL). Det er en undervisningsform, som Aalborg Universitet har været med til at udvikle, og som vi er kendt for i hele verden – både blandt undervisere, politikere og erhvervsledere. PBL danner rammen om det faglige indhold og din hverdag på studiet. 

Det er vores oplevelse, at problembaseret læring og arbejde i teams ikke bare gør det muligt for de studerende at arbejde med mere komplekse og spændende problemstillinger fra den virkelige verden, som man selv interesserer for – ofte i tæt samarbejde med virksomheder og andre eksterne partnere. Der er også den bonus, at PBL bidrager til øget ansvar, motivation og fællesskabsfølelse hos de studerende. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med gruppeeksamenerne. Problembaseret læring giver mere læring både fagligt og socialt.

Af samme grund vil du opleve, at der næsten altid er liv på Software-uddannelsen. Der er mange, der bliver på universitetet også efter kurserne. Her laver man f.eks. opgaver sammen med sin projektgruppe eller andre studerende. Du vil også opleve, at der er mange, der bruger tid på de sociale og faglige foreninger, som er på stedet.

På det første semester fokuserer vi især på at lære dig at arbejde efter den problemorienterede model, som vi bruger på Aalborg Universitet. På 1. semester er der to projekter: et helt kort projekt, der er en første smagsprøve på hvad projektarbejde er på et universitet og et noget længere projekt. I dette projekt skal du arbejde yderligere med problemanalyse, problemformulering og hvordan konstruktion af programmer indgår i løsning af problemet.

I kurserne på 1. semester bliver du introduceret for de grundlæggende fag inden for software imperativ programmering, som betyder, at man her beskriver for computeren – trin for trin – hvad den skal foretage sig. Desuden får du et kursus, som understøtter projektarbejdet og som giver dig yderligere indsigt i principperne bag AAU’s læringsform. Du kan se mere om kurserne via links nedenfor.

Projektmoduler

• Analyse og problemformulering (5 ECTS)
• Et program, der løser et problem (10 ECTS)

Kurser

• Datalogiens teoretiske grundlag (5 ECTS)
• Imperativ programmering (5 ECTS)
• Problembaseret læring (5 ECTS)

Projekteksempler

• 3D-printning: Udbredelse af 3D-print
• Anonymitet på internettet
• Fysisk digitalt legetøj

På 2. semester fokuserer projektarbejdet på programmering og modeldannelse i forbindelse med problemløsning. Gennem projektarbejdet skal du og dine medstuderende opnå et fælles fundament i programmering, der kan udnyttes på de efterfølgende semestre. Målet er, at du bliver i stand til at konstruere et velstruktureret program med hovedvægt på gode programstrukturer og velgennemtænkt anvendelse af algoritmer. 

Projektmodul

Et større program udviklet af en gruppe (15 ECTS)

Kurser

• Sandsynlighedsteori og lineær algebra (5 ECTS)
• Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS)
• Internetværk og web-programmering (5 ECTS)

Projekteksempler

• Social Network Simulator
• Digital Fysioterapeutisk Genoptræning
• En Personlig Sundhedsassistent

1. + 2. semester kører i fællesskab med 1. + 2. semester af Datalogiuddannelsen. Det betyder, at du har mulighed for efter 2. semester at skifte retning omkostningsfrit. Aalborg Universitet udbyder bachelor- og kandidatuddannelse i Datalogi på campus i Aalborg.

På 3. semester vil et projekt typisk handle om analyse, design, programmering og test af administrative it-systemer. Det kan fx være bibliotekssystemer, turneringsplanlægningssystemer til sportsklubber eller systemer, som understøtter konkrete forretningsbehov i små og mellemstore virksomheder.

Projektmodul

En velstruktureret applikation (15 ECTS)

Kurser

• Objektorienteret programmering (5 ECTS)
• Systemudvikling (5 ECTS)
• Design og evaluering af brugergrænseflader (5 ECTS)

Projekteksempler

• Social media library
• Flyselskabs reservationssystem
• Skakcomputer

På 4. semester skal du "bag kulisserne" og lære, hvordan programmerne bliver udført på en computer og hvad principperne er i de mest udbredte programmeringssprog. Projektet handler om at udvikle og implementere sit eget programmeringssprog eller operativsystem. Det typiske projekt på 4. semester udvikler og implementerer et programmeringssprog til et bestemt formål, fx scripting, spiludvikling eller udformning af grafiske brugergrænseflader.

Projektmodul

Design, definition og implementering af programmeringssprog (15 ECTS)

Kurser

• Syntaks og semantik (5 ECTS)
• Computerarkitektur og operativsystemer (5 ECTS)
• Sprog og oversættere (5 ECTS)

Projekteksempler

• BoLa - Board Game Language
• Designing a Language for Home Automation Systems
• SPLAD - Simple Programming Language for Arduino Drinks-mixer

På 5. semester skal du vælge mellem to projektemner:

Projektmoduler

• Kompleks Front-end Software (15 ECTS)
• Kompleks Back-end Software (15 ECTS)

Kurser

• Agil software engineering (5 ECTS)
• Maskinintelligens (5 ECTS)
• Databasesystemer (5 ECTS)

Projekteksempler

• Creating a More Stable GIRAF: The Graphical Interface Resources for Autistic Folk Application
• Advancing GIRAF: Agile Development For Autism Assistance
• GIRAF - A Full Stack Team: An exploration of working across groups as a full stack team

Det er på 6. semester, at du udarbejder dit bachelorprojekt, hvilket som regel også foregår i en gruppe. 

Projektmodul

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Kurser

• Algoritmer og beregnelighed (5 ECTS)
• Modeller og værktøjer for Cyber Physical Systems (5 ECTS)
• Sikkerhed (5 ECTS)

Projekteksempler

• Cars : Udvikling af Komplexe Software Systemer
• Interaktiv Læringsøvelse for Børn Med Autisme: Et togspil
• uBuy – An Online Auctioning Web Site Multi-Project in Django
• Croc - En Android app til pictogram konstruktion
• E-Learning Mangement System : Implementing
• Customisable Schedules
• Constructing a Company Network Infrastructure

Når du har færdiggjort 6. semester, er du bachelor i Software. Du kan vælge at gå ud på arbejdsmarkedet eller søge ind på kandidatuddannelsen i Software og blive cand.polyt. (civilingeniør) Du har også mulighed for at søge ind på kandidatuddannelsen i Datalogi og blive cand.scient. eller på kandidatuddannelsen i Sound and Music Computing (Lyd- og musikteknologi), civilingeniør (cand.polyt.).

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Software kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Seneste studieordning for Software.

ADSL (Aalborgs Datalogiske Studenterlaug) er en studenterpolitisk organisation, der repræsenterer de studerende ved uddannelserne under datalogi. Organisationen støtter og er med til at skabe sociale og faglige arrangementer på tværs af studieretningerne og hjælper også studerende – bl.a. i forbindelse med støttemidler til projekter.

F-klubben er en forening for studerende og ansatte med tilknytning til IT-uddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Foreningens formål er at skabe liv og fællesskab på instituttet. Det sker ved at arrangere faglige begivenheder og fester hvert semester, herunder fredagsbaren, som er et centralt omdrejningspunkt, hvor mange har tradition for at ses og lade op til weekenden - ofte kickstartet med et indslag fra en it-virksomhed.

FixD er en forening for studerende på Interaktionsdesign-uddannelsen. Foreningen arbejder for at styrke de sociale bånd og det stadigt voksende akademiske miljø blandt studerende fra Interaktionsdesign og de undervisere, der er knyttet til uddannelsen. FixD står blandt andet for design- og programmeringsworkshops, sociale events og fester, karriereevents og meget mere.

Foreningerne arbejder gerne sammen om sociale og faglige events for at styrke fællesskabet på tværs af instituttets uddannelser.

Som uddannet i Software får du eftertragtetde kompetencer i programmering og udvikling af software - fra idé til færdigt produkt. Du lærer at arbejde med store og komplekse applikationer og databaser, og lærer at udvikle forskellige dele til et komplet kørende system. Der er stor efterspørgsel på Software-uddannede fra Aalborg Universitet.

Eksempler på områder, hvor softwareingeniører gør en forskel: 

• Realtidssystemer:  Systemer, som er programmeret til at kunne reagere inden for milli- eller mikrosekunder. Fx skal en airbag udløse sig på det helt nøjagtige tidspunkt, hvor der er brug for den og ikke et mikrosekund før eller efter.
• Internet of Things (IoT): Enheder som fx mobiler, låse, ventilationer, biler mv. som både indeholder software og internetforbindelse.
• Robotter og droner: Intelligent software som får hardwaren til at virke efter hensigten.
• Human-Computer Interaction (HCI): Softwareingeniører kan bygge interaktive systemer, som gør det lettere for os at anvende teknologien på en måde, så den opfylder vores behov.