På studiet lærer du at bruge musikken til at imødekomme behovet hos mennesker, der har brug for udvikling og støtte. Du lærer, at musik kan bruges aktivt i arbejdet med at hjælpe menneskers psykiske, fysiske, og eksistentielle udfordringer. Du får mulighed for både at komme i praktik og lave projekter, hvor du kommer til at bruge alt det, du lærer. Så du vil opleve, at du og dine medstuderende allerede i studietiden kommer til at gøre en stor forskel for andre mennesker. 

Musikterapiuddannelsen er bygget op af flere parallelle fagspor. 

Der er et musisk spor, der dels består af undervisning i improvisatorisk brug af dit hovedinstrument og din stemme, og dels af ledelse af samspil og akkompagnementsspil. Det vil gøre dig i stand til at bruge dit hovedinstrumentet og din stemme i musikterapeutisk arbejde.

Det læreterapeutiske spor kommer til at udvikle dine terapeutiske færdigheder, så du får udviklet rollen som terapeut gennem praksis erfaring med dine medstuderende.

Det teoretiske spor giver dig en række akademiske kompetencer, så du kan beskrive og formulere teoretiske og terapeutiske problemstillinger ud fra en videnskabelig synsvinkel.

Endelig er der det praktiske spor. For Musikterapi er i høj grad et fag, der skal læres i praksis og i mødet med andre mennesker.

Derfor er der lagt tre praktikforløb ind i uddannelsen. Gennem praktikforløbene får du tidligt et førstehåndskendskab til musikterapi, ligesom du får suppleret din viden og afprøvet dine færdigheder.

Efter endt bacheloruddannelse i Musikterapi er du kvalificeret til at læse videre på kandidatuddannelsen Musikterapi. Med en kandidatgrad i Musikterapi kan du arbejde som musikterapeut med behandlingsansvar enten selvstændigt eller i samarbejde med fx psykologer, lærere, læger, specialpædagoger eller social- og sundhedspersonale. Arbejdsopgaverne kan bl.a. bestå af behandling, forebyggende indsatser, helbredsfremmende aktiviteter og rådgivning af andre faggrupper i brug af musik fx i psykiatrien Et eksempel kunne være musikterapi med børn med betydelige funktionsnedsættelser som autisme, hjerneskader  osv. 

Det musikalske færdighedsspor på bacheloruddannelsen består dels af undervisning i improvisatorisk anvendelse af dit hovedinstrument og din stemme, dels af sammenspilsledelse og akkompagnementsspil samt almene færdigheder i musikteori og hørelære. Indholdet er tilrettelagt med direkte relevans for at kunne bruge musik til at løse de gængse opgaver, færdiguddannede musikterapeuter står overfor. På uddannelsen bygges der videre på din kunnen, så du bliver i stand til at bruge hovedinstrumentet i musikterapeutisk arbejde. På bacheloruddannelsens 5. og 6. semester undervises du i anvendelsen af dit hovedinstrument i arbejdet med forskellige klientgrupper, som optakt til din første aktive praktik på 6. semester.

Det læreterapeutiske spor har til formål at udvikle dine terapeutiske færdigheder. Du kommer til at indgå i henholdsvis gruppeterapi (bacheloruddannelsen) og individuel læreterapi (kandidatuddannelsen), og du får nogle metodikkurser, hvor din terapeutrolle udvikles gennem terapeutisk praksis med medstuderende.

Som led i uddannelsen skal du i praktik tre gange: på 2. og 6. semester (bacheloruddannelsen) og på 9. semester (kandidatuddannelsen). Her får du suppleret din viden og afprøvet dine færdigheder i praksis, ligesom du i efterfølgende projektarbejde og rapporter skal reflektere over dine terapeutiske erfaringer. Sammen med de musikalske færdigheder sikrer træningen af dine terapeutiske færdigheder, at du får en række professionelle kompetencer til arbejdet som musikterapeut.

Den teoretiske del af studiet består af en kombination af teorikurser og selvstændigt projektarbejde. Hvert semester har en gennemgående temaramme som fx musikpsykologi, observationsmetoder, almen udviklingspsykologi, samt musikterapiteori og -forskning inden for forskellige kliniske områder.

Uddannelsen bygger på den problembaserede læringsmodel, hvis mål kort fortalt er, at du gennem alle aktiviteter lærer at afsøge og formulere relevante videnskabelige og terapeutiske problemstillinger samt at formidle dem såvel mundtligt som skriftligt.

Målet er at sikre dig en række akademiske kompetencer, så du kan beskrive og formulere teoretiske og kliniske problemstillinger ud fra en videnskabelig synsvinkel, forholde dig kritisk til viden og bevidst skifte mellem objektive og subjektive forholdemåder, som har direkte relevans for din tilstedeværelse som musikterapeut med fremtidige klienter.

På 2. semester skal du i observationspraktik på en institution i 4 uger. Praktikken foregår hos en uddannet musikterapeut, som du følger i alle faglige funktioner, dvs. i selve musikterapien, til møder med kolleger, til samtaler med pårørende og lignende. Formålet med observationspraktikken er at du tidligt i uddannelsesforløbet får et indblik i musikterapeutisk praksis, så du kan målrette dine studier i forhold til din musikalske, terapeutiske og teoretiske viden og færdigheder.

På 6. semester skal du i praktik i 12 uger, først i 2 uger som observatør, og derefter hver mandag i 10 uger som aktiv musikterapeut. Resten af ugens dage har du normal undervisning på musikterapiuddannelsen. Praktikken foregår med supervision fra uddannelsen og sker i samarbejde med en terapeut/behandler fra den pågældende institution. Dit bachelorprojekt på 6. semester kan tage udgangspunkt i et klientforløb fra praktikken, således at dine kliniske erfaringer integreres med teoretisk viden.

På kandidatuddannelsen (9. semester) er der en  heltidspraktik på 3 måneder, hvor du prøver kræfter med længerevarende klientforløb under supervision fra uddannelsen.

Det første semester på Musikterapiuddannelsen handler om at give den studerende et grundlæggende indblik i musikpsykologien og musikterapien samt forbindelsen mellem dem - både gennem et teoretisk og et praktisk fokus. Problembaseret læring (PBL) er en af grundstenene på Aalborg Universitet, og i den forbindelse skriver de studerende på dette semester deres første gruppeprojekt.

I Musikalsk formidling skal de studerende opbygge grundlæggende musikalske kompetencer inden for akkompagnement, hørelære, stemmebrug og improvisation, hvor musikterapeutiske teknikker udvikles med henblik på at kunne imødekomme behov relateret til sundhed og livskvalitet. Herudover bliver de studerende introduceret til grundlæggende percussionteknik.

For at mærke musikterapien på egen krop og forstå sig selv bedre i gruppesammenhænge modtager de studerende Læreterapi i gruppe. Desuden påbegyndes faget Terapirettet krop og stemme, som fortsætter på uddannelsens 5. semester. Her arbejdes der med at bevidstgøre sammenhængen mellem krop og stemme i terapeutiske situationer.

Det andet semester på Musikterapiuddannelsen handler om at give den studerende et nært indblik i musikterapien og musikterapeutisk praksis herunder at observere udøvende musikterapeuter og lære at kunne adskille beskrivelser og tolkninger, når man observerer samt lære at analysere musikken fra musikterapeutisk praksis.

I Musikalsk Ledelse 1 skal de studerende endvidere fortsætte opbygningen af musikalske kompetencer indenfor akkompagnement, hørelære, stemmebrug og improvisation med henblik på at kunne lede og instruere en gruppe af mennesker til at mødes og spille musik sammen.

For fortsat at mærke musikterapien på egen krop og forstå sig selv bedre i gruppesammenhænge fortsætter de studerende med gruppelæreterapien.

Det tredje semester på Musikterapiuddannelsen handler om, at den studerende tilegner sig grundlæggede viden om Udviklings- og neuropsykologi i faget af samme navn, som relateres til musikterapeutisk praksis.

I Stemmebrug skal de studerende endvidere fortsætte opbygningen af musikalske kompetencer indenfor akkompagnement, hørelære og improvisation med henblik på at kunne fremføre sange, synge primavista, efter- og videresynge og improvisere for senere hen at kunne imødekomme klientbehov i musikterapeutisk praksis. I valgfaget Musikterapeutisk sangskrivning tilegner den studerende sig viden om musikterapeutisk sangskrivning i teori og praksis samt udvikler færdigheder heri.

For fortsat at mærke musikterapien på egen krop og forstå sig selv bedre i gruppesammenhænge fortsætter de studerende i Læreterapi i gruppe, som påbegyndtes på 1. semester.

Det fjerde semester på Musikterapiuddannelsen handler om, at den studerende tilegner sig grundlæggede viden om musikterapiteori i forhold til målgruppen fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Endvidere skal den studerende opnå færdigheder i kvalitative forskningsmetoder gennem semesterets projektmodul, som foregår i grupper.

I Musikalsk Ledelse 2 skal den studerende videreudvikle kompetencer til at instruere og tilrettelægge samspil for en gruppe med ukendt musikalsk niveau med henblik på terapeutiske/pædagogiske mål fremfor æstetiske mål. Dette kræver fortsat opbygning af musikalske kompetencer indenfor akkompagnement og hørelære. Den studerende skal ydermere opbygge sine færdigheder og kompetencer i improvisationsfaget med henblik på at kunne møde forskellige klienter med et varieret og afstemt udtryk.

Det femte semester på Musikterapiuddannelsen handler om, at den studerende tilegner sig grundlæggede viden omkring musikterapiteori i forhold til klientgrupper med somatiske problemstillinger. Endvidere skal den studerende opnå færdigheder i kvantitative forskningsmetoder gennem semesterets projektmodul. Selve projektskrivningen foregår i grupper.

I kliniske gruppemusikterapeutiske færdigheder (KGMF) skal den studerende videreudvikle musikalske, læreterapeutiske og improvisatoriske kompetencer til at planlægge og udøve en session med en udvalg klientgruppe, der rollespilles af medstuderende. Terapirettet krop og stemme modulet afsluttes på 5.semester, hvor der følges op på 1.semesters undervisning. Her fordyber de studerende sig i og bliver yderligere bevidste omkring at bruge sin stemme og sin krop.

I valgfaget Musikterapeutisk sangskrivning, tilegner den studerende sig viden om musikterapeutisk sangskrivning i teori og praksis samt udvikler færdigheder heri.

Det sjette semester på Musikterapiuddannelsen handler om, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om musikterapiteori og -forskning om klientgrupper indenfor psykiatrien og det psykosociale område med fokus på en relations-baseret tilgang. Endvidere skal den studerende opnå viden om case-studier og dertilhørende forskningsmetoder gennem semesterets projektmodul, som ender ud i skrivningen af bachelorprojektet.

I praktikforløbet har hvert studerende efter et observationsforløb på 2 uger 1-2 klienter hver mandag i 10 uger samtidigt med den øvrige undervisning. Løbende med praktikken skal de studerende modtage supervision og aktivt forhold sig til egne og andres praktiske erfaringer særligt med henblik på læring og opretholdelse af etiske grundprincipper.

I kliniske gruppemusikterapeutiske færdigheder (KGMF) fortsætter den studerende med at videreudvikle musikalske, læreterapeutiske og improvisatoriske kompetencer til at planlægge og forholde sig aktivt til en udvalgt klientgruppe, der ligesom på 5.semester rollespilles af medstuderende.

Se studieordningen for Musikterapi her

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere