Diplomingeniør
Kemi og bioteknologi, Diplomingeniør
Derfor skal du læse uddannelsen
Esbjerg
3.5-årig uddannelseDansk
Diplomingeniør
Kemi og bioteknologi, Diplomingeniør
Derfor skal du læse uddannelsen
Esbjerg
3.5-årig uddannelseDansk
På diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi kommer du til at arbejde med forskellige samfundsmæssigt relevante problemstillinger, hvor kemi og bioteknologi spiller en afgørende rolle - f.eks hvordan vi ved hjælp af kemiske- og biologiske processer sikrer rent drikkevand, fremstiller grøn energi, udvikler nye materialer og gør moderne teknologier både smartere og mere miljøvenlige. Du lærer desuden om de processer, der optimerer udvindingen af olie og gas, og om hvordan man arbejder med bioenergi og biomasse til fremtidens biobrændsel. En diplomingeniøruddannelse er for dig, der er klar til arbejdsmarkedet efter 3 ½ år.
Du kan skifte mening
Hvis du fortryder dit studievalg, kan du i mange tilfælde skifte til en anden uddannelse, når du har bestået det første studieår uden din uddannelse bliver forlænget. Tag en snak med din studievejleder om mulighederne, hvis det bliver aktuelt.
Det faglige indhold på uddannelsen
Kemi og biologi hænger tæt sammen og danner grundlaget for alle levende processer. Bioteknologien opstår som den ingeniørmæssige anvendelse af biologi og kemi. Herved skabes grundlag for at fremstille nyttige produkter såsom tekstiler, medicin og fødevarer. Uddannelsen har fokus på anvendt kemi, og du arbejder med teoretiske beregninger, modeldannelser og praktisk kemi i laboratoriet. Du skriver projekter med udgangspunkt i relevante sundhedsmæssige, miljømæssige og samfundsmæssige problemstillinger, der kan være ved kemiske eller biokemiske produkter. En stor del af diplomingeniøruddannelsen foregår i laboratoriet, hvor du lærer at designe og tilrettelægge forsøg, at analysere problemstillinger og at beskrive og bearbejde resultaterne af forsøgene.
Du kan også uddanne dig til diplomingeniør i Kemi og Bioteknologi i Aalborg på en lignende uddannelse - klik ind på Kemi og Bioteknologi, Aalborg for nærmere information om forskellene på de to uddannelser.
Semesteroversigt
Hvad er forskellen på en diplomingeniøruddannelse og en bacheloruddannelse?
En diplomingeniøruddannelse består af 7 semestre, hvoraf et semester er sat af til virksomhedspraktik, hvorimod en bacheloruddannelse har 6 semestre og ikke inkluderer en praktikperiode. De første 5 semestre af diplomingeniøruddannelsen foregår på universitetet og inkluderer kurser og projektarbejde, mens 6.-7. semester foregår som en kombination af kurser, en virksomhedspraktik og et afgangsprojekt. En diplomingeniøruddannelse gør dig klar til arbejdsmarkedet på 3 ½ år, men giver dig også mulighed for at læse videre på en civilingeniøruddannelse.
Praktikophold
Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold i en virksomhed. Praktikken er placeret på den sidste del af 6. semester og frem til den første del af 7. semester. Studiets praktikkoordinatorer vejleder om valg af praktikplads og sikrer at praktikpladsen lever op til uddannelseskravene.
I dit praktikophold får du praktisk erfaring med relevante opgaver. Opholdet er en spændende forberedelse til det, der venter dig, når du er færdig med din uddannelse og er en rigtig god mulighed for at skabe et netværk og gode kontakter til erhvervslivet, allerede inden du er færdiguddannet. Praktikopholdet afsluttes med udarbejdelse af en rapport og en evaluering.
Praktikophold kan foregå hos fx:
- Producenter af lægemidler, kemikalier eller levnedsmidler
- Laboratorium, der foretager kemiske, biologiske eller miljøtekniske undersøgelser
Kandidatmuligheder
Kombinationen af projektarbejde, kurser og virksomhedspraktik sikrer, at du har et solidt fagligt grundlag, der gør dig attraktiv for arbejdsgivere. Med en diplomingeniøruddannelse kan du blive klar til arbejdsmarkedet efter 3½ år. En anden mulighed er, at du kan læse videre på en 2-årig kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Da uddannelsens fem første semestre samt halvdelen af 6. semester samlæses med Aalborg Universitets 3-årige bacheloruddannelser, er du som diplomingeniør fuldt ud velkvalificeret til at fortsætte på en relevant kandidatuddannelse.
Kandidatmuligheder
Job og Karrieremuligheder
Med diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi har du en grundlæggende viden om fagområdet, og du har praktisk erhvervserfaring fra din virksomhedspraktik, som gør dig attraktiv for arbejdsgivere, men dine kompetencer og jobmuligheder forbedres markant med en efterfølgende kandidatuddannelse og titlen som civilingeniør. Som diplomingeniør i Kemi og Bioteknologi kan du blandt andet finde arbejde inden for drift, kontrol og udvikling af kemisk produktion. Du kan også arbejde med rådgivning og vejledning i virksomheder eller offentlige myndigheder. En uddannelse i Kemi og Bioteknologi kan pga. sin alsidighed give dig mange muligheder.
En anden mulighed er, at du kan læse videre på en 2-årig kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Som færdiguddannet civilingeniør inden for kemiteknologi har du god mulighed for at finde relevant beskæftigelse i ind- og udland.
Med en diplomingeniør- og evt. kandidatuddannelse inden for Kemi og Bioteknologi kan du arbejde med fx:
Bliv klar til dit første job med E.1 First Job
Med personlige karrieresamtaler, netværksarrangementer og engagerende workshops får du via E.1 First Job hjælp og strategier til at lande dit første job.
Optagelse og adgangskrav
Kontakt
Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever
Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
NyhedsbrevBoliggaranti i Esbjerg
I Esbjerg findes der en lang række attraktive studieboliger, og der er sjældent problemer med at finde en bolig før studiestart.