Puk Petersen fortæller om sit udlandsophold i Malaysia
Det kan være indviklet og tidskrævende at planlægge et studieophold i udlandet, men hvis man spørger mig, så er det hele besværet værd! Listen over fordele ved et studieophold i udlandet er lang og af personlig karakter, hvorfor jeg vil lade det være op til dig selv at afgøre din motivation for at tage af sted.
Mange vil nok beskrive 2020 som et af de værste år, de husker, grundet Coronasituationen, men for mig har det været det hidtil bedste år i mit liv – og det kan jeg takke mit semester i Malaysia for. Det skal dog understreges, at det for mit vedkommende ikke var en dans på røde roser gennem hele forløbet, og jeg tror at dette gør sig gældende for de fleste. Jeg blev udfordret både personligt og fagligt, da jeg fik skubbet til nogle grænser. Men det er netop her, at man udvikler sig og lærer allermest, hvorfor jeg aldrig vil have været foruden de bekvemmeligheder der hørte med.
Jeg er vendt hjem med et udvidet tværkulturelt perspektiv, et bredere internationalt netværk og en kæmpe oplevelse rigere.
Puk Petersen, Bachelor i International Virksomhedskommunikation i Engelsk