Hvis du er bidt af historiske film, podcast og bøger, hvis du interesserer dig for politik og kultur, eller hvis du har undret dig over spørgsmål som, hvor de menneskeskabte klimaforandringer kommer fra - så er historiestudiet det rigtige sted for dig.

På uddannelsen vil du lære at analysere fortidens mennesker og samfund for bedre at forstå verden i dag. Historie handler ikke om at blive god til årstal, men om at blive god til at forstå historisk udvikling så vi kan løse nutidens og fremtidens samfundsproblemer.

Dine undervisere vil fortælle dig om alt fra Romerrigets kejsere, middelalderens korstog og 1700-tallets parykkonger til besættelsestiden i Danmark. Du vil lære om de store, historiske øjeblikke, der har formet vores nutid, og du vil dykke ned i gamle dagbøger og breve med små historier om livet fra fortiden. 

På hvert semester skal du skrive projekt om et selvvalgt emne, som du og din studiegruppe brænder for. I vil bruge jeres viden om kildekritik og andre historiske metoder fra undervisningen til at bidrage med ny viden om fortiden. Tidligere studerende har fx valgt at skrive om kvinder og etniske minoriteter i historiebøgerne, fængslets tilblivelse i 1500-tallet, ytringsfrihed og censur i 1700-tallet og lejesoldater på flugt.  

Undervisningen på Historie er opbygget af moduler. Strukturen er forskellig alt efter om du vælger at læse historie som en del af en 2-faglig gymnasielæreruddannelse eller som en 1-faglig bachelor-/kandidatuddannelse. Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester på historieuddannelsen (sidefagssupplering). 

Med en bacheloruddannelse i Historie har du mulighed for at læse videre på flere forskellige kandidatuddannelser. Du kan også vælge at bygge videre på din bachelor og læse en kandidat i Historie. Her bliver du endnu stærkere i historisk teori og metode, og du får viden om arkiver og museer. På kandidaten kan du enten specialisere dig i et selvvalgt emne, eller du kan gå gymnasielærervejen og læse et sidefag. Hvis du vil være gymnasielærer, er strukturen forskellig, alt efter om du vælger at læse historie som en del af en 2-faglig gymnasielæreruddannelse eller som en 1-faglig bachelor-/kandidatuddannelse 

Globaliseringens historie og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

På 1. semester af historieuddannelsen får du en introduktion til historiefaget og du introduceres for det problemorienterede projektarbejde i grupper.

Projektarbejdet giver mulighed for at analysere historiske samfundsmæssige problemstillinger, og desuden styrker denne arbejdsform dine kompetencer i forhold til at arbejde sammen med andre studerende. Projektarbejdet er også et væsentligt element i det sociale fællesskab på studiet. Desuden følger du dels modulet Oversigtsforløb i globaliseringens historie og dels et modul, der fokuserer på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Dansk/europæisk historie efter ca.1900 og Moderne periode efter ca. 1900

På 2. semester tager vi fat på historiefaglige emner og de teoretiske og metodiske overvejelser, der knytter sig hertil.

Uddannelsen indeholder:

• Periodeundervisning, der giver dig dybtgående kendskab til en bestemt periode og færdigheder i problemorienteret projektarbejde med et tema inden for perioden. Temaet kan f.eks. være kristningsprocesser i Norden, korstog, kulturmøder, den kolde krig, arbejde, fritid, osv. I løbet af din uddannelse skal du arbejde med forskellige temaer og perioder.
• Oversigtsforløb, der giver dig overblik over de store udviklingslinjer i historien og viden om forskelle og ligheder mellem forskellige typer af samfund.
• Historisk teori og metode, der giver dig redskaber til at fortolke de spor, der er efterladt fra fortiden.
• Systematisk søgning af litteratur og informationer samt dokumentation og kommunikation af undersøgelsesresultater.

Dansk/europæisk historie ca. 1550-1900 og Tidligt moderne periode ca. 1550-1900

3. semester vil give dig en dybdegående forståelse af historiografiske, metodiske og videnskabsteoretiske elementer. Gennem en kombination af forelæsninger og seminarer vil du blive trænet i at analysere og reflektere over historiske fremstillinger. Målet er ikke blot, at du opnår viden om historiefaglige traditioners kildebrug, fortolkninger, historieforståelse og teoretiske grundlag, men også at du kan udvikle færdigheder i at analysere historisk faglitteratur og identificere centrale forandringer i perioden ca. 1550–1900. Blandt andet bliver du trænet i at identificere og argumentere for sammenhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser.

Du vil opnå kompetencer til at reflektere over historisk faglitteraturs brug af forskellige fremstillingsstrategier, samarbejde om projekter, vurdere kvaliteten af litteratur og formidle viden både skriftligt og mundtligt. Undervisningen omfatter ikke kun teori, men også praksis gennem øvelsesopgaver og problemorienteret projektarbejde i grupper under vejledning. Litteratur- og informationssøgning vil blive en del af undervisningen med relevante værktøjer til systematisk søgning og vurdering af litteratur og information.

Dansk/europæisk historie før ca. 1550, Ældre perioders historie indtil ca. 1550, Materiel kulturarv og Digital historie

På 4. semester dykker vi ned i middelalderens og antikkens verdener gennem periode-modulet M11. Du vil udforske historie før ca. 1550 med særligt fokus på kvinders rolle og arbejde med sparsomme og fragmenterede kilder. Undervisningen omfatter seminarer, øvelser og et afsluttende projektarbejde, hvor du dokumenterer din søgeproces og litteraturvurdering. Engager dig i undervisningen og forbered dig godt. Der venter også et oversigtsforløb (M10) i europæisk og dansk historie indtil ca. 1550, der udfordrer din evne til at tænke i lange historiske udviklinger. Sæt tid af til pensumlitteraturen, og vær klar til at lære nyt. Dette semester er næste niveau i din historiestudie-rejse.

For sidefagsstuderende på 2. semester af kandidatuddannelsen (som er indskrevet på KAStudieordningen for 2023) følger undervisningen i modul 10 og 11 sammen med de BA-studerende.

Bachelorprojekt og Politologi, økonomi og sociologi

På 5. semester skal du skrive dit Bachelor-projekt. Her er fokus på at udvikle din evne til selvstændig historisk analyse under vejledning. Emnerne kan være geografisk, kronologisk eller tematisk afgrænsede, og du vil arbejde med teorier, metoder og vurdering af videnskabelige tolkninger.

Udover Bachelor-skrivningen vil du også blive introduceret til modulerne om materiel kulturarv og digital historie. I modulet om materiel kulturarv vil du lære at analysere og fortolke genstande, bygninger og landskaber samt registreringer/dokumentation af disse med henblik på at anvende og forstå deres historiske betydning. Digital Historie vil træne dig i at anvende digitale værktøjer til datahåndtering, analyse og visualisering. Undervisningen omfatter teorier om datahåndtering, databaseopbygning og datavisualisering samt konkrete eksempler på digitale værktøjers anvendelse i historiefaget. Målet er at give dig mulighed for at reflektere over den digitale udviklings påvirkning af historiefaget og selv producere ny viden ved hjælp af digitale værktøjer.

Periodeoverskridende temaer i historien, Brug af historien og Formidling af historien

På 6. og sidste semester af bacheloruddannelsen dykker vi endnu dybere ind i historiefaget med tre  moduler:

• M17, som fokuserer på periodoverskridende temaer i historien og specifikt ser på menneskers bevægelser fra 1500-2000.
• I M18 udforsker vi historiebrug fra nye vinkler og afslutter med en individuel, skriftlig ugeopgave. Dette modul følges af også af studerende på 2. semester af sidefaget i historie
• I M19, Formidling af Historien, handler det om at styrke din evne til at kommunikere historie på tværs af forskellige medier.

Modulerne udfordrer ikke kun din viden, men også din evne til at syntetisere komplekse historiske data og formidle dem på en forståelig måde. Gennem modulerne styrkes dine kompetencer og gør dig klar på fremtidige udfordringer i studiet og i arbejdslivet. du får rig mulighed for at engagere dig i undervisningen og til at udforske og kommunikere historie på nye måder, på din måde. 

• Lejesoldater på flugt: Desertørens danmarkshistorie, 1600–1820
• Kvinder og etniske minoriteter i historiebøgerne
• Straf og arbejde: Fængslets tilblivelse i 1500-tallet
• Amerikanisering og populærkultur i 1960'erne
• Mellem sukkerrør og klippeskrænter: Sociale geografier i Dansk Vestindien
• Ytringsfrihed og censur i 1700-tallet 

Læs projekter skrevet af historiestuderende i Projektbiblioteket

Se studieordning for bacheloruddannelsen i historie.

Historikere bliver ansat i mange forskellige job. En universitetsuddannelse i Historie giver generelle analytiske, metodiske og teoretiske færdigheder. Den giver bred indsigt i og forståelse af forskellige samfundsstrukturer og forandringsprocesser foruden erfaring i dokumentation og formidling.

Arbejdsmarkedet for historikere kan deles op i følgende hovedområder:

• Undervisningssektoren, ungdoms- og voksenuddannelser
• Kommunikation, information og forvaltning, såvel i den private som i den offentlige sektor
• Forskning, formidling og forvaltning inden for kulturområdet

De fleste kandidater bliver ansat i det offentlige, fx som

• Gymnasielærer
• Arkivar
• Museumsinspektør

Som bachelor eller kandidat i Historie har du mange flere muligheder. Tidligere kandidater har fundet job som:

• HR-konsulent (ledelses- og medarbejderudvikling)
• Kultur- og fritidskonsulent
• Kommunaldirektør
• Projektleder (drift af mediecenter, netavis)
• Forlagsredaktør
• Fuldmægtig i EU
• Systemadministrator
• Informations- og marketingsmedarbejder
• Projektkoordinator
• Analytiker (salg og marketing)
• Journalist
• Tekstforfatter
• International copywriter og researcher
• Tourism service manager
• Administrerende direktør (landinspektørfirma)
• It-arkivar
• SAP-konsulent

Hvis du vil være gymnasielærer, starter du på 5. semester på sidefaget, der skal være et af de fag, der undervises i på de gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx og hf). 

Undervisningen på Historie er opbygget af moduler. Strukturen er forskellig alt efter om du vælger at læse historie som en del af en 2-faglig gymnasielæreruddannelse eller som en 1-faglig bachelor-/kandidatuddannelse. Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester på historieuddannelsen (sidefagssupplering).

Du kan finde mere information om at blive gymnasielærer her. 

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere