Spring til indhold
ForsideUddannelseBacheloruddannelserGruppe- og projektarbejde

Studerende i fælles praktik­ Fedt at få oplevelsen sammen

Praktik – eller projektorienterede forløb – er en mulighed for at opleve andet end forelæsninger og tykke bøger under uddannelsen. Josephine, Nicklas og Franciska er blandt de AAU-studerende, som fik en smagsprøve på, hvad der venter dem efter studiet, da de sammen med deres studiekammerater var i praktik på en arbejdsplads.

Studerende i fælles praktik­ Fedt at få oplevelsen sammen

Praktik – eller projektorienterede forløb – er en mulighed for at opleve andet end forelæsninger og tykke bøger under uddannelsen. Josephine, Nicklas og Franciska er blandt de AAU-studerende, som fik en smagsprøve på, hvad der venter dem efter studiet, da de sammen med deres studiekammerater var i praktik på en arbejdsplads.

Hvert semester vælger mange studerende på Aalborg Universitet at skifte forelæsninger og undervisning ud med et praktikophold på en arbejdsplads. Et såkaldt projektorienteret forløb giver dem mulighed for at afprøve det, de har lært på studiet, og nogle studerende gør det endda sammen med studiekammeraterne, så de får en fælles oplevelse. Her er det klart en fordel, at de er vant til gruppearbejde.

Vi følte os ikke som praktikanterne

Josephine og Nicklas tog et projektorienteret forløb på 5. semester af bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier. Her var de sammen med fire andre fra del af ’Action Kids’, en forening, der tilbyder aktivitetskasser til børnehaver. Aktivitetskasserne kan hjælpe med at få børn mellem 3 og 6 år til at bevæge sig mere.

Studerende fra Kommunikation og Digitale Medier i praktik i Action Kids

”Vi havde lyst til en få en pause fra projektskrivning, bøger og forelæsninger og se noget af virkeligheden – og bruge noget af det, vi havde lært. Vi synes også, at Action Kids lød som et fedt koncept – vi har begge to dyrket ret meget sport,” fortæller Josephine og Nicklas.

Gruppen arbejdede med videoer, apps og fundraising og fik på den måde lov til at prøve mange forskellige ting fra uddannelsen af. De indrettede et fælles kontor på universitetet, hvor de og medarbejderne i Action Kids arbejdede sammen. De følte sig ikke så meget som praktikanterne, fortæller Josephine.

 ”Vi var lige så meget en del af Action Kids, som de der arbejdede der,” siger hun.

Vi havde lyst til en få en pause fra projektskrivning, bøger og forelæsninger og se noget af virkeligheden – og bruge noget af det, vi havde lært.

Josephine og Nicklas, Kommunikation og Digitale Medier

Det kan vi godt fikse sammen

Franciska var i projektorienteret forløb på Novo Nordisk på sit kandidatstudie i medieteknologiuddannelsen, Medialogi, sammen med to andre fra sit studie. Her arbejdede de bl.a. med UX-design og programmering i en afdeling for virtual reality, augmented reality og extended reality. De oplevede også at blive en del af arbejdspladsen.

Franciska fra Medialogi sammen med hendes to medstuderende i praktikken på Novo

“Vi var del af et ret stort team, hvor alle arbejdede på samme projekt, og vi skulle også træne nogle af vores andre kollegaer i brug af virtual reality,” fortæller Franciska.

Det var en stor fordel, at Franciska og hendes medstuderende kendte hinanden i forvejen. Det gjorde det mindre skræmmende at tage ansvar for opgaverne.

“Vi har været i samme studiegruppe før, og vi er vant til at arbejde sammen. Så vi kunne tage meget af vores erfaring med gruppearbejde med på arbejdspladsen. Det var meget nemt for os at sige: Det kan vi godt fikse sammen – og jeg turde også godt stille mig frem, fordi jeg vidste, at de andre havde min ryg, ” siger hun.

Det lagde arbejdspladsen også mærke til, og Franciska havde følelsen af, at de troede på praktikanternes evner og gav dem plads til at bruge deres faglighed.

Franciska fik også et studiejob hos Novo Nordisk.

Vi har været i samme studiegruppe før, og vi er vant til at arbejde sammen. Så vi kunne tage meget af vores erfaring med gruppearbejde med på arbejdspladsen.

Franciska, Medialogi

Hvad er et projektorienteret forløb?

"Projektorienteret forløb" er det formelle navn for praktik, hvor du tilbringer et helt semester hos en arbejdsplads - typisk på 9. semester, men også på nogle bacheloruddannelser. På universitetet kaldes det projektorienteret forløb.

I et projektorienteret forløber du fysisk til stede i virksomheden. Du arbejder sammen med virksomhedens ansatte og har dine egne opgaver, som tager udgangspunkt i din uddannelse og din opgave.

Praktikken varer typisk 3-5 måneder.

Projektorienteret forløb er en integreret del af mange uddannelser på AAU. Du kan se, hvilke specifikke krav der er til det projektorienteret forløb på dit studie, i din studieordning.