Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

- De store samfundsproblemer i den virkelige verden er ikke monofaglige. Hvis vi skal løse dem, er vi nødt til at kunne arbejde sammen på tværs af fagligheder. Det er også den virkelighed, vores studerende vil møde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra Jens Myrup Pedersen. Han er er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer og en del af AAU’s tværvidenskabelige forskningsprojekt Community Drive sammen med blandt andre lektor Rikke Magnussen. Hun er ansat ved Institut for kommunikation og Psykologi og forskningsleder på det tværvidenskabelige forskningsprojekt Community Drive. I projektet arbejder AAU-forskerne på at udvikle nye undervisningsmetoder til grundskolen, som kan udruste børn med fremtidens færdigheder, så de kan lære at skabe ny viden og udtænke løsninger på tværs af traditionelle fag.

Felttur i Sydafrika

Som en del af det tværvidenskabelige forskningsprojekt har Rikke Magnussen og Jens Myrup Pedersen valgt at prioritere tid til en håndfuld tværvidenskabelige studenterprojekter. De studerende blev involveret tidligt i projektet, og studenterprojekterne er blevet skubbet frem af de studerende selv. To studerende, der læser information studies ved Institut for Kommunikation og Psykologi og to fra computerteknologi på Institut for Elektroniske Systemer var derfor med Jens Myrup Pedersen på en uges feltarbejde i Sydafrika. Her skulle de studerende indsamle data og samarbejde med e-læringsfirmaet Green Shoots om videreudviklingen af en e-læringsplatform til de lokale skoler.

- De studerende har været super gode til at se og finde ud af, hvordan de kunne arbejde sammen og bruge hinanden, fortæller Jens Myrup Pedersen.

- Det kræver en del tid at skyde sig ind på hinanden og forstå hinandens fagligheder, og mit indtryk er også, at de studerende er gode til det. Som studerende er du ikke så fast etableret i din faglighed, som man måske kan være som forsker efter mange året på universitetet. Du er nemmere at forme, og derfor er det klart en fordel at åbne op for de tværfaglige samarbejder allerede under uddannelsen, så studerende hurtigt lærer den type samarbejde, tilføjer Rikke Magnussen.

Motivationen er afgørende

For at et tværvidenskabeligt forskningsprojekt eller -studenterprojekt bliver frugtbart, mener de to forskere, det er er vigtigt, at holdet er besat af personer, der vitterligt vil det tværvidenskabelige samarbejde og er nysgerrig på de andres fagligheder og input.

- Tværvidenskabelige projekter er ikke for alle. Vi har kolleger, der ikke bryder sig om den form for forskningssamarbejder. Af og til har vi også mødt det synspunkt, at det tværvidenskabelige samarbejde udvander den enkeltes faglighed, men det er ikke vores oplevelse. Tværtimod. Jeg synes, det giver noget helt andet, når man arbejder på tværs af fakulteterne. Det er den måde, jeg bedst kan lide at arbejde på, siger Rikke Magnussen.

Ligeværdigt samarbejde

I Community Drive er forskerne bevidste om, at de bidrager med forskellige faglige perspektiver på deres forskningsprojektet, og det er vigtigt for dem, at deres samarbejde er ligeværdigt, så én forsker ikke ender med at blive følgeforsker for en anden. Den samme ambition har de to forskere haft for studenterprojekterne.

Computerteknologistuderende Jacob Vejlin Jensen og Rasmus Broholm, der læser information studies, er to af de studerende, som har deltaget i det tværfaglige studenterprojekt i Sydafrika. De gik begge ind i projektet, fordi de ønskede at prøve kræfter med det tværfaglige samarbejde, og de er i dag glade for, at de fik mulighed for at arbejde med et projekt, der kunne gøre en håndgribelig forskel for skolebørn i Sydafrika.

- Jeg synes, det er enormt interessant at balancere mellem forskellige fagligheder, og der er generelt stor brug for, at vi studerende – men også forskerne – udvikler kompetencer, der kan binde os sammen på tværs. De fedeste projekter, som skaber gode produkter, bygger på samarbejder, siger Jacob Vejlin Jensen.

Han synes, det var spændende at samarbejde med de andre studerende, fordi de foruden it-baggrund også havde et humanistisk mindset.

-  Vi kunne bruge vores ingeniørmæssige tilgang til it-infrastrukturudviklingen og kombinere den med deres forståelse for læring og af hvordan systemerne fungerer i praksis ude hos børnene i skolerne. På den måde opnåede vi et mere komplet produkt, end vi havde kunnet alene, tilføjer han.

Jacob Vejlin Jensen og Rasmus Broholm er enige om, at samarbejdet har været spændende, men også udfordrende.

- Projektet har lært mig, at det sagtens kan lade sig gøre at arbejde sammen med andre fagligheder. Det er vigtigt, at man har det samme mål med projektet og kender hinandens arbejdsprocesser. Det overraskede mig, at vi vidste så lidt om, hvordan hinanden egentlig arbejdede. Vores arbejdsprocesser var ret forskudte, idet vi brugte længere tid på at indsamle og analysere data, mens de ret hurtigt gik i gang med at selve udviklingsarbejdet. Jeg oplevede derfor, det i begyndelsen var svært at bidrage til deres arbejde, siger Rasmus Broholm.

Begge studerende understreger derfor vigtigheden i en grundig forventningsafstemning, der giver indblik i hinandens fagligheder og arbejdsprocesser samt jævnlige fysiske møder.

Gode råd til studenterprojekter fra forskere og studerende tilknyttet Community Drive:

• Forventningsafstemning og indsigt i hinandens fagligheder er vigtig. Definér formål, grænser for samarbejdet og regler for kommunikation.
• Fysiske møder skal prioriteres. Både mellem de studerende alene og mellem vejledere og studerende.
• Vejlederne skal følge studenterprojekterne tæt og vejlede begge grupper af studerende.
• Studerendes arbejdsprocesser er forskellige, og derfor er det vigtigt for samarbejdet, at disse tidsmæssigt passer sammen.

Læs mere om Community Drive på projektets hjemmeside

Om tværvidenskabelige projekter på AAU

AAU Inside sætter i denne serie fokus på at videregive nogle af de erfaringer, som forskerne fra AAU’s fem tværvidenskabelige forskningsprojekter har gjort sig, og som kunne komme andre i organisationen til gavn.

De tværvidenskabelige forskningsprojekter blev lanceret i 2018 med det formål at bidrage til at løse samfundets store udfordringer, der kræver viden fra flere områder. Projekterne blev bedømt af et tværfakultært udvalg og udvalgt af direktionen som led i realiseringen af AAU’s strategi Viden for verden. Med et samlet budget på 45 millioner kroner er de fem projekter blandt de større forskningsmæssige satsninger fra AAU betalt af egen lomme.

Projekterne understøtter AAU's mål om at fremme innovativt tværvidenskabeligt samarbejde inden for fem forskningsområder inspireret af Horizon 2020 og FORSK2025.   

Læs mere om AAU's tværvidenskabelige forskningsprojekter

Du kan læse om de øvrige projekters erfaringer med det tværvidenskabelige samarbejde her:

Tværvidenskabelighed: Kunsten at finde et fælles forskningssprog (SECURE)

Tværvidenskabelighed: Tilbring tid sammen og forstå hinandens fagligheder (Inter HUB)