Nyhed
Tværfagligt samarbejde mellem studerende og forsker på AAU var medvirkende til ny lovgivning på nationalt plan
Nyhed
Tværfagligt samarbejde mellem studerende og forsker på AAU var medvirkende til ny lovgivning på nationalt plan
Tekst af Zenia Dietz Ørskov og Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejdere
Billede: AAU
Når der falder dom i retten i en straffesag, bliver den dømte pålagt at betale sagens omkostninger. Ofte vil den dømte ikke kunne betale omkostningerne uden at sætte sig i gæld. Det er ikke blot et problem for den dømte, men også for samfundet som helhed, da gældsættelsen af domfældte virker kriminalitetsfremmende.
Og det er noget, som studerende Anders Brinck Rosenholm og Kasper Jørgensen har været med til at vække den politiske interesse for. De og andre kriminologistuderende har bidraget til studiet: ”Sagsomkostninger i straffesager – ny viden om et gammelt problem” (2020), en antologi, som lektor Annette Olesen stod i spidsen for.
Antologien giver et nuanceret billede af, hvad det betyder for den enkelte og vores samfund, at vi pålægger domfældte at betale de udgifter, der er medgået til deres sag. Antologien belyser bl.a. en uigennemsigtig retspraksis og adskillige retssikkerhedsmæssige problemstillinger på området, og hvordan gælden udgør en risikofaktor for kriminelt tilbagefald. Gæld fra sagsomkostninger beløb sig i 2021 til ca. 4,4 mia. kr. Antologien belyser, at lovgivningen på området er restriktiv, og hovedparten af skyldnergruppen er uden betalingsevne, hvorfor gældssituationen bliver umulig at afdrage, eftergive eller rådgive sig ud af.
Ihærdige studerende bidrog med nye vinkler og nuancer
- Uden Anders Brinck Rosenholm og Kasper Jørgensen var ”Sagsomkostninger i straffesager – ny viden om et gammelt problem” ikke blevet til, fordi de har stået last og brast med mig. De leverede ikke alene knivskarpe analyser, konstruktiv kritik og redigering undervejs i processen, men har også stået for hele det koordinerende arbejde med at få denne antologi ud til de rette interessenter – herunder bidraget til en kronik om emnet og skrevet pressemeddelelse og følgebrev til politikere, siger Annette Olesen.
Hun begyndte for 12 år siden at skrive på ph.d.-afhandlingen ’Løsladt og gældsat’. Afhandlingens resultater blev inkluderet i en betænkning fra Folketinget i 2014, som skulle gentænke den daværende ordning for pålæg og eftergivelse af sagsomkostninger. Ved folketingsvalget i 2015 præsenterede den daværende justitsminister, Mette Frederiksen, et tryghedsudspil ’Mere tryghed til Danmark’, som inkluderede en ny ordning for sagsomkostninger i straffesager.
Men Tryghedsudspillet gik i glemmebogen, og derefter stod debatten om sagsomkostninger i straffesager stille både politisk og forskningsmæssigt.
Uden de studerende intet projekt
Undervisningen af og dialogen med de studerende på kandidatuddannelsen i Kriminologi fik imidlertid Annette Olsen til igen at rette opmærksomheden mod den meget restriktive ordning for pålæg og eftergivelse af sagsomkostninger, vi har i Danmark.
- De studerende var meget dygtige og ihærdige, og de bidrog med mange nye vinkler og nuancer til sagsomkostningsproblematikken, fortæller Annette Olesen.
Udgivelsen af ”Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om gammelt problem” medførte, at der i 2021 blev fremsat enfolketingsbeslutning om ændring af reglerne om sagsomkostninger.
Indgår i arbejdsgruppe
Beslutningsforslaget blev dog ikke sendt til afstemning, da aftalepartierne bag flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2022-25 vedtog, at der skal udarbejdes en ’ny model for straffesagsomkostninger, der skal motivere dømte til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv’.
Annette Olesen og Kasper Jørgensen indgår nu i en arbejdsgruppe, som er i færd med at udarbejde en ny model for opkrævning af sagsomkostninger i straffesager, som tager udgangspunkt i en noget-for-noget-tilgang.
Verdensmål
1: Afskaf fattigdom