Spring til indhold
Forside

Nyhed

Trivselsbarometer 2020 - svarene tikker ind

Lagt online: 26.11.2020

Det er tid til den årlige trivselsmåling på AAU, hvor alle ansatte modtager et spørgeskema med ni spørgsmål om tilfredshed, motivation, stresssymptomer og krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Nyhed

Trivselsbarometer 2020 - svarene tikker ind

Lagt online: 26.11.2020

Det er tid til den årlige trivselsmåling på AAU, hvor alle ansatte modtager et spørgeskema med ni spørgsmål om tilfredshed, motivation, stresssymptomer og krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Tekst og grafik: AAU's Arbejdsmiljøsektion

I perioden 2. december 2020 til 16. december 2020 foretager AAU’s arbejdsmiljøsektion på vegne af hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU) en minimåling af de ansattes trivsel på Aalborg Universitet. Målingen er en del af APV-årshjulet og indgår som inspiration til dialogen om det fremadrettede, forebyggende og udviklende arbejdsmiljøarbejde.

Resultaterne af trivselsmålingen kan bruges som input til APV-kortlægninger og skal behandles i arbejdsmiljødrøftelserne i institutter og FS-afdelinger. Resultaterne fra 2020-trivselsbarometeret sammenlignes i rapporten med trivselsbarometrene fra 2017, 2018 og 2019. Derved fås et billede af variationen i trivslen hen over årene. Det giver mulighed for at drøfte sammenhængen mellem udviklingen i resultaterne og iværksatte arbejdsmiljøtiltag.

Trivselsbarometerets ni spørgsmål har til formål at give et overblik over trivslen blandt de ansatte på AAU. To spørgsmål er knyttet til temaet tilfredshed, to spørgsmål til motivation i arbejdet, tre spørgsmål handler om stresssymptomer og et spørgsmål om krænkende adfærd.

Ændringer i årets trivselsbarometer - et løft til spørgsmål 6, valgmuligheder ift. chikane/krænkelseskategori og flere trivselsbarometer-rapporter lokalt

Overordnet set vil du som medarbejder opleve disse ændringer ift. sidste års spørgsmål og resultater:

  • Spørgsmål 6: I forhold til den oprindelige formulering: ”Jeg oplever en passende sammenhæng mellem arbejdsmængde, arbejdstid og arbejdstempo” er der sket en ændring i formuleringen: ”Jeg oplever, at der i mit arbejde er balance mellem de krav, der stilles og de ressourcer, jeg har til rådighed”. Baggrunden for ændringen er, at formuleringen er mere tidssvarende ift. arbejdet med det organisatoriske, sociale arbejdsmiljø. Se evt. begrundelse i HAMiU-referat fra 10.09.20, punkt 7.
  • Spørgsmål 9: Tidligere stillede vi spørgsmålet: ”Jeg har inden for de seneste 6 måneder været udsat for mobning, chikane, trusler eller vold”. På baggrund af den øgede opmærksomhed mod sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed har HAMiU imidlertid drøftet krænkelsesspørgsmålet i trivselsbarometret, og spørgsmålet er nu tilrettet, så der i år kan angives, hvilken form for chikane/krænkende handlinger, man som medarbejder oplever: ”Uønsket seksuel opmærksomhed”, ”chikane/mobning”, ”trusler” og ”vold”. Dette afrapporteres, af anonymitetshensyn, kun på AAU-niveau, fakulteter/Fælles Service og institut/afdeling. Læs evt. begrundelsen for ændringen i HAMiU-referat fra 02.11.20.
  • Vi har i år et dybere og mere gennemsigtigt organisationshierarki. Vi forventer derfor at kunne levere flere rapporter under hvert institut og afdeling – herunder områder, sektioner osv. Som tidligere år, er der stadig et krav til minimum 10 besvarelser, for at en rapport laves.

Chikane og krænkelser - hvad kan jeg selv gøre, hvad kan TR og Arbejdsmiljøorganisationen hjælpe med?

AAU accepterer ikke krænkende adfærd såsom mobning, chikane, seksuel chikane, diskrimination, trusler samt fysisk og psykisk vold. Oplever du at blive udsat for chikane eller krænkende adfærd, så læs vores procedurebeskrivelse for krænkende handlinger (f.eks. sexisme).

AAU udbyder kurser i ”Unconscious Bias Workshop for ledere og medarbejdere på AAU” og ”håndtering af sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen (målrettet ledere, AMR og TR)”

Tidsplan

Onsdag d. 2. december 2020 modtager alle ansatte på Aalborg Universitet en mail fra AAU’s arbejdsmiljøsektion med et personligt stilet elektronisk spørgeskema med de ni spørgsmål. Fristen for besvarelse er onsdag d. 16. december 2020 kl. 23.59. Følgebrev og spørgeskema sendes på både dansk og engelsk. Resultaterne formidles til ledelsen i institutter og Fælles Service afdelinger og offentliggøres på arbejdsmiljøsektionens hjemmeside primo februar 2021.

Kurser for Arbejdsmiljøorganisationen

Yderligere information

Har du spørgsmål til trivselsbarometret, er du velkommen til at kontakte AAU’s arbejdsmiljøsektion på arbejdsmiljoesektion@adm.aau.dk.