Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs

- Samme dag artiklen udkom, blev den nævnt i en amerikansk kongreshøring som et eksempel på de forbehold, beslutningstagere er nødt til at overholde, når de bruger kunstig intelligens til beslutningsstøtte. Dermed er det også et eksempel på, hvordan forskning kan have impact – både som videnskabeligt bidrag og som input til den politiske dagsorden, siger David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet (AAU).

Kalder på forsigtighed

Med fremvæksten af kunstig intelligens har beslutningstagere og regeringer verden over fået adgang til et nyt kraftfuldt instrument, der kan indsamle viden og evidens – og dermed være vidensgrundlag for politiske beslutningsprocesser. Men når vidensgrundlaget er baseret på algoritmer og kunstig intelligens, kalder det samtidig på stor forsigtighed. For kan de demokratiske beslutningstagere gennemskue kvaliteten af den information, som den kunstige intelligens indsamler? Hvordan identificerer man mangler i information, der er sammensat af de store, såkaldte ’generative sprogmodeller’? 

Dette er nogle af de spørgsmål, som David Budtz Pedersen rejser i en ny artikel, der netop er blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Artiklen har han skrevet i samarbejde med kollegaer fra Cambridge University, University College London, Georgetown University og Europa-Kommissionen.

Samler tværgående anbefalinger og observationer

- Det er unikt, at der blandt artiklens forfattere er repræsentanter for Europa-Kommissionen og en stor AI-drevet virksomhed. På den måde er artiklen i sig selv udtryk for den tværgående interesse og ekspertise, der er opstået omkring kunstig intelligens, fortæller professoren. 

Forskningen bag artiklen trækker blandt andet på projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), der er finansieret af Velux Fonden og Villum Fonden. Projektet har – ligesom artiklen – til opgave at skabe debat om brugen af kunstig intelligens i demokratiske institutioner. Forskningen er relevant for forskere, beslutningstagere, og videnspersoner i den offentlige sektor.

Ideen til artiklen opstod, da forfatterne tidligere på året var inviteret til at bidrage til et seminar i Washington D.C. arrangeret af American Association for the Advancement of Science. I månederne efter seminaret besluttede David Budtz Pedersen og hans kolleger sig for at skrive deres anbefalinger og observationer sammen til artiklen, der altså nu er udgivet i Nature.

Du kan læse artiklen i Nature her