Siden oktober 2020 har det været et EU-krav, at alle nye varme-, vand- og elmålere skulle kunne fjernaflæses. Fra 1. januar 2027 gælder kravet for alle forbrugsmålere.

Det er der en god grund til. Målerne indsamler nemlig dynamisk data om energiforbruget hos hver enkelt husstand, så beboere og forsyningsselskab hele tiden kan holde øje med ressourceforbruget og energiregningen. Det fortæller lektor Anna Marszal-Pomianowska fra BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø. Sammen med sine kollegaer forsker hun i, hvordan datastrømmene fra de mange tusinde målere kan bruges til at få energisystemet til at fungere så effektivt som muligt.

- Når man som forbruger kan følge med i sin husstands dynamiske energiforbrug, bliver det meget lettere at forholde sig til, hvordan man kan optimere og spare penge, uden at det går ud over komforten. Hvis man kan se, hvor meget energi man bruger ved at tage et langt bad, er man måske mere tilbøjelig til at korte det lidt ned, forklarer hun.

Optimering kommer alle til gode

Den smarte data kan også bruges af forsyningsselskaberne til at udvikle mere præcise energinet i fremtiden. Med den viden, der kan trækkes ud af datastrømmene, kan selskaberne i høj grad forudsige forbrugsmønstrene i forskellige typer husstande og dimensionere forsyningsanlæggene efter det, når der skal bygges nye huse eller etableres nye beboelsesområder. Samtidig gør de dynamiske datastrømme det muligt for selskaberne at udvikle nye services for kunderne, så de kan få hjælp til at holde ressourceforbruget nede – til glæde for alle, understreger Anna Marszal-Pomianowska.

- For forbrugerne betyder det, at deres energipriser på længere sigt bliver billigere, fordi fjernvarmeselskabet får nogle redskaber til at udnytte deres ressourcer bedre. Det er til gavn for begge sider, siger hun.

Smarte algoritmer sparer ressourcer

En anden mulighed i de store datamængder er, at man med de rigtige algoritmer lynhurtigt kan opdage fejl i energisystemet og rette dem, før de koster dyrt i form af udgifter og tabte ressourcer.

Ved at sammenligne arbejdsrapporter fra VVS-branchen med data om energiforbruget bliver det muligt at genkende mønstre i den type energiudsving, der skyldes typiske fejl eller nedbrud som følge af gamle og slidte komponenter. Derfor bliver de hurtigt opdaget og diagnosticeret, hvilket sparer både ressourcer og arbejdstid for VVS-montørerne. De skal ikke bruge unødig tid på at lokalisere de komponenter, der skal udskiftes eller repareres.

- Data afspejler det dynamiske forbrug hos hver enkelt husstand, så der er nogle tydelige mønstre over dage og uger. Hvis det mønster pludselig bliver brudt af et meget højt forbrug af energi eller vand, kan systemet komme med et bud på, om det fx skyldes en utæthed i et rør eller en defekt varmeveksler. Noget, som man ikke ville opdage med det samme, og som det tager tid at undersøge og udbedre, forklarer Anna Marszal-Pomianowska.

AAU samarbejder med fjernvarmesektoren om smart data i projekterne FOREFRONT, PRELUDE og IEA Annex84.