Spring til indhold
ForsideSamarbejdeFor virksomhederVær med til at udnytte AAU's opfindelserSuccesfulde opfindelser og teknologier fra AAU

Artikel

Fleksibel automatiseringssoftware revolutionerer robotegenskaber og effektiviserer industriel produktion

Lagt online: 29.11.2020

Via RiFLEX softwaren, som er en plug-and-play-løsning, kan RiACT bidrage til at effektivisere brugen af industrielle robotter og mindske omkostningstunge produktionsstop for slutbrugeren.

Artikel

Fleksibel automatiseringssoftware revolutionerer robotegenskaber og effektiviserer industriel produktion

Lagt online: 29.11.2020

Via RiFLEX softwaren, som er en plug-and-play-løsning, kan RiACT bidrage til at effektivisere brugen af industrielle robotter og mindske omkostningstunge produktionsstop for slutbrugeren.

Mange virksomheder oplever udfordringer i automatiseringen af deres produktion grundet de høje omkostninger, der er forbundet med at opsætte og konfigurere robotter til at udføre nye, komplekse automatiseringsopgaver – en omstilling, som ofte kræver langvarig, gentagen programmering for at dække alle robottyper, hvilket resulterer i kostbare produktionsstop.

RiACT, et spin-out selskab fra Aalborg Universitet, gør op med kompleksiteten i robotprogrammering og skaber nye muligheder for produktionsindustrien med deres automatiseringssoftware RiFLEX.
Med en intuitiv brugerflade gør RiFLEX det nemt at tilføre nye egenskaber til robotter.

Softwareplatformen er til sammenligning med den velkendte legoklods bygget op af virtuelle klodser. Hver klods er en egenskab eller kommando, som man nemt kan flytte rundt på og tilføje til robotten via softwareplatformen. Softwaren, som er en universel løsning, kan derfor automatisere kommandoprocesser, som ellers skulle ske manuelt, og derfor minimeres kompleksiteten og omkostningerne for slutbrugeren.

Teamet bag RiACT består i dag af Magnus Philip Ritzau (CCO og Co-Founder, Bjarne Grossmann (CEO og Co-Founder, tidligere Postdoc på AAU), Volker Krueger (Co-Founder og tidligere Professor på AAU) og Francesco Rovida (CTO og Co-Founder, tidligere Postdoc på AAU).

Selve ideen til RiACT opstod, da Bjarne Grossmann og Francesco Rovida sammen arbejdede med automatiseringsløsninger til robotter i de to EU-projekter FP7 STAMINA og ScalABLE 4.0.

Ud fra arbejdet opstod et uforløst potentiale indenfor automatisering af industrielle robotter, og efter en markedsundersøgelse og en bekræftelse af behovet, påbegyndte arbejdet med at stifte RiACT.

RiACT Præsentationsvideo

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

RiACT Præsentationsvideo

Patent & Kommercialisering på Aalborg Universitet har i arbejdet hjulpet med en rettighedsafklaring ifm. de to EU-projekter. Heraf en optionsaftale samt en ikke-eksklusiv licensaftale med RiACT om brugen af softwareteknologien.

I samarbejde med Open Entrepreneurship har Patent & Kommercialisering desuden bistået med opbygningen af forretningsplanen for RiACT sammen med Bjarne Grossmann og Francesco Rovida, som stod for valideringen af det første marked for virksomhedens produkter.

Arbejdet tog fart, da det blev besluttet at udvide teamet med virksomhedens nuværende CCO, Magnus Philip Ritzau, der som kommerciel partner har været en vigtig del af virksomhedens kommercielle retning.

Yderligere information

Hjemmeside - RiACT
Videodemonstration af RiACT Dual-arm Piston Insertion
Artikel i Techsavvy: RiACT vil erstatte kompliceret robot-programmering med en saml-selv løsning