"Man har haft en periode til at lære hinanden at kende – og man ved, om der er et match. Onboarding er også langt lettere for begge parter i sådan et tilfælde”.
Samspil mellem generalister og specialister
Hos Fynbo Foods er det en grundlæggende del af virksomhedens HR-strategi og uddannelsespolitik at tage socialt ansvar ved at uddanne elever og lærlinge. I de senere år er virksomheden begyndt at samarbejde med studerende fra AAU. Maria uddyber vigtigheden af at prioritere begge dele:
”Som virksomhed er vi i fuld gang med udviklingen mod en stor international virksomhed – og netop her spiller højtuddannet arbejdskraft en helt afgørende rolle. Vores virksomhed – der har produktion, lager, værksted og alt inden for administration samlet under ét tag – har i høj grad brug for forskellige typer af medarbejdere. Et blandet hold af generalister og specialister er afgørende for, at vi hver dag når i mål med vores kerneopgave. Akademikere vil ofte være specialister, og dem kan vi ikke undvære i en verden, der bliver mere og mere kompleks på alle områder”.