Oplægget er relevant for: Biologi & Bioteknologi

Sex er og vil altid være et højaktuelt emne for unge mennesker. Når de er ude og eksperimentere med sex og dens mange facetter, er det ekstremt vigtigt, at de er bevidst om sig selv og deres beslutninger.

Dette oplæg vil forsøge at give eleverne en større forståelse for, hvad der sker i vores krop og hoved under sex. Der vil blive gennemgået, hvordan de bedst passer på sig selv i en sådan situation, og hvad de eventuelt skal være opmærksomme på efterfølgende. Der vil blive skabt en samtale om forskellige hormoner, og hvordan de kan påvirke os. Alt sammen med formålet at give eleverne en større forståelse for sig selv i en særlig situation.

Oplægsholder: Karoline, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle - særligt Biologi & Samfundsfag

Sex og sundhed er som altid et højaktuelt emne, og netop fordi det debatteres i lange baner, så er det kun endnu mere oplagt at få styr på det seksuelle fakta - og samtidig få en seksualundervisning i øjenhøjde.

Jeg vil komme ind på den fysiologiske forskel på lyst og ophidselse, to fænomener som i forlængelse af samtykkedebatten er nødvendige at få skilt ad, og derudover inddrage seksuelle nøgletal, der forhåbentligt kan vise eleverne, at de ikke står alene med eventuelle seksuelle udfordringer. Eleverne vil få muligheden for at få nedbrudt seksuelle tabuer og få redskaber til at tage første skridt i retningen af at snakke om problemstillinger inden for sex, køn og identitet - som de fleste unge efterhånden vil støde ind i.

Oplægsholder: Caroline, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Fysik

Verdenen bevæger sig i en retning med større og større overvågning af de fysiologiske parametre. I enhver smartphone er der en eller anden form for sundhedsapp, og tendensen er at flere og flere køber et ur, som understøtter endnu flere muligheder for at overvåge vores fysiologiske parametre. Men hvordan bærer et ur sig af med at måle puls, skridt og søvn? Hvordan teknologier udvikles til at assistere os i vores viden om os selv? Og er det egentlig en forbedring, eller gemmer vi os bag vores data?

I dette oplæg vil vi undersøge hjertets opbygning og dykke ned i, hvordan hjerterytmen forløber, samt hvordan hjertets struktur hænger sammen med rytmen. Vi vil derefter diskutere, hvordan hjerterytmen kan måles, både i et klinisk miljø ved hjælp af et elektrokardiogram (EKG) og i hverdagen med smarture. Med denne viden om forskellige målemetoder skal eleverne bygge et kredsløb til måling af puls og optage resultaterne på deres computer. Oplægget vil have fokus på enten biologien, fysikken eller de samfundsmæssige perspektiver omkring brugen af teknologi, alt efter hvilken studieretning oplægget er rettet mod.

Oplægsholder: Rasmus, Sundhedsteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi

Forstå bakterier, vira, deres hyppigste sygdomme, og hvordan antibiotika hjælper os i kampen.                  

Hvad er bakterier og vira egentlig, og hvordan kan noget så småt gøre os så syge? I dette oplæg ser vi nærmere på de usynlige fjender, der forårsager nogle af de mest almindelige sygdomme. Vi undersøger, hvordan vores krop reagerer, og hvordan antibiotika spiller en afgørende rolle i kampen mod bakterier – men også hvorfor vi skal være varsomme med deres brug.                      

Vi sætter fokus på de mest almindelige sygdomme, som bakterier og vira forårsager. Fra forkølelse og lungebetændelse til klamydia og UVI. Ved at forstå deres mekanismer bliver det tydeligt, hvorfor forebyggelse og behandling spiller en så vigtig rolle i vores hverdag.

Oplægsholder: Pascal, Medicin, AAU i Aalborg

Dette oplæg er relevant for alle elever - særligt Biologi, Bioteknologi & Kemi

Vores øjne er altafgørende for vores opfattelse af verdenen, men hvordan virker de?

I dette oplæg skal vi snakke om øjets opbygning og indhold, men også hvordan et lysimpuls bliver til et elektrisk signal, der opfanges af vores hjerne og bliver til de synsindtryk, som vi oplever hver dag. Eleverne kommer til at arbejde med cases, hvor vi ser på rigtige mennsker, der oplever problemer med synet. Her tager vi de medicinske briller på og undersøger, hvad der går galt og hvad vi kan gøre for at behandle det.

Oplægsholder: Nikoline, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi

Genmodifikation er en teknologi, der åbner for utallige muligheder – fra behandling af genetiske sygdomme til øget fødevareproduktion. Men hvor går grænsen mellem videnskabeligt fremskridt og leg med naturens byggesten?

I dette oplæg dykker vi ned i genteknologiens verden og de mange muligheder, som området rummer. Fokus vil være på DNA, gener og teknologier til genændring, herunder CRISPR, med eksempler på eksisterende genteknologiske løsninger. Efter en introduktion skal eleverne arbejde selvstændigt med den viden, de har tilegnet sig. De skal udvælge en organisme, som de ønsker at genmodificere, vurdere nytteværdien af deres ændringer og reflektere over de etiske dilemmaer, teknologien kan medføre. Oplægget afsluttes med en fælles opsamling, hvor eleverne præsenterer og diskuterer deres cases.

Oplægsholder: Maja, Bioteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi, Bioteknologi & Samfundsfag

I en globaliseret verden bevæger penge, varer og mennesker sig på tværs af landegrænser og kontinenter -men det samme gør arter af dyr, planter, svampe og mikroorganismer. Nogle af disse arter etablerer sig i deres nye miljøer og påvirker hjemmehørende arter eller menneskers sundhed negativt. Disse kaldes invasive arter.
I oplægget stilles to centrale spørgsmål: Hvad skal der til, for at en art bliver invasiv? Og hvad gør vi for at forebygge og bekæmpe invasive arter?

Gennem oplægget bliver eleverne præsenteret for grundlæggende økologiske begreber, populationsdynamik og forvaltningen af invasive arter i Danmark.

Oplægsholder: Thomas, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi, Bioteknologi & Samfundsfag

Vi har allerede hørt om mange forskellige og frygtelige konsekvenser ved klimaforandringerne, ekstremt vejr, højere temperaturer, oversvømmelser, og havets stigning, men vi hører knapt så meget om effekten, som det kommer til at have på naturen og biodiversiteten omkring os. Naturen omkring os er et kæmpe sammenspil af følsomme systemer og balancer, hvor bare en lille ændring (ikke mindst fra os mennesker) kan have ufatteligt store konsekvenser på tværs af økosystemer. Der er måske nogen der stiller sig selv spørgsmålet ”naturen, hvad rager det mig, kan jeg ikke være ligeglad?”.

Lige præcis det spørgsmål vil vi besvare med, hvorfor naturen netop er så vigtig for vores dagligdag. I et forsøg på at afklare og forstå disse problematikker vil vi runde emner som biodiversitet, økosystemer, hvordan vi afhænger af dem, hvad vi kan forvente af ændringer på vores natur (uddøen, ud- og indvandring af arter), samt snakke om eksempler på økosystemer i Danmark, der allerede er kollapset og hvilke mekanismer der har ledt op til dette.

Vi vil i fællesskab forsøge at løse problemstillinger som ”hvordan får vi gjort biodiversitet vigtigt for befolkningen?” og ”hvad vil der ske ved tab af biodiversitet, fx hvis bier eller edderkopper forsvandt?”. Jeg vil i forbindelse med oplægget gennemgå, hvordan vi i samarbejde med AAU hen over sommeren, tog til Grønland for at undersøge klimaforandringernes påvirkning på deres lokale dyreliv.

Oplægsholder: Jens, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi

Naturen er de seneste år kommet mere og mere i fokus, vi debatterer, hvordan vi skal passe på vores natur, og hvordan vi gør det bedst muligt. Der vokser nye tiltag frem, hvor vi prioriterer områder med mange blomster, bevare de vilde rabatter langs motorvejene og naturligt løbende vandløb. Debatter og tiltag som påvirker alle, og hvor mange gerne vil bidrage, alt fra private haver til store firmaer, som tager hånd om nye måder at tænke beplantning og pleje af haver og grønne områder. Men er det nok, eller skal der mere til?

I dette oplæg får eleverne mulighed for at få indsigt i både teori om, hvordan naturen hænger sammen, og stille kritiske spørgsmål til, hvordan forskellige tiltag skaber biodiversitet.

Oplægsholder: Valdemar, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Filosofi

Hvordan er liv opstået spontant ud af "død" masse, og hvad er liv overhovedet? Hvordan er der opstået så stor diversitet i liv?

De fleste mennesker har stiftet bekendtskab til evolutionsteorien i løbet af deres liv, og mange har i et eller andet omfang en forståelse for teoriens principper. Gennem dette opæg vil eleverne få en grundlæggende forståelse for evolutionsteoriens principper mens de bliver præsenteret for nogle af de mest bizarre og interessante eksempler på levende organismer og samværet mellem dem. Efter oplægget har eleverne evnen til at beskrive mange andre fænomener ud fra evolutionsteoriens principper og på den måde perspektivere deres viden til andre ikke nødvendigvis nærtliggende emner.

Oplægsholder: Lasse, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi

Et interaktivt oplæg, hvor eleverne udforsker dyrs parringsstrategier, diskuterer biologiske principper og får nye perspektiver på evolution.

Hvad vil det egentlig sige, når en påfuglehan 'reklamerer' med farvestrålende fjer, eller når hjorte kæmper om hunnernes gunst? Hvad er det reelt, der driver disse adfærdsmønstre, og hvordan hænger det sammen med udviklingen af arter? Dette oplæg vil forsøge at gøre biologiske principper nemmere at forstå ved hjælp af hverdagsanalogier. Her vil vi dykke ned i, hvordan seksuel selektion former arter gennem inter- og intraseksuel selektion, handicapprincippet og andre evolutionære dynamikker. Eleverne præsenteres for 'tinderprofiler' af dyr i et fiktivt datingunivers, hvor de selv skal vurdere, hvilke træk der giver størst succes. Denne hands-on tilgang gør det lettere at forstå komplekse begreber og samtidig skabe grobund for sjove diskussioner.

Vi ser desuden på, hvordan seksuel selektion kan perspektiveres til biodiversitet, bevarelse af truede dyrearter og menneskers egen forståelse af naturen. Gennem eksempler, cases og dialog får eleverne forhåbentligt redskaber til at reflektere over hvad der former livet omkring os, og hvorfor naturen er så fuld af variation - og hvorfor det nogle gange kan betale sig at "swipe" sig frem til den bedste partner.

Oplægsholder: Caroline, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi & Naturgeografi

Hvilke egenskaber har bynatur egentlig? I en globaliseret verden, der står overfor en biodiversitetskrise og klimaforandringer, er det vigtigt at undersøge, hvordan vi kan nytænke løsninger. Bynatur er meget mere end græsset ved siden af fortovet og kan være som en schweizerkniv: et multifunktionelt værktøj.

Hvad er dansk natur? Hvor stor en andel af Danmark er natur? Hvilke problemer står naturen overfor? I første del bliver eleverne introduceret for natur og biodiversitet i en dansk kontekst.

Hvor stort potentiale er der for biodiversitet i bynaturen? Hvordan kan bynaturen være et værktøj for byers klimatilpasning? Hvordan gavner bynaturen sundhed? I anden del bliver eleverne introduceret for, hvilke egenskaber bynaturen har. Målet for dette oplæg er at "se" hvad man har lært. Når skoledagen er ovre og eleverne er på vej hjem, kan de blot kigge på den bynatur de passerer og forhåbentligt se den i et nyt lys.

Oplægsholder: Anne, Geografi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Biologi, Bioteknologi & Samfundsfag

De fleste mennesker har hørt udtrykket "Survival of the fittest", som udgør en af hjørnestenene for evolutionsteorien. Men hvad er det egentlig der gør, at nogle individer og arter bliver mere "fit" end andre?
Hvordan opstår de forskelle mellem individer og arter? Hvad er det egentlig der bestemmer, hvem og hvad man bliver til? For at svare på disse spørgsmål, er det nødvendigt at kigge på evolution der hvor forskellene findes og opstår: Generne.

Dette oplæg vil give eleverne en dybere forståelse af emnerne genetik og evolution, samt give dem indblik i hvordan disse to områder påvirker og interagerer med hinanden.

Oplægsholder: Jakob, Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi & Biologi

De sidste mange år er klimakrisen blevet mere relevant, og der kommer nye alternativer til kød hver dag. Men er der behov for nye forarbejdningsmetoder af vegetabilske proteinkilder, og hvordan fungerer de? Kan sojabønner blive bedre og mere proteinrige end kød?

Min præsentation omhandler enzymteknologi og, hvordan nye forarbejdningsmetoder såsom ultralyd kan øge optageligheden af proteiner i vegetabilsk kost. Vegetabilske fødevarer og en plantebaseret kost bliver mere populære og nødvendige.

Proteiners opbygning bliver forklaret, samt hvordan et enzym (trypsin) udskilles og spalter et substrat til produkt, og hvorfor inhibitorer mindsker optageligheden af proteiner. Herefter bliver ultralydsbehandling af sojabønner forklaret, samt hvorfor ultralyd kan ødelægge inhibitorer. Til sidst opdeles eleverne i to grupper, og så laver vi et escape room.

Oplægsholder: Julius, Civilingeniør Bioteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi & Biologi

I de seneste år er anti-vaccination blevet en tydelig bevægelse i samfundet. Men hvad vil det egentligt sige at blive vaccineret? Hvad er det reelt der sker inde i kroppen, og bør vi være bange for det?

I dette oplæg vil vi dykke ned i hvordan immunforsvaret fungerer, og hvordan kroppens celler går i krig mod udefrakommende mikroorganismer. Dernæst overføres denne viden til vaccinationer, hvordan det fungerer og hvad det generelle princip for vaccination er. Det vil vi bakke op gennem forskellige cases, hvor eleverne skal vurdere fiktive patienters situationer, ud fra den viden, de nu har tilegnet sig. Til sidst vil vi gennemgå forskellige udtalelser omkring anti-vaccination, og diskutere sandheder og løgne, og hvorfor at vaccinationer er lægevidenskabens måske vigtigste opdagelse.

Oplægget vil ikke dykke ned i de samfundsfaglige teorier om anti-vaxxing, men derimod klæde eleverne på til selv at kunne tage et oplyst og velbegrundet valg for (eller imod) vacciner.

Oplægsholder: Simon, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - men især Bioteknologi, Biologi & Samfundsfag 

Medicinsk cannabis? Hvad er det for en størrelse, og hvordan forholder vi os til det? Det jo cannabis… i dagens Danmark stiger populariteten omkring medicinsk cannabis, men hvor meget ved man egentlig om det som patient?

Medicinsk cannabis er et vidt begreb, der dækker over alt fra tørrede cannabisblomster til mundhulespray. Jeg vil i klasseværelset få afdækket forskellige aspekter ved medicinsk cannabis, både de biologiske og samfundsmæssige. Der vil blive snakket om medicinsk cannabis i øjenhøjde for at få det afmystificeret og gjort transparent. Her vil der blive diskuteret Danmarks holdning til brugen af cannabis som lægemiddel, og hvilke konsekvenser det kan have både at være tøvende i udviklingen samt at være for progressive.

Oplægsholder: Helena, Medicin med Industriel Specialisering, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi, Biologi, Teknologi & Samfundsfag

Genetiske sygdomme har været en plage for mennesker, siden vores oprindelse, men hvad hvis det var muligt for os at lægge dem bag os?

Med nye fremskridt inden for genteknologi som crispr/cas9, så bliver det både nemmere og billigere at ændre gener i organismer. Dette kan bruges til ændre måderne generne kommer til udtryk. Det kan fjerne genetiske sygdomme fra foster, producere fødevare i vandfattige miljøer. I en videnskab som er i fuld udvikling, er det også vigtig at se tilbage, og vurdere om etiske problemer kunne opstå hvis man skulle føre videnskaben videre ud i vores samfund. Der er eksempelvis debat om etikken af designer børn og forskellen, der kan skabes mellem dem, som kan, og ikke kan, få ændret deres gener.

Oplægsholder: Nick, Bioteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi & Biologi

Kan du opklare mordet på Emil? Dyk ned i retsmedicinens fascinerende verden, hvor bioteknologi og molekyler afslører sandheden. Udforsk tre banebrydende metoder og brug dem til at løse gåden

Forestil dig dette: Emil, en ung biologistuderende, findes død på sit kollegieværelse. Retsmedicinske undersøgelser afslører hurtigt, at han er blevet forgiftet med et ukendt, potent stof. Mistanken rettes mod hans studiekammerater – men hvem kunne stå bag, og hvordan kan vi bevise det? Det er her, moderne bioteknologiske metoder træder i kraft, og du får mulighed for at dykke ned i retsmedicinens fascinerende værktøjskasse for at løse mysteriet.

I oplægget får du mulighed for at anvende massespektrometri, bakterielle profiler og DNA-analyse til at opklare mordet på Emil. MS kan identificere det giftige stof, der dræbte ham, mens bakterieprofiler og DNA-analyse kan afsløre spor, der peger på gerningsmanden blandt hans studiekammerater. I grupper skal I samarbejde om at anvende disse teknikker, skabe en solid beviskæde og finde ud af, hvem der står bag.

Tag udfordringen op, og træd ind i rollen som både retsmediciner og bioteknolog for at opklare dette mystiske mord. Kan du løse gåden og sikre retfærdighed for Emil? Er du klar til at bruge videnskaben som dit skarpeste våben?

Oplægsholder: Mikkel, Bioteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi & Biologi

Er skimmelsvamp kun mug, råd og sygdom? Muggent rugbrød der kom med i madpakken... Skimmelsvamp i fugtige vinduerne... De negative aspekter af skimmelsvampe er velkendte, men er der måske mere til historien om skimmelsvampe som løsninger og ikke problemer?

Skimmelsvampe er i dagligdagen associeret med mange negativer. Skimmelsvampe er dog meget mere end trusler, da man kan finde nye medikamenter (fx anti-bakterielle) eller lave nye bæredygtige fødevarer gennem fermentation. Oplægget vil bl.a. introducere hvad forskellen er på skimmel, gær og paddehatte, samt hvordan svampe relaterer sig til økosystemer. Ydermere vil oplægget give et indblik i ”the good, the bad, and the ugly” af skimmelsvampes funktioner.

Dette oplæg giver baggrund for at diskutere cases, hvor skimmelsvampe er i fokus. Disse cases stammer fra tidlig forskning udført af bioteknologistuderende – som mig. De omhandler (1) øl-overskumning (beer-gushing) og (2) upcycling af restproduktet, malt, fra ølproduktionen. Oplægget vil også åbne op for en diskussion om skimmelsvampes potentiale i produktionen af medicinrelaterede molekyler, og hvordan genmodifikation kan bruges til at ændre, hvad skimmelsvampene kan producere.

Oplægsholder: Oscar, Bioteknologi (civilingeniør), AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi & Biologi

Sprit, mundbind og onlineundervisning – alle husker corona-pandemien. Men hvorfor var det egentlig nødvendigt at blive hjemme?

I dette oplæg vil vi dykke ned i, hvad en virus er, og hvordan kroppen reagerer, når den inficeres. Dette sættes i relation til Covid-19-virussen og hvordan denne var særligt snu. Den tilegnede viden understøttes herefter gennem forskellige praktiske forsøg, hvorigennem eleverne får dybere indsigt i de teoretiske begreber på en jordnær måde. Endeligt vil vi diskutere og forklare de biologiske/medicinske belæg for udvalgte restriktioner og påbud, der blev sat i kraft under pandemien, med henblik på at give eleverne dybere indsigt i en af de (måske) vigtigste perioder i deres liv.

Oplægsholder: Amalie, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Bioteknologi, Biologi, Samfundsfag & Teknologi

Om det kommer fra mormor eller TikTok, kan misinformation sprede sig hurtigt, og det kan være svært at finde det rigtige svar, hvis man ikke ved, hvor man skal starte.

Dette oplæg vil forsøge at aflive flere falske teorier, som er opstået i biotekverdenen indenfor antivax, genmodificerede organismer og vægttab. Samtidig vil der vises, hvordan man selv kan finde information til at be- eller afkræfte teorier, man kan støde på i fremtiden. Der vil blive diskuteret, hvordan man finder gode studier, bruger teori, og ser, hvordan noget er anvendt i virkeligheden for at sikre sig i sine overbevisninger.

Oplægsholder: Nick, Bioteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk, Psykologi & Samfundsfag

Mørkeland er en af de mest lyttede podcast i Danmark. Hver uge bliver lytterne taget med ind i forskellige drabssager, som er sket i Danmark og udland. Hvordan straffer vi i Danmark, når det utænkelige er sket? Hvorfor har vi ikke dødsstraf eller andre straffe, som vi ser i udlandet?

Oplægget vil give eleverne en viden om, hvordan en jurist arbejder, hvilket tager udgangspunkt i den juridiske metode. I dette oplæg vil eleverne arbejde som en jurist for en dag, hvor der vil blive arbejdet case-baseret, og eleverne vil få en indsigt i, hvordan vi straffer i Danmark.

Oplægsholder: Lærke, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk, Psykologi & Kommunikation og IT

Det kan være svært at navigere i kærlighedens minefelt af datingapps, og man kan måske stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan det egentlig være, at min rigtig gode samtalestarter ikke var så god alligevel?...

I dette oplæg skal eleverne arbejde med danskfaget på en ny og sjov måde og dykke ned i effektive samtalestartere på Tinder. De vil gennem medrivende øvelser og overraskende data få et aktuelt og relaterbart indblik i online kommunikation i praksis. Online kommunikation har en klar parallel til unges hverdag, og oplægget taler netop ind i denne verden. Oplægget søger at kombinere læring og underholdning!

Oplægsholder: Maja, Hovedfag i Dansk + sidefag i Psykologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk, Mediefag & Samfundsfag

Druk og alkohol har altid været en del af den danske kultur. Den er med os fra dåbsfester og konfirmationer til studentertid og julefrokost. Somme tider spiller den en stor rolle i selskabet, og andre gange er den skjult og næsten udskammet. Hvad end vi vil det eller ej er den med os. I 2020 udkom den danske oscarvinder "Druk" af Thomas Vinterberg. Med Kierkegaards eksistentialisme i baglommen og den danske drukkultur som case har Vinterberg skabt en smuk film om livet, døden, glæden, ulykken og alt derimellem. 

I dette oplæg vil vi se nærmere på konkrete scener fra filmen Druk og analysere, hvordan alkohol nogle gange fremstilles som en fællesskabsstarter og andre gange som en del af en skræmmekampagne.

Vi dykker ned i den drukkultur, der findes i dag blandt eleverne, og sammenligner forskellige situationer fra deres hverdag. Hvad gør det ved situationen og stemningen, hvis vi tilføjer alkohol til eksamenslæsningen? Eller fjerner det fra julefrokosten eller gymnasiefesten?

Målet er at eleverne går fra timen med en større forståelse og bevidsthed om de sociale og personlige konsekvenser alkohol kan have. Både godt og skidt.

OBS. Der opfordres ikke til druk i dette oplæg, men begge sider af den sociale og personlige påvirkning, alkohol har på os som mennesker, belyses.

Oplægsholder: Victor, Dansk, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk & Afsætning

Vidste du, at det tøj din yndlingsskuespiller bærer, eller den snack, din favoritkarakter spiser i en serie, kan være skjult reklame? Skjult marketing er overalt, fra Instagram-posts til Hollywood-film, og det handler om at påvirke dig uden at råbe "reklame!" højt.

I dette oplæg dykker vi ned i, hvad skjult marketing er, hvordan det bruges, og hvorfor det kan være både genialt og problematisk. Med virkelige eksempler og interaktive øvelser får du indsigt i en af de mest diskrete – og effektive – former for reklame. Er du klar til at afsløre de skjulte budskaber?

Oplægsholder: Naja, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Dansk og Samfundsfag

Hvad er kultur? Begrebet dækker over mange områder, men hvad ligger der egentlig bag ordet ‘kultur’? I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for forskellige kulturaspekter, som de møder i deres hverdag.

Kultur er alle vegne. Du møder det i de skolebøger, du læser i klassen, når du går på sushibar, eller når du taler med kassedamen i Netto. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for forskellige aspekter af kulturfænomenet og hvordan man kan forstå det i en sociologisk belysning. Hvad er ens egen kultur, og hvordan kan man forstå andres? Gennem dialog og diskussion vil eleverne få et indblik i sociologiens tankegang og en forståelse for den kultur, der er overalt omkring os

Oplægsholder: Viola, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk & Mediefag - evt. også Historie & Samfundsfag

Før i tiden var det svært at forstå dem, der boede langt væk, men let at forstå de andre generationer. I dag er det omvendt, hvilket skyldes globaliseringen og mediernes udbredelse. Sproget i onlineinteraktion skiller sig nemlig på mange måder ud fra de skriftlige tekster, vi kender fra bøger, nyhedsartikler på nettet og danske stile. Men gør det unges sprogbrug på sociale medier dårlig og forkert?

Det er vigtigt, at vi imødekommer de nye generationer og forstår de tendenser, der gør sig gældende for dem, både online og i daglig tale. Eleverne vil med dette oplæg få indblik i de sprogforskelle, der eksisterer i Danmark, samt få en forståelse af, hvordan sproget er med til at danne ens identitet. Eleverne vil lære om sprogets udvikling, sprognormer og forskellige lekter, herunder det nye fænomen medialekter. Oplægget fremføres i øjenhøjde og danner en klar parallel til deres hverdag. Eleverne vil involveres på flere måder, blandt andet i form af en quiz, visuelle videoer og en leg med lekter.

Oplægsholder: Kathrine, Dansk og Psykologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Dansk & Samfundsfag

Hvordan vi taler om det svære, sætter grænser og forstår hinanden: Hvilke emner får os til at tøve, og hvorfor kan det være så svært at sige "stop"?

I mit oplæg tager vi fat på de svære samtaler, som mange af os kender alt for godt, men som kan være svære at navigere i. Hvorfor er visse emner så svære at tale om? Og hvilken betydning har relationer, når vi taler sammen eller sætter grænser?

Jeg deler kommunikationsteori om, hvorfor vi ofte går på kompromis for at opretholde social værdi, og hvordan det kan påvirke vores handlinger – også når vi kysser tilbage, selvom vi ikke har lyst. Samtidig ser vi på, hvordan samtykkeloven og grænsesætning ikke nødvendigvis skal være så komplicerede. Vi dykker ned i teori fra mit studie om relationers rolle i kommunikation, ansigtsarbejde og grænser. Jeg afslutter med en øvelse, der forhåbentlig vil resonere hos de unge. Formålet er at give de unge et metalag i relation til temaet, som forhåbentlig kan hjælpe dem senere.

Oplægsholder: Emma, Kommunikation og Digitale Medier, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Engelsk, Dansk, Mediefag & Historie

Dette oplæg tager udgangspunkt i måden, hvorpå race bliver fremstillet i filmens verden.

Eleverne vil primært blive præsenteret for diverse eksempler fra amerikanske film og serier, men samtalen vil være åben for at kunne diskutere flere aspekter indenfor emnet. Eleverne vil blive introduceret til kulturteoretiske begreber vedrørende repræsentation, race og stereotyper, med henblik på at give dem et afsæt til at kunne forholde sig mere kritisk til de fremstillinger, som de møder i deres hverdag. Målet er, at eleverne vil gå fra oplægget med en større forståelse for raceaspektets fremstilling, hvilken effekt dette kan have på os som seere, og hvordan alt dette spiller sammen i en større sammenhæng.

Oplægsholder: Jasmin, Engelsk, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Jura, Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger

Hvem er erstatningsansvarlig, når uheldet er ude? Hvorfor er det egentlig vigtigt med den der forsikring?
Når eleverne skal flytte hjemmefra, vil de stifte bekendtskab med forsikringer.

I dette oplæg vil eleverne få en grundviden om forsikringer, da det er vigtigt at vide, hvordan vi er stillet, når uheldet er ude. Oplægget vil give eleverne en viden om, hvornår vi skal betale erstatning for skader. Oplægget vil tage udgangspunkt i den juridiske metode, hvilket giver et indblik i, hvordan jurastuderende og jurister arbejder til dagligt. Eleverne får dermed lov til at arbejde som en jurist, hvilket sker gennem cases, som er relaterbare fra hverdagen.

Oplægsholder: Laura, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Erhvervsjura & Samfundsfag

Dette oplæg udforsker, hvordan forbrugere navigerer i en hverdag, hvor markedsføring bl.a. ved brug af influencere har stor betydning for forbrugerens køb af produkter. Vi ser nærmere på, hvordan reklame skaber forventninger, og hvilke juridiske udfordringer der opstår, når et defekt produkt forårsager personskade. 

Centralt i oplægget undersøges spørgsmål som: Hvem bærer ansvaret, og hvilke rettigheder har forbrugeren? Eleverne introduceres til købelovens regler om mangelsbeføjelser, der beskriver, hvad en forbruger kan kræve, når et produkt ikke lever op til forventningerne.

Gennem casearbejde, quizzer og engagerende aktiviteter bliver eleverne aktivt inddraget og får derved en praktisk forståelse af et aktuelt og håndgribeligt emne.

Oplægsholder: Sofie, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger

Strafferet er et juridisk område. Det er noget de fleste har hørt om, og mange synes er spændende. Dog er spørgsmål: hvor meget ved eleverne egentligt om strafferet.

Ved dette oplæg får eleverne en basal viden inden for det juridiske område strafferet. Her vil de møde strafferetlige regler, med særligt fokus på reglerne for mord, vold, og deling af nøgenbilleder på internettet.

Undervejs i oplægget får eleverne et indblik i, hvordan det er at arbejde med ovenstående regler. Det sker gennem refleksionsopgaver og case behandling, og på denne måde vil der for eleverne skabes en forståelse for strafferetten. Desuden får eleverne et indblik i, hvordan det er at gå på universitet, og en snak om tankerne herved.

Oplægsholder: Robert, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger

Hver dag indgår vi aftaler, ofte helt uden at være opmærksomme på det, men hvilke regler gælder der?
Formålet med oplægget er at give eleverne en introduktion til hvad juraen er. Hvordan ser en lov ud, og vigtigst hvordan anvender vi denne? Eleverne vil gennem oplægget blive introduceret for den juridiske metode, der anvendes af jurister og domstole, når der skal tages beslutning om en konkret juridisk problemstilling.

Eleverne vil arbejde som en dommer for en dag, hvor de vil blive stillet overfor en række juridiske problemstillinger, og herefter selv at træffe beslutning i disse. Undervisningen vil stille eleverne overfor en række spændende cases, som illustrerer, hvordan vi arbejder med juraen på AAU.

Oplægsholder: Thøger, Jura, AAU Aalborg

Dette oplæg er relevant for alle elever - især Erhvervsjura, Erhvervsret & Samfundsfag

Hvordan bliver en umiddelbart god forretningsidé forhindret af regler fra FN, EU og Danmark? Og hvordan kan en sådan forretningsidé få den enkelte borger til at føle sig kønsdiskrimineret? Mange virksomheder forsøger at imødekomme specifikke kundebehov, men de begrænses af lovgivningen.

I dette oplæg træder eleverne ind i rollen som juridiske rådgivere og arbejder gruppevis med casen om Bella Skys kvindeetage, hvor et forsøg på at skabe tryghed for kvinder førte til en diskriminationsklage fra en mandlig gæst. Eleverne skal løse et erhvervsjuridisk dilemma gennem gruppearbejde og juridisk argumentation. Gennem spørgsmål fra hotellets krævende "direktør" bliver deres evne til at tænke kritisk og løsningsorienteret sat på prøve.

Oplægget giver eleverne indsigt i, hvordan jura og erhvervsliv hænger sammen, og hvorfor juridisk forståelse er afgørende på tværs af karriereveje. De lærer også, hvordan FN-konventioner, EU-regler og danske love spiller ind og beskytter dem som individer, når diskrimineringssagen skal løses.

Oplægsholder: Omar, Erhvervsøkonomi og -jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger

Hvordan anvendes juraen? Hvad er en lov og hvordan ser den ud? Er det ligesom man ser på film? Hvordan kommer det juridiske i spil, i alt vi foretager os?
Intentionen med oplægget er, at eleverne får en forsmag for hvad jura i virkeligheden er, med fokus på aftaler og aftaleretten. Formålet er at de vil få en åbenbaring for hvor tit juraen bliver anvendt og at det faktisk er, overraskende meget mere, end hvad vi går og er klar over.

Eleverne vil få muligheden for at arbejde som en advokat, jurist og dommer, men også få et indblik i hvordan det er som studerende at arbejde med en juridisk case og en juridisk problemstilling på AAU. De vil få tillagt en stor selvstændighed og ansvarlighed, da de vil få frit spil til at udforme et svar, de tænker er korrekt, til den fangende case og de spændende juridiske problemstillinger.

Oplægsholder: Sofia, Erhvervsjura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura og samfundsfaglige retninger

Dyk med ned i grundlæggende rettigheder og udforsk ytringsfrihedens kompleksitet. Hvad omfatter denne frihed, og hvor går grænsen?

Udfordringerne præsenteres gennem case-opgaver, og sammen vil vi analysere en række domme fra det virkelige liv, der skærper ytringsfriheden. Oplægget stræber efter at skabe en dynamisk læringsoplevelse, hvor eleverne ikke kun tilegner sig viden om rettigheder, men også aktivt engagerer sig i demokratisk refleksion; hvilket formål tjener rettigheder, der meget vanskeligt kan begrænses egentlig? Målet er at forstå rødderne af disse rettigheder og betingelserne for at begrænse dem.

Oplægsholder: Frederik D., Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger

Hvad sker der egentlig, når nogen bliver anholdt? Hvilke rettigheder har de? Hvordan sikrer vi, at ingen bliver dømt for noget, de ikke har gjort? Hvad betyder retssikkerhed, og hvorfor er det så vigtigt i et retssamfund som vores?

Formålet med oplægget er at give eleverne et spændende indblik i, hvordan strafferet og retssikkerhed fungerer i praksis. Formålet er, at de opdager, hvor afgørende retssikkerhed er for et retfærdigt samfund, og hvordan strafferetten ofte spiller en større rolle i hverdagen, end vi umiddelbart er klar over.

Eleverne vil få mulighed for at træde i rollen som jurist, mens de arbejder med en realistisk juridisk case. Oplægget giver dem et indblik i, hvordan det er at analysere og løse juridiske problemstillinger som studerende på AAU. Med cases, der sætter retfærdighed og retssikkerhed på prøve, bliver eleverne udfordret til at tage ansvar og træffe afgørende beslutninger på egen hånd.

Undervisningen inkluderer spændende cases og interaktive øvelser, der viser, hvordan vi arbejder med strafferetten i praksis – og hvorfor det er vigtigt for et velfungerende samfund.

Oplægsholder: Rita, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik, Matematik & Kemi

I dette oplæg zoomer vi ind på objekter på en meget lille skala. Vi ser på kvantepartikler, partikel-bølgedualitet og usikkerhedsprincippet, og ser hvordan det medfører nogle vilde fænomener, som har konsekvenser på den helt store skala. Det primære fokus ligger på kvantetunnelering, hvor en kvantepartikel interagerer med en barriere, og enten reflekteres, som man vil forvente klassisk set, men også har en lille sandsynlighed for at tunnelere igennem barrieren. Selvom sandsynligheden er lille, er effekten stor: uden kvantetunnelering ville solen ikke kunne lyse, og fænomenet udnyttes også i teknologier som fx STM.

Håbet er at give en erkendelse af, at verden ikke er som forventet. For hvem havde lige gættet, at små objekter hele tiden bevæger sig igennem tynde barrierer, og at sandsynligheden for, at du eller jeg eller en fodbold tunnelerer igennem en mur, ikke er nul?

Oplægsholder: Christina V., Fysik og Matematik, AAU i Aalborg

Oplægget er relevant for Fysisk, Kemi & Bioteknologi

Nanoteknologi er en knap så kendt videnskab, men som anvendes og ses i det meste i hverdagen. Oplægget vil introducere eleverne for tekniske anvendelser af nanoteknologi.

Eleverne vil blive introduceret til en vinkling af nanoteknologi i både en kemisk og fysisk retning. Der vil blive arbejdet med magnetisme og krystaller, hvor eleverne får praktiske eksempler at forholde sig til (demonstrationsøvelser kan også være en mulighed).

Dette oplæg passer til de elever som interesserer sig for naturvidenskaben. Indholdet kan tilpasses alle årgange og stort set alle studieretninger. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være det ideelle sted, da der ofte vil være mulighed for flere demonstrationer. Et naturvidenskabeligt faglokale vil være foretrukket men ikke nødvendigt.

Oplægsholder: Katrine, Nanoteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik & Kemi

- Kan man spise microchips? Det korte svar er nej.

Dog er mikrochips næsten i alt andet – din mobil, dit tv, din bil og endda din airfryer. Men hvordan fungerer de egentlig? Hvordan ved din mobil, at du har trykket på en app? Hvordan oversættes det klik til, at appen åbnes? Og hvordan opbevarer din mobil appen, du lige har klikket på? Alt dette handler om mikrochips – hvordan de virker, og hvordan de lagrer vores data.

En mikrochip er ikke bare en microchip! Fremstillingsprocessen afgør allerede dens formål. Derfor skal vi også snakke om, hvordan mikrochips bliver til. Ikke nok med det, vi skal også høre om nanochips!

Der vil blive vist ting frem som bruges til produktionen af microchips. Jeg viser en video af mig, der fremstiller en microchip på AAU.

Oplægsholder: Rosanna, Nanoteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik & Matematik

Hvorfor bygger vi broer? Vores biler kunne vel bare bygges til at køre på vand? Man kunne vel også hoppe over de danske fjorde? Som ingeniør skal man gøre sig mange overvejelser, når man løser problemer. Ingenting er overladt til tilfældighederne, og der er måske nogle gode grunde til, at Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Vejlefjordbroen ser ud, som de gør.

Dette oplæg giver et grundlæggende indblik i, hvordan man som ingeniør identificerer og løser problemer. Med en enkel tilgang lærer eleverne at tænke som bygningsingeniører og anvende forskellige naturvidenskabelige metoder til at løse problemer. Eleverne får en introduktion til, hvorfor man bygger broer, som man gør, samt de redskaber, der skal til for at designe deres egne!

Oplægsholder: Christian, Byggeri og anlæg, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik, Kemi & Matematik

Alle har hørt om stjernebilleder og stjernetegn, men hvad er stjerner egentlig, hvor kommer de fra og hvad sker der når de dør?

I dette oplæg vil vi se på, hvordan en tåge af gas og støv kan trække sig sammen og danne et solsystem med planeter. Vi undersøger, hvordan kernefusion holder en stjerne i live, og hvad der sker, når kernefusionsprocesserne ophører, og stjernen dør. Til sidst ser vi på, hvad der efterlades ved stjernens død – en stjernetåge og enten en hvid dværg, en neutronstjerne eller et sort hul.

Håbet er at give en grundlæggende forståelse af, hvad vi ser, når vi kigger op på nattehimlen, et indblik i, hvad der egentlig sker ude i universet, og at udfordre opfattelsen af stjerner som blot lysende prikker på den mørke himmel.

Oplægsholder: Jens Anton, Fysik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik & Matematik

På den politiske dagsorden snakkes der meget omkring bæredygtig transport, og her fylder elbiler meget, men er alle elbiler virkelige lige bæredygtige?

Eleverne bliver introduceret til modellering af virkeligheden ud fra Newtons anden lov. Ud fra den opstilles en model for WLTP-testscenariet, der kan forudsige hvor mange WH pr. km en given bil vil bruge. Til sidst inddrages eleverne i validering og optimering af modellen ud fra eksisterende elbilers energiforbrug.

Oplægsholder: Kasper, Mekanik og Produktion, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik & Matematik

Hvis et højhus falder ned, var det så vinden eller bare en dårlig dag for ingeniøren? Og hvorfor er det skæve tårn i Pisa skævt? Netop dette vil blive besvaret i oplægget. 

Oplægget er en simpel præsentation om statik og ligevægt: Eleverne lærer, hvordan et højhus er opbygget, og hvordan man i byggebranchen bruger fysik og matematik til at sørge for, at det hele bliver stående, når man er færdig. Eleverne får en forståelse for, hvordan man bygger højhuse, når de til sidst selv skal have teorien omsat til praksis. Undervisningens tilgang er simpel og let forståelig, da oplægget kan tilpasses alle niveauer inden for matematik og fysik.

Oplægsholder: Isabell, Byggeri og anlæg, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Fysik

Asteroider og asteroidenedslag er noget, de fleste ikke tænker over i hverdagen, men asteroidenedslag er en naturkatastrofe som alle andre, og det er faktisk den eneste, som vi i dag har teknologien til at eliminere fuldstændigt. Så hvad er asteroider egentlig, hvad er deres reelle trussel, og hvad gør man egentlig i dag for at beskytte os, så vi ikke ender som dinosaurerne?

Eleverne vil blive introduceret til, hvad asteroider er, hvad de består af, hvordan de ser ud, hvor de befinder sig, og hvilken trussel de udgør for vores alles velvære. De vil også blive introduceret til, hvad vi i dag gør for at fjerne den trussel, og hvordan vi allerede har mindsket den betydeligt. Der vil blive arbejdet med astrofysikken af asteroidens bane og asteroidens potentielle ødelæggende kræfter, hvor eleverne selv har mulighed for at simulere banen og et eventuelt nedslag.

Målet er at give en fornemmelse af, hvad asteroider er for en størrelse, hvordan vi vha. relativt simpel astronomi i dag næsten har fjernet en naturkatastrofe, og måske vigtigst af alt, at vi netop ikke skal bekymre os – lige nu.

Oplægsholder: Kasper, Fysik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie, Samfundsfag & Dansk (og andre sprogfag)

Oplægget vil sætte spørgsmålstegn ved hvad det vil sige at noget er dansk og undersøge hvilken størrelse danskhed egentlig er.

Dette gøres gennem en kombination af cases og teori, som vil hjælpe eleverne med at udfordre deres egne forståelser af danskhed. Oplæggets formål er at hjælpe eleverne med at tænke kritisk over danskhed og eleverne vil også få mulighed for at undersøge og diskutere hvorvidt forskellige ting er danske. Pointen er ikke at komme til bunds i hvad danskhed indebærer, men rettere at skærpe elevernes evne til at forholde sig analytisk og spørgende overfor begreber. Derudover vil eleverne også blive introduceret til historiefaget, dets arbejdsform og hvordan faget kan bruges til at forstå vores samtid.

Oplægsholder: Mathias, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie, Samfundsfag & Engelsk

Hvorfor lever vi i luksus? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men der ligger meget mere bagved det. Jeg vil ved hjælp af dette oplæg belyse, hvordan den industrielle revolution har været med til at skabe det luksussamfund, som vesten lever i dag.

Eleverne vil blive givet en forståelse for, hvordan historien har bragt goder og ulemper med sig. Undervisningen vil give en forståelse for hvordan nogle af de problematikker vi ser i dag, kan spores tilbage til den industrielle revolution. Oplægget vil tage udgangspunkt i nogle historiske temaer, med relation til den industrielle revolution, og lede frem til samtidens problematikker vi står med i dag. Til sidst vil eleverne have fået en anden opfattelse af spørgsmålet: Hvorfor lever vi i luksus?

Oplægsholder: Bjørn, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Hvordan forstår man kultur og kulturmøder i historien? Kultur er et abstrakt begreb, hvis definition ændrer sig alt efter, hvem du spørger.

Dens mangesidet betydning egner sig til at forklare forskelle og ligheder, der i sin tid er opstået i historien, og i så fald stadig opstår i dag. Kulturer og kulturforståelser sætter fokus på, hvordan civilisationer, folkefærd, og grupper mødte hinanden gennem historien - alt fra krig til kontanter, fra krydderier til køn - og hvorledes disse møder blev fortolket og forstået gennem tiden. Med udgangspunkt i historiefaget, vil eleverne gennem dialog og diskussion få et indblik i, hvilke kulturmøder der er opstået gennem historien, og hvilke kulturmøder vi kan snakke om i dag.

Oplægsholder: Sandie, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Magtbalancerne i verden skifter, og de gamle spilleregler bliver udfordret. Fra Kinas voksende indflydelse til Vestens svækkede position på den globale scene står vi midt i en epoke, hvor fremtiden er usikker. 

Hvordan former ideologiske kampe og geopolitisk rivalisering den nye verdensorden – og hvad betyder det for internationale relationer og Danmark? Tag med på en rejse gennem historien, nutiden og fremtidens udfordringer i en verden i opbrud.

Oplægsholder: Anas, Politik og Administration, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

- Jeg følte, at min krop blev koloniseret, sådan lød ordene fra Naja Lyberth, da hun i 2017 delte sine erindringer på Facebook, og som den første kastede lys på hvad vi i dag kender som spiralsagen. Som 13 årig havde Lyberth fået opsat en spiral – uden samtykke.

Spiralsagen dækker over en systematisk opsætning af spiraler i halvdelen af alle fertile kvinder i Grønland fra 1966 til 1970. Der er tale om et indgreb fra den danske stat, som ønskede at kontrollerer fødselsraten i Grønland.
Dette er undervisningens udgangspunkt. En gennemgang af spiralsagen – både baggrund og konsekvenser. Dernæst en teorifokuseret øvelse, hvor vi gennem diskursanalyse, skal undersøge en række kilder, som giver et indblik det samtidens syn på de grønlandske kvinder.

Oplægsholder: Natasha, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Kunstig intelligens er langt mere end vores allesammens ynglings lektiehjælper - ChatGPT. Hver gang du åbner din telefon, hører musik på Spotify eller streamer på Netflix, er AI-algoritmerne på spil. Disse anvendelsesområder er blot dråber i havet, når det gælder teknologigiens muligheder for at gøre vores vil lettere.

Dog bringer teknologien også dystre udsigter med sig og rummer potentialet til at revolutionere vores samfund på mindre gunstige måder. Med udgangspunkt i AI-teknologien ønsker dette oplæg at give en indflyvning til AI anvendelsesområder, værdiskabelsen heri samt hvilke udfordringer AI potentielt kan skabe.

Oplægsholder: David, IT-ledelse, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Historie

Hvordan vil man definere en kompleks situation som Gaza – er det et folkemord, eller krigsforbrydelser?

Dette oplæg vil sætte spørgsmålet på dagsordenen og forsøge at forklare konflikten, som udspiller sig i Gaza. Herunder også at skabe viden om, hvordan det internationale samfund (med fokus på FN's sikkerhedsråd) har reageret. Formålet er at belyse, hvordan man betegner konflikten, og hvordan det har indflydelse på reaktionen på den, samt at give eleverne kompetencer til at snakke om en nutidig, kompleks konflikt.

Oplægsholder: Astrid, Sprog og Internationale Studier (engelsk), AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Har du nogensinde læst nyhederne og følt, at du har læst den samme nyhed før? Så er du ikke alene. Der er mange der siger at historien gentager sig selv, men det er ikke helt sandt.

Med udgangspunkt i folkedrab gennem historiens gang, vil dette oplæg undersøge de historiske mønstre som findes i optrapningen til et folkedrab og konsekvenserne af disse i deres samtid og helt frem til i dag. Målet med undervisningen er at give eleverne en bedre forståelse af retorikken der gør folk villige til at begå og støtte folkedrab, samt give eleverne kompetencer til at råbe op når de ser et folkemord er udfold sig.

Oplægsholder: Jesper, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Dette oplæg vil tage udgangspunkt i at give eleverne et indblik i den fælles arv, vi mennesker har, dvs. vores kulturarv. Vores fælles kulturarv er et vigtigt emne, der kan give forståelse for den fortid, vores nutid er bygget på. Dette vil ske gennem brug af billeder, medbragte genstande m.m., så eleverne får et indblik i, hvad kulturarv er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan bruges.

Derudover vil der blive inddraget elementer om, hvordan man på de danske museer bevarer vores fælles kulturarv, da de kulturhistoriske institutioner primært er ansvarlige for at bevare og formidle vores kulturarv. Eleverne vil også blive tildelt opgaver, hvor de selv skal lege med begrebet kulturarv for at opnå en klar forståelse af hvad begrebet er.

Oplægsholder: Maja, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Den 24. februar valgte Rusland med Putin ved roret at gå ind i Ukraine. Vesten svarede prompte tilbage med sanktioner og stemplede Rusland som værende i krig med vestens fremtid og værdier. Men er Rusland udelukkede skyld i Konflikten?

Med udgangspunkt i den igangværende konflikt ønsker dette oplæg at give indsigt i traditionelle koncepter indenfor internationale relationer, hvor målet er at give eleverne kompetencer i at belyse og diskutere problemstillinger og forholde sig kritisk til de internationale forhold. Yderligere ønsker oplægget at give en dybere forståelse af konflikten i Ukraine med de faktorer, der påvirker de internationale relationer i området, hvor ikke alting står i sort på hvidt.

Oplægsholder: David, IT-ledelse, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag

Valgkampen mellem Donald Trump og Kamala Harris er blevet til meget mere end blot et valg om politisk ståsted – det er blevet til valg om værdier og selveste den amerikanske sjæl. Dette deler en stor del af den amerikanske befolkning. Spørgsmålet er bare om Donald Trump er grunden til, eller blot et produkt af den historiske splittelse i USA.

Med udgangspunkt i Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg i 2024, har dette oplæg til formål at give indsigt i den amerikanske polarisering i en historisk kontekst. For polarisering i USA er ikke et nyt fænomen, men en fast bestanddel af den amerikanske historie. Ved at give eleverne et indblik i historisk polarisering i USA, vil man opnå en bedre forståelse for den nuværende situation.

Målet med undervisningen er at give eleverne et indblik i Historiefaget på AAU, og hvordan det er at arbejde med historie, samt give dem kompetencer til at belyse og diskutere problemstillinger indenfor en historisk kontekst.

Oplægsholder: Christoffer, Historie, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt & Psykologi

Dyk ned i psykologiens verden med "Psykobold," hvor sportspsykologi er i fokus.

Vores program giver eleverne en unik mulighed for at træde ind i rollen som coach og udforske sportscoachingen og dens værktøjer. Gennem praktisk erfaring vil eleverne hjælpe en coachee med at afdække udfordringer inden for boldspil og lære vigtige coachingværktøjer. Oplægget strækker sig ud over klasseværelset og udruster eleverne med redskaber, de kan anvende ikke kun i coachingkontekster, men også i virkelighedens udfordrende situationer. Lad Psykobold være broen mellem sportspsykologi og praktisk anvendelse, hvor eleverne skaber dyrebare færdigheder for livet.

Oplægsholder: Kasper M., Idræt, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt, Biologi & Kemi

Hjertet er udover en blodpumpe også et organ, der bliver påvirket af mange interne og eksterne faktorer.
Via temaerne kost og nervøsitet vil eleven arbejde med hjertet på en måde, der gør, at eleven kan perspektivere den tillærte viden til sin egen hverdag. For ved at kende til hjertets grundlæggende funktioner får eleven indsigt i, hvordan organet spiller sammen med resten af kroppen.

Hjertet vil blive anskuet igennem 2 temaer - kost og nervøsitet. Via hvert tema vil eleven få forståelse for samspillet mellem f.eks. de kampagner, der kan læses om på fiske-pakken og hjertesundhed, eller hvorfor man får hjertebanken og uro op til en eksamen.

OBS. Der kræves tavler/flip-board - enten kridt eller whiteboard/tusch (ikke "smart-boards").

Oplægsholder: Søren, Medicin med Industriel Specialisering, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Idræt, Psykologi & Biologi

Tunnelsyn til stævne, blackout før koncert, eksamensangst. Mange kender sikkert følelsen af nervøsitet i en præstationskontekst. Man har forberedt sig grundigt og alligevel opstår usikkerheden om man er god nok. Tankerne kører rundt, følelserne får overtag og man mister fokus.

Men der findes metoder for at overkomme denne ubehag. I oplægget præsenteres eleverne for redskaber indenfor idrætspsykologi og hvordan tanker og følelser påvirker vores handlinger. Vi tager udgangspunkt i sportspræstationer, men også i os selv og bliver klogere på hvordan hvad der sker mentalt når presset og ubehaget kommer tæt på og får nogle redskaber der kan styrke dem fremover.

Oplægsholder: Carl, Idræt med sidefag i Psykologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt, Biologi & Samfundsfag

Forståelsen af køn er dybt forankret i vores samfund og verden – der er ingen undtagelse.
Kønsdynamikker i sporten vil blive udforsket: fra traditionelle opfattelser af maskulinitet og femininitet til udfordringen af binære kønsopfattelser. Vi diskuterer, hvordan køn påvirker idrætten og udfordrer traditionelle kønsroller.

Gennem kønsteorier udfordrer vi normer og forestillinger om køn i sport, fra historiske perspektiver på idræt og maskulinitet til moderne spørgsmål om ”equity” og ”equality”. Vi søger efter nye måder at forstå og håndtere kønsspørgsmål i sportsverdenen. Formålet med oplægget er at skabe forståelse og opfordre til kritisk tænkning omkring køn i sport, med fokus på inklusion og retfærdighed i sportsmiljøer.

Oplægsholder: Christina T., Idræt, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt, Biologi, Samfundsfag & Psykologi

Når det bliver muligt at fremstille et ekso-skelet, der kan aflaste knæleddet hos skiløbere og samtidig øge deres præstation, skal vi så byde denne teknologi velkommen, eller skal vi helt afvise den?

Netop spørgsmål som dette danner grundlag for den debat, eleverne skal føre mod hinanden til sidst i timen. Vi bryder præstationsbegrebet ned og kigger nærmere på, hvad neurofysiologiens teori fortæller os om kroppens systemer. Vi tager samfundsfagsbrillerne på og tager et kig på, hvordan atleter oplever samfundets pres og diskutere om vores egne erfaringer. Vi dykker ned i teknologierne og ser på, hvad der allerede nu kan lade sig gøre, og hvad fremtiden kan bringe.

Oplægsholder: Jonas, Idræt med sidefag i Biologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt & Samfundsfag

Brugen af steroider har aldrig været mere transparent end den er i dag. Især sociale medier har været med til at præge denne udvikling, men oftest gives der ikke et fuldstændig indblik i, hvad det vil sige at tage steroider.

Sociale medier, som TikTok og Instagram, spiller en markant rolle for formidlingen af steroidbrug og det påvirker en specifik målgruppe mere end andre: Teenagerne. De 15-19-årige er den gruppe i Danmark hvor der er flest der overvejer at tage steroider. Hvorfor det? Spørgsmål som dette vil blive afdækket og diskuteret i denne workshop.

Eleverne vil blive introduceret for, hvad steroider er og hvad der sker i kroppen, når man indtager dem. Vi kommer til at diskutere om der er situationer hvor steroider må bruges og hvordan sociale medier påvirker forståelsen af steroider.

Oplægsholder: Simon, Idræt, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Idræt & Biologi

Styrketræning er ikke kun for bodybuildere. Men hvad gør det egentlig for din krop, dit helbred og din livskvalitet? Hvilken rolle spiller din genetik, og hvordan påvirker den dit potentiale for muskelvækst og de sportsgrene, du dyrker?

I dette oplæg vil vi udforske, hvordan styrketræning ikke kun handler om at opnå større muskler, men også om at forbedre din sundhed og livskvalitet. Vi vil kigge på, hvad der sker i kroppen både under og efter træning, hvordan det påvirker både fysiske og mentale egenskaber, og hvorfor styrketræning er en essentiel del af en sund livsstil – også for din bedstemor. Styrketræning er nu noget, der aktivt anbefales af Sundhedsstyrelsen som en vigtig del af den daglige rutine.

Vi vil også dykke ned i, hvordan din genetik spiller en rolle i din evne til at opbygge muskler og styrke, og hvordan det kan påvirke dine præstationer i forskellige sportsgrene. Derudover vil vi aflive nogle af de mest udbredte myter om styrketræning og give dig konkret indsigt i, hvordan du kan tilpasse din træning for at maksimere dine resultater.

Oplægsholder: Sigurd, Idræt, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Informatik, Programmering, Matematik, Kommunikation og IT & Samfundsfag

Hele tiden genereres der nye og nye data- for eksempel når vi tager bussen, går til lægen, eller skriver et opslag på Facebook. Men hvordan kan værdien af disse data være stor og eftertragtet? Samt hvordan bliver de brugt og hvordan kan data transformeres til indsigt?

Oplægget vil introducere eleverne for diverse teknikker indenfor datavisualiseringen. Der vil også diskuteres den nye udvikling af brugen af data til kunstig intelligens, som for eksempel brugen af de omdiskuterede chatbotter. Dette giver anledning til at opsætte dataetiske problemstillinger, som også vil blive belyst.

Oplægsholder: Teraza, Datavidenskab og Machine Learning, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Informatik, Fysik & Kommunikation og IT

Vi hører mere og mere om AI og machine learning – men ikke så meget om image processing, som ellers er en central teknologi, der gør det muligt for maskiner at genkende billeder og finde mønstre i de visuelle data. Men hvad er det egentlig? Træner vi dem ubevidst? Og hvor i hverdagen møder vi det?

I dette oplæg vil vi dykke ned i image processing – altså hvordan computere kan behandle, analysere og forstå billeder. Vi vil se på, hvordan billeder 'ser ud' for en maskine, som data bestående af pixels og farveværdier, og hvordan machine learning spiller en afgørende rolle i at finde mønstre og genkende objekter i disse visuelle data. Dernæst vil vi gennemgå de grundlæggende principper bag machine learning, og hvordan teknologien kan anvendes til alt fra at sortere billeder og genkende ansigter til at analysere medicinske billeder og opdage sygdomme tidligt – ja, hvor går grænsen?

Formålet er at give eleverne en grundlæggende forståelse for teknologien bag image processing og klæde dem på til at reflektere over dens muligheder og konsekvenser.

Oplægsholder: Nielda, Medialogi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Informatik, Dansk & Mediefag

Vi tænker ofte ikke over, hvordan fænomener i vores hverdag påvirker os. Ét af de fænomener, der fylder i dagens samfund, er de sociale medier og den påvirkning, de især har på unge mennesker. For kan man godt være for god til at være sand? Og hvor går grænsen mellem iscenesættelse og autenticitet? I den forbindelse, hvordan gennemskuer man så bl.a. influencers' forsøg på at være autentiske?

I dette oplæg præsenteres eleverne for syv forskellige metoder, der medierer autenticitet på de sociale medier. Her får eleverne mulighed for at reflektere og arbejde med influencers og derigennem lære at gennemskue, hvorfor det er så svært at navigere i autenticitet på sociale medier.

Begrebet 'autenticitet' er som en sjov snegl. Specielt medieret autenticitet er yderst paradoksalt, da den sociale mediebruger ved, at dét på skærmen oftest er iscenesat. Alligevel er det bevist, at brugerne stadig bliver påvirket af det, de ser. Eleverne får mulighed for at forstå og arbejde med kompleksiteten af begrebet i lyset af præmisserne på sociale medier.

Oplægsholder: Laura, Hovedfag i Dansk + sidefag i Mediefag, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi, Biologi & Bioteknologi

WHO forudsiger, at de næste par årtier kommer resistensproblematikken hos patogene bakterier til at fylde mere og mere for sundhedssektorer verden over.

I dette oplæg vil jeg starte helt lokalt og kigge på urinvejsinfektioner (UVI), da disse står for en stor del af antibiotika-udskrivelsen. Det er især unge kvinder, som rammes hyppigt af UVI, og ofte rammes de gentagne gange. Igennem oplægget vil eleverne lære om anatomi, fysiologi og diagnostik. De vil så selv arbejde med cases med deres nye tilegnede viden på helt samme måde, som vi kender det fra Aalborg Universitet. Jeg har cases med, som de kan relatere til.

Oplægsholder: Muhamad, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi, Bioteknologi & Biologi

Det er vildt at tænke på at verdens mest dræbende dyr er noget så småt som en myg. Det er faktisk heller ikke myggen i sig selv, der er synderen, men det at myggen kan være en vektor, altså en smittebærer for sygdom. En af disse sygdomme er malaria, der dræber mere end 500.000 mennesker hvert år!

På trods af at der er arbejdet på forbyggende tiltag og behandlinger i årrækker, hvorfor er der så stadig ikke fået bugt med malaria? Og med alt den genteknologi, der findes i dag, hvor langt kan man så gå for at finde løsningerne? Eleverne kommer gennem teori, cases og diskussioner til at lære om, hvordan et dyr kan være smittebærer for sygdom, og kende til de biologiske, samfundsmæssige og etiske problemstillinger, der findes inden for emnet.

Oplægsholder: Munalisa, Medicin, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi & Biologi

I køkkenet spiller kemien en afgørende rolle. En af disse processer er brunfarvning – både på godt og ondt. For vi vil gerne have, at vores bøf får en god stegeskorpe, og at de brune kartofler til jul bliver perfekt gyldne, men helst undgå, at æbler bliver brune. Så hvordan kan vi styre disse processer?

I dette oplæg dykker vi ned i tre centrale brunfarvningsprocesser: enzymatisk brunfarvning, karamellisering og Maillard-reaktionen. Vi undersøger, hvad der kemisk sker i hver proces, og hvordan forskellige fysiske og kemiske faktorer kan påvirke resultatet. Efter en introduktion til teorien skal eleverne afprøve deres viden i praksis. I et eksperiment skal de finde ud af, hvilke remedier der bedst kan forhindre brunfarvning af et æble, og forklare, hvorfor nogle metoder virker bedre end andre. Eleverne får også mulighed for at analysere og diskutere, hvordan smagen udvikler sig i produkter som kaffe og kakao, hvor Maillard-reaktionen spiller en central rolle. Som afslutning udfordres eleverne til at identificere brunfarvningsprocesserne bag forskellige madvarer fra deres hverdag for at få en indsigt i, hvordan vi kan anvende denne viden i både madlavning og hverdagen.

Oplægsholder: Anna, Kemiteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi & Bioteknologi

Når man spiser chili, føles en brændende fornemmelse i munden. Op mod 1 ud af 20 danskere lider af neuropatiske smerter, og her kan man udnytte denne brændende egenskab til smertelindrende medicin. Hvorfor kan man det? Og hvad er fordelen ved at bruge chili-plastre fremfor f.eks. morfin?

Eleverne opnår en forståelse for biologiske- og kemiske principper ved brug af et håndgribeligt eksempel fra deres hverdag. Oplægget understøttes af aktiv læring, i form af aktiviteter, hvor eleverne selv får lov til at teste nervesystemet.

Oplægsholder: Andrea, Kemiteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi & Fysik

Batterier er essentielle for vores fremtid, og de er allerede nu en fast bestanddel af vores liv. Om man ser på vores mobiltelefoner, computere og smartwatches, eller på biler, busser og cykler, de er over det hele, og de er blevet uundværlige.

I løbet af de sidste par år har man, igennem FNs verdensmål og ønsket om et klimaneutralt Danmark, lagt et øget fokus på bæredygtig energi og grønnere transport. Dog har problemer som for lav batterikapacitet, for kort rækkevidde på elbiler, og stor brandfare sat en stopklods for udviklingen. Nye batteriteknologier, som indebærer en faststof elektrolyt, kan være vejen mod vores nye fremtid og løsningen på de problemer. Med glas som elektrolyt har vi muligheden for at køre en længere med bilen, oplade vores mobiltelefoner mindre, og gøre det helt uden farer.

Formålet med oplægget er at eleverne lærer hvordan batterier, som en essentiel del af vores hverdag, fungerer. Det giver dem udover det muligheden for at få et indblik i forskningen og lære om nye batteriteknologier, der bl.a. involverer glas. Samtidig er budskabet, at vi med investering i nye innovationer kan komme tættere på en grøn verden og opnå vores klimamål.

Oplægsholder: Kaja, Kemiteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kemi & Bioteknologi

Kræft er en af de mest dødelige sygdomme i moderne tid og berører utallige liv verden over. At se på behandlingen af kræft giver en praktisk og grundlæggende indsigt i cellers opbygning. Samtidig vil dette oplæg dykke ned i, hvordan en naturlig forekommende sukkerstruktur kan reducere de alvorlige bivirkninger ved kemoterapi.

Sukker er en af de mest udbredte og genkendelige molekylære byggesten, som de fleste af os kender som en essentiel energikilde i naturen. Dog er sukker meget mere end bare en kaloriebærer; det har også stort potentiale i medicinalindustrien. En ringformet sukkerstruktur kaldet Cyclodextriner (CD) kan modificeres og anvendes til at forbedre lægemidlers stabilitet, opløselighed og optagelse i kroppen.

Et stort problem i dagens kræftbehandling er den manglende præcision i kemoterapeutiske lægemidler, som rammer både kræftceller og almindeligt cellevæv. For eksempel er Doxorubicin (DOX) en af de mest effektive celledræbende medikamenter, men dens høje toksicitet fører til alvorlige bivirkninger, når den anvendes i kemoterapi. Ved en simpel alkylkæde-modificering kan CD skabe amfifile derivater med lav vandopløselighed, der under rette betingelser danner nanopartikler. Ved at indkapsle DOX i nanopartikler, kan disse ophobes i det syge kræftvæv, hvorved optagelsen øges og bivirkningerne ved kemoterapien mindskes betragteligt.

I dette oplæg redegøres for CD’s kemiske struktur og egenskaber samt simple kemiske synteser, der bruges til at modificere sukkermolekylet til et hav af anvendelses muligheder – bl.a. nanopartikeldannelse i kemoterapi. Anvendelsen af denne viden i kemoterapi giver samtidig en dyb forståelse for cellers struktur og funktion, samt hvad der adskiller kræftceller fra raske celler. Efterfølgende afholdes en workshop med en jordskælvsindikator (Campbells Bluebottle), hvor elevernes forståelse for sukkermolekylets struktur og viden om eksperimentelle forhold sættes på prøve.

Oplægsholder: Patrick, Kemi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Informatik, Kommunikation og IT & Teknologi

Verden bliver mere og mere teknisk, og mange har svært ved at følge med udviklingen. Kan det virkeligt være rigtigt, at der skal følge en brugsvejledning på størrelse med en mindre bog med til ens vaskemaskine? Og hvordan kan det være, at du stadig trækker i døre, der skulle skubbes og går ind i døre, der skulle trækkes?

Dette oplæg vil give eleverne et indblik i hverdagens design samt give dem værktøjer til selv at skabe god og brugervenlige designs. Oplægget omhandler nemlig "human centered design" - en designproces hvor brugeren er i fokus, og designerens primære opgave er at tilfredsstille brugerens behov.

Oplægget vil give en grundlæggende forståelse for design som en proces, og hvordan man kan inddrage brugeren i denne.

Oplægsholder: Frederik, Medialogi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Kommunikation og IT, Informatik & Mediefag

Vi navigerer dagligt på nettet uden at tænke over, hvordan designet omkring os påvirker vores beslutninger. Er din adfærd på nettet virkelig din egen? Lær hvordan webdesign og SEO skaber en usynlig styring af dine online valg.

I dette oplæg dykker vi ned i de teknikker, der styrer vores online adfærd – både dem, vi er opmærksomme på, og dem, vi ikke engang bemærker. Vi begynder med en introduktion til SEO (Search Engine Optimization) og hvordan hjemmesider bliver designet til at være synlige på Google, hvilket hjælper virksomheder med at tiltrække besøgende og skabe trafik. Vi ser på konkrete eksempler og diskuterer, hvad der gør en hjemmeside 'god' i søgeresultaterne.

Derefter vender vi blikket mod dark design – de skjulte designmetoder, der bevidst er skabt til at manipulere brugere til at træffe beslutninger uden at vide det. Hvordan bruger webdesignere elementer, der får os til at klikke på noget, vi måske ikke havde intention om? Vi ser på eksempler og lærer at identificere disse teknikker.

I oplægget vil eleverne også få mulighed for at afprøve teorien i praksis. De vil analysere en hjemmeside og finde elementer, der kan forbedres med SEO og designteknikker. Derudover får de chancen for at skabe deres egen hjemmeside med et element af dark design – en øvelse, der vil øge deres opmærksomhed på, hvordan de selv kan bruge eller genkende disse metoder online.

Oplægsholder: Marie, International virksomhedskommunikation i engelsk, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Design, Kommunikation og IT & Matematik

Arkitektur er overalt omkring os – fra den skole, vi går på, til de hjem, vi bor i, og de byrum, vi færdes i. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan arkitektur påvirker dit humør, din adfærd og endda din måde at tænke på? Dette oplæg tager eleverne med bag kulisserne i arkitekturens verden for at udforske de principper og idéer, der former vores bygninger og byer. Eleverne får indsigt i, hvordan arkitekter arbejder med virkemidler og effekter for at skabe atmosfærer, der påvirker os på både funktionelle og følelsesmæssige niveauer.

Med klimakrisen som en af tidens største udfordringer spiller arkitekturen en afgørende rolle. Byggebranchen står for en stor del af verdens klimaaftryk, men hvad kan vi gøre for at bygge mere bæredygtigt? Afhængigt af elevernes kompetencer vil oplægget enten dykke ned i enten de tekniske aspekter som materialer, konstruktion og indeklima eller alternativt de mere samfundsmæssige perspektiver, der viser, hvordan arkitektur reflekterer og påvirker vores kultur og ideologier.

Oplægsholder: Rasmus, Arkitektur og Design, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik & Kemi

I dette oplæg zoomer vi ind på objekter på en meget lille skala. Vi ser på kvantepartikler, partikel-bølgedualitet og usikkerhedsprincippet, og ser hvordan det medfører nogle vilde fænomener, som har konsekvenser på den helt store skala. Det primære fokus ligger på kvantetunnelering, hvor en kvantepartikel interagerer med en barriere, og enten reflekteres, som man vil forvente klassisk set, men også har en lille sandsynlighed for at tunnelere igennem barrieren. Selvom sandsynligheden er lille, er effekten stor: uden kvantetunnelering ville solen ikke kunne lyse, og fænomenet udnyttes også i teknologier som fx STM.

Håbet er at give en erkendelse af, at verden ikke er som forventet. For hvem havde lige gættet, at små objekter hele tiden bevæger sig igennem tynde barrierer, og at sandsynligheden for, at du eller jeg eller en fodbold tunnelerer igennem en mur, ikke er nul?

Oplægsholder: Christina, Fysik og Matematik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik

Er matematikken forbandet til at være genstand for elevers apati, eller kan en kærlighed til faget vækkes? Kan kærlighed modelleres matematisk? Og kan man komme med et definitivt svar på, "hvorfor man skal lære matematik" eller "hvad man skal bruge matematik til"?

Oplægget vil diskutere matematikkens egenskaber og hvorfor det gør den så speciel. Som illustration på dette vil der arbejdes med bifurkation, hvor eleverne får at se, hvordan man matematisk kan gribe Romeo og Julies kærlighed an. I denne proces udvikles teori, som vil blive anvendt på en praktisk og samfundsrelevant problematik. Fokus vil være på den matematiske leg, hvor eleverne får mulighed for at interagere med matematikken i et anderledes og frit miljø.

OBS. Kan fremlægges på engelsk, hvis det skulle være tiltrækkende.

Oplægsholder: Mathias, Matematik (hovedfag) + Samfundsfag (sidefag), AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik & Programmering

I dette oplæg vil eleverne lære om, hvordan man håndterer store mængder data, dette vil gøres ved at dække det basale indenfor dataanalyse og datavisualisering. Oplægget består af mange eksempler, som vil give en bedre forståelse, samt indebære programmering for at vise, hvordan tingene anvendes i praksis

Oplægsholder: Sandra, Datavidenskab, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik & Teknologi

Danmark står foran en elektrificering for at indfri klimamålet om at være CO2-neutral senest i 2050. Forbruget af elektricitet vil dermed være stigende samtidig med at de kontrollerbare kulkraftværker tages ud af energisystemet.

Det stigende forbrug i fremtiden skal derfor dækkes af vedvarende energikilder, hvis produktion er fluktuerende. Men kan vi regne med, at de vedvarende energikilder altid forsyner os med den rette effekt, så der er strøm i stikkontakten, når vi skal bruge det? Eleverne vil få kendskab til elnettets opbygning samt de udfordringer fremtidens elnet kommer til at stå overfor med henblik på at undersøge nogle af de teknologier som kan understøtte den høje forsyningssikkerhed vi kræver af fremtidens elnet.

Oplægsholder: Maria-Louise, Energi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik & Teknologi

Ansigtsgenkendelse er overalt – fra at låse din mobil op til at styrke sikkerheden i lufthavne og hjælpe med at bekæmpe kriminalitet. Men hvordan fungerer ansigtsgenkendelse egentlig, og hvordan danner matematikken grundlaget for denne teknologi, vi bruger hver dag?

I dette oplæg tager vi et kig på en metode, som benyttes til ansigtsgenkendelse, hvor matematik spiller en central rolle. Eleverne vil blive introduceret til centrale begreber inden for lineær algebra og lære, hvordan billeder repræsenteres i en computer.

Undervisningen er i høj grad hands-on, hvor eleverne selv eksperimenterer med ansigtsgenkendelse og reflekterer over etiske dilemmaer, begrænsninger og muligheder ved ansigtsgenkendelse.

Oplægsholder: Laura, Matematik-Teknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik, Programmering & Teknikfag

Igennem tiden har mennesket ønsket at gøre arbejde lettere og billigere at udføre. For at dette skulle opnås har vi måtte trodse physiologiens grænser, ved at sætte arbejdsopgaver over på andre medier, om det så har været opfindelser eller individer.
Den teknologiske udvikling har bragt slaveopgaven fra mennesket over på robotten, hvilket er hvorfor oplægget vil svarer på, “hvordan man svinger pisken på den teknologiske slave?”

Forløbet vil omhandle kinematikken/styringen af robotarme, kaldet manipulatorer, der bl.a. hyppigt anvendes i industrien. Eleverne vil gennem arbejdet med robotbevægelse lærer om bl.a. basal terminologi vedrørende robotmanipulatorer og den grundlæggende matematik tilknyttet bevægelse, derved anvendelse af vektorer.

Oplægsholder: Haris, Robotteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik

Backgammon er held, hovedregning, matematik og evner på mest frustrerende vis. Flere bøger er skrevet om spillet og efter computernes indtog er endnu mere af spillet blevet kvantificeret og de "rigtige" træk er nu bare en computeranalyse væk.

I dette oplæg gennemgår vi reglerne for backgammon, terningernes kombinatorik, grundlaget for doubleterningen og hvornår man skal double og hvorfor. Desuden vil der blive gennemgået backgammonteori og efterfølgende vil teorien blive anvendt på specifikke backgammonpositioner, som kan løses gennem de redskaber eleverne bliver introduceret for.

Målet er, at eleverne efter oplægget kan spille backgammon samt kan give et matematiskbegrundet belæg for, hvorfor de vælger et ryk frem for et andet.

Oplægsholder: Bertram, Matematik, AAU Aalborg

Oplægget er for Matematik & Samfundsfag

Verden er bygget op omkring matematik. Oplægget omkring 'fangernes dilemma' giver en forståelse for, hvordan matematikken kan spille ind på de valg vi mennesker tager. Kan det bedst betale sig at samarbejde eller forråde sin ven. Med matematikken i hånden, bliver muligheder for at tage det smarte valg væsentligt forbedret. 

I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til 'fangernes dilemma'. Her vil de få et indblik i, hvordan det udspiller sig i virkelighedens verden – lige fra små ting som i reality-tv til storpolitik mellem supermagter. De vil 'spille' fangernes dilemma og derefter få en forståelse for den bagvedliggende spilteori. De vil lære, at matematik IKKE bare er tal, men viden, vi alle kan anvende i vores dagligdag. Fangernes dilemma har bred anvendelighed i mange sammenhænge.

Oplægsholder: Cordelia, Matematik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik

“Jamen hvad lærer man så i matematik på sådan en ungdomsuddannelse?” “Uha integral, ham tror jeg ikke jeg har hørt om”. Det kan være en udfordring og en anelse frustrerende at forsøge at forklare morfar hvad matematik går ud på, når man har lært plus, minus, gange og dividere. Men måske kan der være værdi i at forsøge alligevel.

Præcist dette skal vi eksperimentere med. I undervisningen genbesøges sætninger, formler eller definitioner som eleverne allerede kender, men med lidt spas. Vi skal udfordre hvor godt vi egentligt forstår det matematik vi anvender. I fællesskab skal vi sætte nogle guidelines op, og derefter skal vi anvende dem til at forklare morfar en masse forskellig matematik lige fra pytagoras til potensregning - og måske kan vi få udvidet vores værktøjskasse til at forstå matematik så eksamen ikke bare er en huske leg som er lagt bag os i studentervognen.

Oplægsholder: Tobias, Matematik (med sidefag Idræt), AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik & Teknologi

Hvor svært er det egentlig at bygge en robot? Robotter spiller en større og større rolle i vores hverdag, men er de virkelig så komplekse, som vi ofte forestiller os? Eller kunne selv en 10-årig bygge en simpel robot til at rydde op efter sig?

I dette oplæg introduceres eleverne til grundlæggende robotteknologi og de fundamentale principper inden for fysik og matematik, som ligger bag robotternes funktioner. De vil få indsigt i, hvordan teorien anvendes i praksis, og hvordan de enkelte koncepter kan bruges til at skabe noget funktionelt.

Som en del af oplægget får eleverne selv mulighed for at afprøve deres nye viden til at designe og styre en simpel robot i et online program. Oplægget giver hermed en hands-on introduktion til teknologierne bag robotter, og dermed et indblik i robotternes verden.

Oplægsholder: Tobias, Robotteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik, Fysik & Kemi

Hvad er nanoteknologi egentligt? Vi har alle hørt ordet blive brugt før, men næsten altid for at undgå en forklaring. Så hvad er det?

Ofte omtales nanoteknologi som et vidunder der kan gøre alt det der ellers er umuligt. Selvom området dækker mange teknologier, så er det faktisk ofte rigtigt. Med nanoteknologi er det muligt at lave høj-refleksive overflader som reflekterer lys 100%, og anti-refleksive overflader som absorberer al energien. Eleverne vil få kendskab til denne konkrete nanoteknologi, og de vil få et indblik i hvad "nano" faktisk betyder og dækker over, samt det ingeniørarbejde der hører med. Fysikken bag kan forklares meget fleksibelt efter niveau. Det kan gøres fra bare figurer til simple formler mødt på gymnasiet.

Oplægsholder: Thor, Nanoteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik, Kommunikation og IT & Teknologi

Lad eleverne lære hvordan de kan løse matematiske opgaver og lave simple spil ved at de selv laver små simple programmer til det.

I dette oplæg introduceres eleverne til de grundlæggende byggesten i programmeringssproget Python. De vil lære om blandt andet variabler, if statements, løkker, funktioner, matematiske operatorer og moduler. Eleverne vil blandt andet lære at bruge Python til at løse matematiske opgaver, så som at løse en andengradsligning med computer programmer de selv laver.

Når oplægget er færdig for eleverne mulighed for at skrive deres egne simple programmer eller få opgaver til at tilpasse simple programmer, så de får nye funktioner eller kan udføre en anden opgave.

Elever skal bruge en computer til at lave opgaver. Det anbefales at eleverne installerer programmet "visual studio code" for at skrive Pythonkode, dog kan hjemmesiden her også bruges.

Oplægsholder: Frederik, Computerteknologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik

Forestil dig, at du kaster en 'nål' på en plade med stribede linjer. Hvad er så sandsynligheden for, at nålen krydser en af linjerne? Dette fascinerende spørgsmål blev stillet af den franske matematiker Georges Louis Leclerc Buffon tilbage i 1700-tallet. Og svaret er faktisk mindre overraskende, end man måske skulle tro.

I dette oplæg vil eleverne stifte bekendtskab med det kendte Buffon’s Needle-problem. Dette vil gøres igennem en fælles introduktion til geometrisk sandsynlighed, hvorefter eleverne i grupper vil prøve at bestemme sandsynligheden for den kastede ”nål”, ved at udføre forsøget. Derefter vil vi i fællesskab udforme det teoretiske bagland for den simulerede sandsynlighed og diskutere, i hvilke situationer det kan være brugbart at anvende simuleringer til at bestemme ukendte værdier fremfor en mere stringent teoretisk fremgang.

Oplægget dykker ned i en række spændende matematiske emner, herunder trigonometri, integralregning, Monte Carlo-simulering og basal sandsynlighedsteori. Vi ser på, hvordan disse værktøjer kan anvendes til at beregne sandsynligheden i Buffons nålproblem og få en forståelse for de matematiske metoder, der ligger bag.

Oplægsholder: Nicolai, Matematik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik

At knække kodemaskinen, der under Anden Verdenskrig blev brugt af tyskerne til intern kommunikation, viste sig at være altafgørende for en sejr til de allierede. Enigma-maskinens kompleksitet kan koges ned til elementer af kombinatorik, permutationer og disjunkte mængder.

Det vil være en introduktion til abstrakt algebra i øjenhøjde gennem allerede kendt stof og lede ud til matematik, som eleverne ikke er stødt på før. For C-niveau vil fokus primært være kombinatorik, hvor A-niveau vil prøve kræfter med at lave ’kodeknækkere’ i form af disjunkte cykler. Formålet er at vise matematikkens mange facetter og den abstrakte tankegang, der førte til en hurtigere ende på Anden Verdenskrig.

Oplægsholder: Laila, Matematik, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Psykologi & Samfundsfag

Hvad er formålet med at fængsle personer, der begår kriminalitet? Er målet at hjælpe dem med at reintegrere sig i samfundet, eller handler det primært om at sikre retfærdighed for offeret og deres pårørende?

I dette oplæg vil vi fokusere på, hvordan stigmatisering kan fungere som en usynlig mur, der fastholder tidligere kriminelle i en kriminel livsstil. Vi vil undersøge, hvordan samfundet kan bryde den kriminelle cyklus ved at implementere effektive og humane tilgange til både straf og reintegration. Der vil blive lagt særlig vægt på Halden-fængslet i Norge, hvor tilbagefaldsraten er på 20 %, sammenlignet med USA, hvor den ligger på 70 %.

Vi vil undersøge formålet med fængsling og de underliggende risikofaktorer, der kan føre til kriminalitet. I den forbindelse vil vi også diskutere, hvad retfærdighed betyder – både i relation til den kriminelle, offeret og de pårørende. Der vil blive reflekteret over fordele og ulemper ved at straffe på en måde, der ikke kun handler om straf, men også om at skabe muligheder for positiv forandring og reintegration for den dømte.

Oplægsholder: Aya, Socialt Arbejde, AAU Aalborg

Dette oplæg er relevant for Samfundsfag

Har du nogensinde undret dig over, hvad EU egentlig laver? Hvordan fungerer det med alle de institutioner, og hvorfor er de vigtige?

Kom med på en spændende rejse ind i EU’s verden og oplev, hvordan samarbejdet mellem de 27 medlemslande påvirker vores hverdag. Gennem en engagerende gennemgang af EU’s historie, opbygning og de vigtigste institutioner – som Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen – får du en klar forståelse af, hvordan beslutninger træffes i EU, og hvilken rolle de spiller i vores liv.

Oplægget er en kombination af teori med praktisk læring, hvor der arbejders med cases og debatter. De vil diskutere konkrete spørgsmål som EU’s rolle i klimakampen og forholde sig kritisk til, om EU bør udvide sig yderligere. Med plads til både refleksion og samarbejde bliver eleverne aktiveret og udfordret til at tænke politisk og analytisk.

Oplægsholder: Mikkel, Samfundsfag, AAU Aalborg

Dette oplæg er relevant for Naturgeografi & Samfundsfag

De kystnære samfund kommer på dybt vand når verdenshavene stiger, men hvad gør vi når havet flyder over?

I dette oplæg vil vi ikke dykke ned under overfladen, men lade overfladen komme til os. Vi vil undersøge, hvorfor vi i fremtiden har udsigt til stormfloder og permanente oversvømmelser. Vi tager en tur til Stillehavets tropeparadis og ser på, hvordan verdens mest udsatte øsamfund vil blive påvirket, og drager paralleller hjem til vores egne kystsamfund. Hvor og hvornår kommer vandet, og kommer det op til dig?

Gennem forskellige cases, hvor vi bl.a. skal diskutere kystsikring og fremtidssikre vores egen ø, bliver vi klogere på nuancerne i oversvømmelsernes ligheder og forskelle på lokalt og globalt plan.

Oplægsholder: Kristian, Geografi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag - evt. Psykologi i form af socialpsykologi

Et oplæg om ligestilling og hvordan kønsnormer og stereotype opfattelser påvirker dette emne. I dette oplæg undersøges mikrostrukturerne, der gør ligestilling vanskelig at opnå i lande som Danmark, udelukkende gennem overordnet lovgivning.

Derudover vil oplægget fokusere på det faktum, at ligestillingsdebatten gennem årtier har haft øget opmærksomheden på de ulemper, som den feminine kønsrolle medfører for individet. Dette har ført til en politisk og social udvikling, hvor den feminine kønsrolle bevæger sig i retning af færre begrænsninger og flere muligheder, i lighed med de privilegier, der er forbundet med den maskuline kønsrolle. Dog har den maskuline kønsrolle og de ulemper, det medfører for det maskuline individ, endnu ikke gennemgået samme udviklingsproces. Dette kan være årsagen til, at mænd er overrepræsenterede i marginaliserede grupper. Ligestilling- og kønsspørgsmålene, vil således tage sit udgangspunkt i de udfordringer der er ved det maskuline.

Oplægsholder: Majken, Jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Historie & Dansk

De fleste har prøvet at ærgre sig over hårdt tjente penge og lange arbejdstimer til småpenge. Men hvem bestemmer egentlig lønnen? Forstå hvorfor læreren tjener mere end sygeplejersken og hvilken indflydelse du selv har på din lønseddel.

Dette oplæg vil give en forståelse af det danske arbejdsmarked, og med udgangspunkt i aktuelle overenskomstforhandlinger diskutere både lønninger og arbejdsforhold med inddragelse af teoretiske perspektiver om demokrati og arbejdsmarked.

Undervisningen skal bidrage til at klæde eleverne på til arbejdsmarkedet, samt give et indblik i det komplicerede system og hvad der eventuelt kan true det.

Oplægsholder: Johanne, Politik og Administration, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Matematik

D. 5/11-24 går et af verdens mest magtfulde lande til valg, der er præsidentvalg i USA. Men hvordan er det egentlig den snørklede proces fungerer, og hvad kan man egentlig bestemme når man bliver valgt?

I dette oplæg vil der være en kort gennemgang af det danske og det amerikanske valgsystemer, hvor der ligner hinanden og hvor de adskiller sig, kort sagt prøver på at besvare, hvem bestemmer hvad, og hvordan bliver man valgt dertil. Inden bliver der dykket dybere ned i duellen mellem Biden og Trump, og de dramaer som kommer til at påvirke og afgøre valget i november.

Oplægsholder: Christoffer, Politik og Samfund, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Filosofi & Psykologi

Dette oplæg inviterer eleverne til at udforske de etiske overvejelser, der ligger til grund for teknologisk udvikling.

Her vil vi undersøge eksempler fra virkeligheden med fokus på, hvordan vores valg og handlinger inden for teknologi påvirker samfundet og enkeltpersoner samt konsekvenserne heraf.

Eleverne vil få mulighed for at udforske de forskellige perspektiver på disse problemstillinger og arbejde ud fra deres egen evne til at træffe moralsk begrundede beslutninger.

Oplægsholder: Dennis, Teknoantropologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Psykologi

Indenfor politik foreligger en klassisk opfattelse af, at følelser er fornuftens onde tvilling - men er det i virkeligheden så sort og hvidt? Nyere forskning viser, hvordan følelser faktisk gennemsyrer al politisk beslutningstagning, hvor følelser såsom vrede og entusiasme kan påpeges at spille en rolle.

Endvidere kan det også betragtes, hvordan politikere aktivt benytter sig af følelser og appellerer til dem i deres politiske spin og kampagner. Hermed kan der rejses en række spørgsmål; er følelser i virkeligheden dårligt for demokratiet? Skal vi gøre op med forestillingen om følelser som det onde? Er følelser og fornuft i højere grad komplementære? Denne undren vil mit oplæg tage afsæt i ud fra både vælgernes og politikernes perspektiv.

Oplægsholder: Julie, Samfundsfag med sidefag i Psykologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Bæredygtighed

Vores samfund står overfor en global klimakrise, men samtidig vokser byerne markant. Kan et øget fokus på bæredygtighed i byplanlægning være med til at sikre fremtidens samfund?

I oplægget redegøres der for relevante teorier, lovgivning mm. samt eksempler på bæredygtighed i byplanlægning. Ved at planlægge byer med et fokus på bæredygtighed, er det muligt at værne om naturen og klimaet, i takt med urbaniseringen. Dette vil sikre at effekterne af klimakrisen mindskes, samtidig med at der tages højde for menneskers velbefindende.

Formålet med oplægget er at inddrage eleverne, således de forstår hvordan man planlægger bæredygtige byer. Samtidig er budskabet med oplægget, at det ikke er for sent at gøre noget for at løse klimakrisen.

Oplægsholder: Emma, By- Energi- og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag

Hvem er vi i virkeligheden? Lad os tage sociologiens briller på, hvorfor vi tænker som vi gør.

Ideen med oplægget er at klæde eleverne på med sociologisk teori med Pierre Bourdieu, hvor vi ser på kapitalformernes betydning, samt dykker vi ned i fordomme, hvorfor vi har dem og hvordan de kan snyde.

Eleverne får muglighed for at arbejde med cases der vil udfordre deres fordomme.

Oplægget vil give et indblik i hvordan vi ser på hinanden og os selv, hvad der påvirker det, samt hvordan livet er som studerene på AAU.

Oplægsholder: Sebastian, Samfundsfag, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Dansk

Hvorfor deler Mette Frederiksen billeder af sin makrelmad? Dette kan måske undre mange, men sandheden er, at der er en helt klar strategi med det. De sociale medier fylder en stor del af mange danskeres hverdag, og i takt med dette, så benytter politikerne det i højere grad end nogensinde før i deres kampagner.
Dette oplæg vil tage udgangspunkt i hvordan de danske politikere benytter sociale medier til at skabe opmærksomhed om dem selv.

Oplægget vil tage udgangspunkt i både dansk- og samfundsfaglige teorier, som kan gøre eleverne klogere på hvilken virkning forskellige opslag på sociale medier kan have. I undervisningen vil eleverne løbende blive præsenteret for forskellige cases, som teorierne kan bruges på.

Oplægsholder: Sara, Samfundsfag og Dansk, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Matematik

I dette oplæg udforsker vi inflation - en økonomisk nøglefaktor, der kan virke som en gådefuld kraft.

Målet er at give gymnasieelever en forståelse af, hvad inflation er, hvordan det påvirker samfundet, og hvordan centralbanker håndterer inflationen. Fra grundlæggende årsager til bredere konsekvenser og politiske indgreb ønsker jeg at gøre økonomi levende og relaterbart, så eleverne kan forstå dets direkte indvirkning på deres liv. Formålet er at give eleverne redskaber til at forstå og engagere sig i en af de økonomiske problemstillinger, der påvirker deres dagligdag.

Oplægsholder: Alexander, Økonomi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag & Naturfag

Hvordan hænger global opvarmning sammen med ulighed, fødevareproduktion og flygtningestrømme? Hvem har ansvaret i en klimakrise? Og kommer en 2 grader varmere verden overhovedet til at påvirke mig?

Vi dykker ned i den nyeste klimaforskning, klimapolitik og klimaretfærdighed for at opnå en bred forståelse af, hvilke temperaturændringer vi ser ind i, konsekvenserne for Jorden og os mennesker, og hvordan vi kan omstille de mest udledende sektorer. Undervisningen vil i høj grad være præget af elevaktiverende øvelser og diskussioner, hvor eleverne vil blive udfordret i selv at skabe sammenhæng mellem klimaforandringer og samfundsudfordringer.

Oplægsholder: Rosanna, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Samfundsfag, Dansk & Historie

Kunstig intelligens har muliggjort empirisk undersøgelse af en lang række konkurrerende teoretiske antagelser i politisk videnskab. Ved at inkludere en bred vifte af værktøjer til indsamling, analyse og fortolkning af massive datamængder har AI revolutioneret politologi og bidraget til at besvare klassiske teoretiske antagelser såsom, hvem der sætter den politiske dagsorden, og hvorfor partier ændrer deres partiprogram.

Følgende oplæg handler om, hvordan kunstig intelligens sætter nye standarder for tekstanalyse. Som eksempel præsenteres et casestudie vedrørende censur i Kina, hvor indsamling og analyse af 11 millioner social media posts har været med til at kortlægge bevæggrundene for det kinesiske censurapparat.

Oplægsholder: Benjamin, Social Data Science, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Teknikfag, Teknologi, Kommunikation og IT & Fysik

Den globale rumindustri er i vækst og med det følger et behov for at sende satellitter billigt og effektivt i kredsløb. Vi vil i denne workshop undersøge, hvordan luftkanoner kan bruges til dette formål, samt bygge og teste simple luftkanoner.

I denne workshop vil vi gennemgå de fysiske principper, der ligger bag det at sende en satellit i kredsløb ved hjælp af en lufttrykskanon. Når dette er gjort, vil vi bygge en simpel luftkanon og undersøge, hvorvidt de fysiske modeller stemmer overens med opsamlede data. Data vil blive opsamlet ved at opstille en 'skydebane' i klasselokalet, hvor det er muligt at analysere projektilhastigheder via videoer taget med elevernes egne telefoner. Forsøget er ufarligt, og god praksis angående forsøgssikkerhed vil blive gennemgået under workshoppen.

Sidst men ikke mindst vil vi diskutere, hvordan en luftkanon kunne optimeres, samt hvilke designbegrænsninger der skal overkommes, hvis der skal opnås de projektilhastigheder, der kræves for at sende objekter i kredsløb.

Oplægsholder: Kasper, Energi ingeniør, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Teknologi, Fysik & Matematik

Hvor stærkt er plastik? Hvordan finder man ud af det? Alle de ting vi omgiver os med, er lavet af noget. Men hvorfor er bilen lavet af metal? Og hvorfor er indkøbsposen lavet af plastik?

Disse undringer danner grundlag for oplægget, som handler om, hvordan forskellige materialer opfører sig, og om hvordan man finder ud af, hvordan de opfører sig. Eleverne vil blive præsenteret for trækprøveforsøg og simpel, relevant teori, der er nødvendig, for at få informationer ud af et trækprøveforsøg. Teorien øves igennem opgaveregning. Til sidst sættes teorien i en designkontekst, sådan at eleverne kan prøve at dimensionere og foretage materialevalg for et produkt, fx en wire i en kran.

Oplægsholder: Jonas S., Mekanik og produktion, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Teknologi, Matematik, Fysik, Teknikfag, Innovation og Design

Hver dag, når man kommer hjem fra dagens strabadser, hænger man sin jakke på en knage. De fleste kender nok til det, at det heller ikke er den eneste jakke, der hænger på knagen. Men hvor mange jakker skal der egentlig til, før knagen knækker?

Denne simple virkelighedsnære undren vil blive undersøgt, og der vil drages paralleller til nogle af de mange andre situationer, hvor der er anvendt dimensioneringsberegninger under designprocessen. Der undervises i centrale begreber indenfor området ved brug af medbragte føleøvelser, hvilket skal give eleverne en forståelse af, hvad det vil sige at være ingeniør.

Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.

Oplægsholder: Andreas, Entrepreneurial Business Engineering, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Teknologi, Teknikfag & Matematik

Robotarme er et fascinerende eksempel på, hvordan teknologi og matematik smelter sammen for at løse komplekse opgaver. Men hvad er en robotarm, og hvordan beskriver og styrer vi dens bevægelser? Ved hjælp af koordinatsystemer og enkle matematiske principper, vil eleverne få åbnet en dør til en verden, hvor robotarmen forvandles fra et statisk objekt til en dynamisk problemløser.

I oplægget får eleverne hands-on erfaring med robotarmes kinematik. Ved at kombinere kreativitet og faglighed vil eleverne gennem øvelser og leg med blandt andet 3D-printede koordinatsystemer opbygge en forståelse for bevægelse og rotation i tre dimensioner. De vil lære at oversætte denne viden til styring af en robotarm for at give et indblik i, hvordan matematikken danner rygraden for teknologien bag robotarme. Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.

Oplægsholder: Viktor, Robottekonologi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Erhvervsøkonomi, Afsætning & Virksomhedsøkonomi

Hvorfor er der nogle produkter, der sælger bedre end andre? Og hvorfor er prisen som den er, når vi køber et produkt?

En klasseundervisningsdag præsenterer eleverne for marketings- og økonomiske teorier tilpasset elevernes niveau. Formålet med undervisningen er at give eleverne forståelse for, at virksomheders beslutninger om salg af produkter ikke er tilfældige, men baseret på grundige overvejelser og strategier. Undervisningen starter med at eleverne selv reflekterer over faktorer, der påvirker salget af et produkt, og derefter opbygges denne viden med teori. Til sidst arbejder eleverne med teorierne gennem casearbejde.

Oplægsholder: Christina A., Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for: Erhvervsøkonomi, Økonomisk grundforståelse, Matematik, Finansiering og evt. Samfundsfag og div. om privatøkonomi

Vil du helst spare 10 kr. på en agurk eller 10 kr. på en Macbook? Vil du helst have 1000 kr. i dag eller 1000 kr. om et år? Mange unge er begyndt at få en forståelse for deres egen privatøkonomi, men hvordan formår vi at tage de mest økonomisk rationelle valg og dermed får mest ud af hver af de hårdt tjente kroner?

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske casestudier, der får eleverne til at reflektere over økonomiske valg i deres dagligdag, med baggrund i økonomiske teorier. Hvis ønsket, kan der også dedikeres tid til at opstille et budget. På denne måde kan eleverne få en forståelse for de økonomiske udfordringer, de vil møde i deres fremtidige liv.

Oplægsholder: Christina, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Erhvervsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Privatøkonomi & Økonomisk grundforståelse.

Er det svært at få SU'en og fritidsjob-lønnen til at række til hele måneden? Vil du gerne på ferie med vennerne eller have den nye iPhone, men ved ikke, hvordan du skal spare op til det? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til en række redskaber, der kan hjælpe dem med at træffe smarte, velovervejede valg i forhold til deres økonomi.

Undervisningen starter med, at eleverne får en teoretisk forståelse for begreber inden for økonomi, herunder hvad et frikort er, hvordan man lægger et budget, og hvornår man betaler skat. Oplægget er bygget op omkring, at eleverne selv skal gøre sig nogle overvejelser og træffe økonomiske beslutninger. På denne måde får eleverne en forståelse for penge og de udfordringer, de kan møde i fremtiden.

Oplægsholder: Michelle, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for International Økonomi, Privatøkonomi & Samfundsfag

Er det altid godt for den danske økonomi, at vi handler rationelt i vores økonomiske beslutninger eller har vi behov for nogle handler mindre rationelt? Hvis du fik tilbudt 1000 kroner skattefrit af staten, vil du bruge dem for at hjælpe den danske økonomi eller vil du gemme dem i banken for at hjælpe din egen økonomi?

Undervisningen giver eleverne mulighed for at reflektere over egne økonomiske valg, og hvordan disse påvirker den danske økonomi. Der bliver taget udgangspunkt i cases for at give en forståelse for, hvordan vores økonomiske beslutninger har haft indflydelse på konjunktursvingningerne. Det giver anledning til, at eleverne kan få en bedre indsigt for, hvordan den danske økonomi og privatøkonomien har en indflydelse på hinanden.

Oplægsholder: Patrick, Økonomistyring, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for Matematik & Kommunikation og IT, men kan tilpasses de fleste fag

Kunstig intelligens er det nye sort og med dette oplæg vil eleverne få en indsigt i, hvordan kunstig intelligens anvendes i deres hverdag. Hertil vil de blive undervist i historien bag kunstig intelligens op til hvor vi er nu, hvilket ligger op til en diskussion af, hvordan fremtiden kan se ud.

Med afsæt i ChatGPT vil eleverne få indsigt i teknologien bag og hvordan ChatGPT kan bruges konstruktivt i sin hverdag såvel som sit studieliv. Her vil eleverne blive udfordret med en øvelse, hvor de skal kæmpe mod ChatCPT i videnssøgning.

Kurset tilpasses studieretningen og om det er 1., 2. eller 3.g og kan være en teknisk såvel som en samfundsfaglig undervisning, hvor betydningen af kunstig intelligens for mennesket diskuteres. Hertil kan der snakkes etik og jura på et basalt plan.

Oplægsholder: Martin, Design og anvendelse af kunstig intelligens, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever

En introduktion til byplanlægning: Ni ud af ti danskere bor i byer, og de fleste har dermed oplevet at leve i en by.
Gennem dette oplæg vil der blive undersøgt hvilke tendenser og teorier, der er indenfor moderne byplanlægning, samt hvordan disse har udviklet sig gennem de sidste 100 år. Yderligere vil der blive sat fokus på, hvilken rolle byens borgere har for byudviklingen, og hvilken rolle de har i bybilledet.

Byplanlægningen vil blive taget ned på det menneskelige niveau, og eleverne vil få et indblik i, hvilken indflydelse de kan have på byudviklingen.

Oplægsholder: Anders S., By- Energi- og Miljøplanlægning, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Kommunikation og IT & Mediefag

Vi lever i en verden hvor personer, virksomheder og organisationer i stigende grad er præget af forskellige kriser. Hvordan kan vi forstå og løse dem?

Oplægget vil tage udgangspunkt i den velkendte hændelse, der skete ved Oscar-uddelingen i 2022, hvor Will Smith gav værten Chris Rock en lussing. Hermed vil oplægget give de studerende et indblik i krisekommunikation og kriseledelse, hvor vi vil udforske opbygningen og omfanget af en krise. Derefter vil vi se nærmere på undskyldningsvideoen af Will Smith, hvor eleverne får indsigt i teori til så at kunne undersøge, hvilke diskursive strategier der bliver brugt i videoen som forsøg på at løse krisen.

Oplægget vil også præsentere ny forskning inden for krisekommunikation og kriseledelse, som oplægsholderen har bidraget til i form af en ny krise typologi.

Oplægsholder: Asmus, International virksomhedskommunikation i engelsk, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Samfundsfag & Dansk

Hvordan undgår vi at blive væk i hamsterhjul og skjortekrigere når ambitionerne tager styringen på arbejdsmarkedet? Skal løsningen findes i 4-dages arbejdsuge, eller er 3-dages weekend lidt for godt til at være sandt? 

Gennem denne undervisning vil eleverne blive præsenteret for, hvordan arbejdsmarkedet hidtil har udviklet sig, samt hvilke tendenser der danner grundlag for ideen om en 4-dages arbejdsuge. Vi kigger på, hvad der sker, når præstationssamfundet møder work-life balance, og vi smider Covid-19 og hjemmearbejde ind i blandingen.

Eleverne vil reflektere over, hvad der kan være fordelene ved at indføre en 4-dages arbejdsuge, og hvad der kan vise sig at være udfordringer. Vi vil tale om, hvad der kræves for at implementere en 4-dages skoleuge på gymnasiet. Samtidig vil eleverne undersøge erfaringer fra organisationer, der allerede har taget skridtet og indført en 4-dages arbejdsuge som en permanent løsning.

Oplægsholder: Marie Louise, Organisatorisk Læring, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever

Hver gang du liker, swiper eller logger ind, efterlader du spor. Din data bliver samlet, solgt og brugt – ofte uden at du aner det. Men hvem følger egentlig med? Og hvad betyder det for dig? Et tankevækkende oplæg om overvågning, rettigheder og den usynlige pris, vi betaler, når vi bruger nettet "gratis".

I en digital verden, hvor alt bliver tracket, handler dette oplæg om den usynlige skygge, vi alle slæber rundt på – vores data.
Eleverne får indblik i, hvordan deres personlige oplysninger via apps og sociale medier – allerbagerst i systemet – bliver behandlet, delt og i nogle tilfælde solgt videre som en del af store virksomheders forretning, hvis ikke deres oplysninger bliver beskyttet og behandles ansvarligt.

Med udgangspunkt i introduktion og klip fra TV2-dokumentaren, “Spionerne bag skærmen”, ser vi på, hvordan GDPR forsøger at beskytte vores rettigheder – og hvorfor det især er vigtigt for børn og unge.
Oplægget kombinerer fakta, samtaler og refleksion omkring de apps og medier, eleverne allerede bruger hver dag.

Hvem har egentlig ansvaret for at beskytte dine oplysninger – virksomhederne, myndighederne eller en selv? Alt dette får eleverne indblik i gennem oplægget – og måske bliver det startskuddet til, at de begynder at tænke over, hvordan de færdes på digitale platforme.

Oplægsholder: Omar, Erhvervsøkonomi og -jura, AAU Aalborg

Oplægget er relevant for alle elever - især Historie & Samfundsfag

Unge bruger meget tid online, men hvordan sorterer man de informationer, man konstant bliver bombarderet med? I dette oplæg undersøger vi kildekritik i lyset af samtidens udfordringer, såsom sociale medier, AI og fake news, og hvordan man kan navigere i det hav af informationer, der strømmer online.

Gennem casen 'Mathias og Puttefesten' skal eleverne finde ud af, hvad der egentlig skete til en gymnasiefest. De vil undersøge forskellige kilder, der spænder fra traditionelle kilder som nedskrevne tekster til videoer og billeder fra sociale medier.

Eleverne vil gennem oplægget få værktøjer til at kunne navigere i den moderne verdens strøm af informationer.

Oplægsholder: Nicolaj, Historie, AAU Aalborg