Gymnasieopgaver
Måling af bygningsmaterialers egenskaber
Gymnasieopgaver
Måling af bygningsmaterialers egenskaber
Gymnasieopgaver
Gymnasieopgaver
Kort beskrivelse af aktiviteten: Bygningsmaterialers egenskaber har en stor påvirkning på bygningens energiforbrug, indeklima, komfort og materialernes holdbarhed. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan materialerne opfører sig ift. varme og fugt. I en bygningsingeniørs verden bruges disse egenskaber til at regne, simulere og til sidst skabe en sund og velfungerende bygning. De giver endvidere muligheden for at eftervise anvendelsen af nye bæredygtige materialer og baner vejen for, at disse bruges i fremtidens byggeri.
Vi har på Institut for Byggeri, By og Miljø en bred vifte af måleudstyr, som tillader os at måle materialeegenskaberne, såsom varmeledningsevne, varmefylde, fugtkapacitet og diffusion, direkte. Denne aktivitet vil derfor indebære en fremvisning af bygningsmaterialelaboratoriet, herunder en gennemgang af det enkelte måleudstyr, hvor eleverne evt. selv vil få lov til at udøve forsøgene. Disse egenskaber vil senere blive undersøgt i klimalaboratoriets Hot Box, hvori materialerne bliver testet i stor skala under kontrollerede ”virkelighedstro” forhold og sammenlignet med resultaterne fra de tidligere målinger.
Faglig relevans: Aktiviteten vil være målrettet både STX og HTX med de mere tekniske linjer, såsom Fysik, Teknologi, Teknikfag. Den vil potentielt være interessant for matematik-interesserede.
Nøgleord: Bygninger, energiforbrug, indeklima, materialers egenskaber, varmetab (varmeledning, varmefylde), fugtoptag og -afgivelse.
Forberedelse: Eleverne skal læse en kort rapport forinden, der bliver udarbejdet specifikt til projektet. Denne vil indeholde beskrivelser af de egenskaber, der måles på ved vores Institut – herunder hvad de betyder for en bygning, og hvordan de bliver angivet.
Tidspunkter for besøget: Kan aftales med kontaktperson. Skal tilrettelægges efter, hvornår måleudstyr og Hot Box er ledigt.
Maks. antal personer: Maksimalt 10 personer på hvert hold. Der kan potentielt køres flere hold samtidig, afhængig af besøgets varighed.
Besøgets varighed: Fra én til tre dage. Dette kan let justeres ved at tilføje eller fjerne flere målinger. Jo mere tid, jo flere forskellige målinger vil det være muligt for eleverne selv at udføre.
Mødested: Thomas Manns Vej 23, 9220 Aalborg Øst
Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk Kirstine Meyer Frandsen, Institut for Byggeri, By og Miljø
Evt. detaljeret beskrivelse / Bilag: Øvelserne vil foregå i to forskellige laboratorier, begge på Thomas Manns Vej 23 i Aalborg. Her vil de især i det store laboratorie sandsynligvis møde studerende. Eleverne skal selv have madpakke med og evt. sikkerhedssko til at begå sig i laboratorierne, hvis de selv har det.
Link til Bygningsmaterialelaboratoriets hjemmeside (med oversigt over måleudstyret): https://buildingmaterials.civil.aau.dk
Link til rapport omkring bygningsmaterialers termiske egenskaber
Udviklet af en af vores forskere. Rapporten viser sammenhængen mellem forskelle materialeegenskaber, opdelt efter materialetype: http://vbn.aau.dk/da/publications/thermal-properties-of-common-building-materials(0b3dee48-60b8-48a2-ba4f-792db882ebc1).html
Link til Rockwool Murbatts 34
Ved download af produktdatabladet ses eksempler på, hvordan producenter angiver deres materialers egenskaber
https://www.rockwool.dk/produkter/bygningsisolering/murbatts-34/?selectedCat=dokumentation