Spring til indhold
ForsideSamarbejdeTilbud til gymnasierGæsteforelæsningerInstitut for Politik og Samfund

Gæsteforelæsning

Innovation og digitalisering – udfordringer og potentialer for Danmark og den danske velfærdsmodel

Institut for Politik og Samfund

Beskrivelse af aktiviteten: Kan robotter erstatte sygplejesker? Er platformsbaseret IT-virksomheder som Uber og GoMore en trussel eller mulighed for den danske velfærdsmodel? Hvad sker der, hvis samfundet bliver kontantløst? Giver iPads i folkeskolen dygtigere elever? Mulighederne og udfordringerne ved den stigende digitalisering af samfundet er mange.

Skiftende regeringer har de senere år sat fokus på ’offentlig innovation og digitalisering’ som det vigtigste instrument til at sikre ’mest mulig velfærd for pengene’.  I en tid, hvor ressourcerne er knappe og den internationale konkurrence er tiltagende, er der et stort behov for at finde nye innovative, digitale løsninger, som kan fremtidssikre velfærdssamfundet.

Men hvordan skabes innovation egentlig, og er digitalisering altid løsningen?

Det er spørgsmål, vi behandler i denne gæsteforelæsning, hvor vi ser bredt på brugen af innovation og digitalisering i samfundet og som en konkret løsning for at sikre en billigere og mere effektiv offentlig serviceproduktion. Det kan være alt fra store IT-systemer, der forbinder sundhedssektoren til brugen af apps og tablets i bl.a. folkeskolen og hjemmeplejen. Men digitaliseringen medfører også en række samfundsmæssige dilemmaer og problemstillinger, fx når robotter og anden teknologi erstatter mennesker, eller når kontakten mellem offentlige myndigheder og borgerne bliver digital.

Danmark har en global førerposition, når det gælder digitalisering. Innovative, digitale løsninger i den offentlige sektor tegner sig også til at blive en vigtig eksportvare for Danmark sammen med andre velfærdsteknologier.

Karakter af besøgets indhold:  Foredrag.

Faglig relevans: Samfundsfag, Innovation, Erhvervsøkonomi.

Nøgleord: Innovation, digitalisering, den danske velfærdsmodel.

Forventet niveau: 2.g og 3.g.

Forberedelse og praktiske forhold: Ingen forberedelse. 

Udbytte: Forskningsbaseret viden om digitaliseringens muligheder og udfordringer for arbejdsmarkedet og velfærdsstaten.

Maks. antal personer: Intet maks.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: 1,5 time

Mødested: Det respektive gymnasium.

Krav til lokaler: Der skal bruges en projekter i lokalet. 

Forelæser: Lektor Laust Høgedahl, Ph.D. forsker bl.a. i modernisering af den offentlige sektor. Underviser på bacheloruddannelsen i Innovation & Digitalisering på Institut for Politik & Samfund, Aalborg Universitet.

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Team Ledelsesstøtte: LKK@id.aau.dk - Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer. 

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske