Spring til indhold
ForsideSamarbejdeTilbud til gymnasierGæsteforelæsningerInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi

Gæsteforelæsning

Smerter – hvor og hvorfor? Et foredrag om smerters fascinerende biologi

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Beskrivelse af aktiviteten: Omkring hver femte voksne er påvirket af kroniske smerter. Det har ofte gennemgribende indvirkning på deres liv, men hvis vi kan knække koden til at måle smerte, kan vi måske også lære mere om mekanismen bag det udbredte onde.

Vi ved, at central-nervesystemet er fleksibelt og forandres, når det konstant bombarderes med information om smerte fra kroppen. Disse forandringer kan medvirke til, at smerte bliver vedvarende, selvom den skade, der oprindeligt skabte smerten, nu er helet.

Dette foredrag undersøger smerte fra en naturvidenskabelig vinkel, herunder smertens funktion, konsekvenserne af smerte på det mentale helbred samt forskelle på smerteopfattelse. Forskellige teknologier til at måle smertesystemets tilstand, og som kan bruges til at forstå smerteproblemer, vil blive demonstreret.

Karakter af besøgets indhold: Forelæsning

Faglig relevans: Biologi; bioteknologi; teknikfag – proces, levnedsmiddel og sundhed (psykologi, idræt, materialeteknologi)

Nøgleord: Hvad er smerte? Smertesystemets biologi, Smertemåling, Smerteoverfølsomhed, Ændringer i centralnervesystemet under smerte

Forventet niveau: Alle

Forberedelse og praktiske forhold: Ingen forberedelse. Der skal bruges en projektor.

Udbytte:Dette foredrag undersøger smerte fra en naturvidenskabelig vinkel, herunder smertens funktion, konsekvenserne af smerte på det mentale helbred samt forskelle på smerteopfattelse. Eleverne vil blive bekendte med forskellige teknologier til at måle smertesystemets tilstand, og som kan bruges til at forstå smerteproblemer, vil blive demonstreret. Eleverne vil desuden få mulighed for at prøve nogle af de simple laboratoriemetoder, vi anvender til at undersøge menneskers smertemekanismer.

Maks. antal personer: Intet maks.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: 1,5 time.

Mødested: Det respektive gymnasium.

Forelæser: Thomas Graven Nielsen, Professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Malene Møller Knudsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Lone Dalgaard, Center Coordinator. Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer.