Spring til indhold

Gæsteforelæsning

Når der går sundhed i idræt

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Beskrivelse af aktiviteten: De fleste af os kender følelsen af, at en stemme siger: ”Du burde løbe en tur/ tabe dig i vægt” og lignende. Medierne bombarderer os med de samme budskaber. Sundhed er blevet en ny ideologi i vores samfund, og idræt bliver ofte præsenteret som et værktøj til at opnå sundhed.

Mens idræt har et unikt potentiale for at bidrage til både fysisk og mental, såvel som social sundhed, så kan et overdrevent fokus på sundhed og fysisk aktivitet have de modsatte effekter. I dette forløb vil du få indblik i kritiske perspektiver på den aktuelle samfundsudvikling og blive præsenteret for idræt som en mangfoldig størrelse.

Karakter af besøgets indhold: Forelæsning

Faglig relevans: Idræt og samfundsfag

Nøgleord: Fysisk aktivitet, sundhedsfremme, ’healthism’.

Forventet niveau: Alle

Forberedelse og praktiske forhold: Ingen forberedelse. Der skal bruges en projektor.

Udbytte: Deltagerne vil få mulighed for at reflektere over den rolle, som sundhed spiller i deres eget liv og i samfundet, samt få kendskab til teoretiske perspektiver, der kan bidrage til en nuanceret forståelse af idræt og sundhed. Samtidig vil deltagerne få indblik i nogle af de problemstillinger og temaer, der bliver behandlet på den samfundsvidenskabelige del af idrætsuddannelsen.

Maks. antal personer: 20-100 personer.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: Aftales med kontaktperson.

Mødested: Det respektive gymnasium.

Forelæser: Sine Agergaard, Idrætsvidenskab, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Malene Møller Knudsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer.