Spring til indhold
ForsideSamarbejdeTilbud til gymnasierGæsteforelæsningerInstitut for Matematiske Fag

Gæsteforelæsning

Modellering af DNA-profiler baseret på slægtsmarkører anvendt i retsgenetik

Institut for Matematiske Fag

Beskrivelse af aktiviteten: DNA slægtsmarkører anvendt i retsgenetik er baseret på Y-kromosomet (faderslægten) eller mitokondriet (moderslægten). I retsgenetik har man brug for at vide noget om, hvor hyppig en DNA-profil baseret på slægtsmarkører er i en befolkning.

Dette indgår i udregningen af den såkaldte bevismæssige vægt. I dette foredrag beskrives den bevismæssige vægt og specielt fokuseres på DNA-profiler baseret på slægtsmarkører. Populationsgenetik i form af Wright-Fisher populationsmodellen og mutationsmodeller vil også blive diskuteret.

Karakter af besøgets indhold: Foredrag.

Faglig relevans: Matematik, evt. matematik/biologi

Nøgleord: Populationsgenetik, Wright-Fisher populationsmodel, simulationer.

Forventet niveau: 3.g A-niveau i matematik.

Forberedelse og praktiske forhold: Intet.

Udbytte: Introduktion til populationsgenetik og brugen af DNA-profiler i retsgenetik.

Maks. antal personer: 60.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: Foredraget vil vare ca. 2 timer.

Mødested: Aftales med kontaktperson.

Krav til lokaler: Der skal bruges en projekter og tavle/whiteboard i lokalet. 

Forelæser: Lektor og ph.d. Mikkel Meyer Andersen, Institut for Matematiske Fag.

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer.