Spring til indhold
ForsideSamarbejdeTilbud til gymnasierBesøg på AAUInstitut for Arkitektur og Medieteknologi

Besøg

Digitale teknologier i andre kulturer: Tag dine elever med på en digital læringsrejse til det sydlige Afrika

Institut for Arkitektur og Medieteknologi

Besøg

Digitale teknologier i andre kulturer: Tag dine elever med på en digital læringsrejse til det sydlige Afrika

Institut for Arkitektur og Medieteknologi

Kort beskrivelse af aktiviteten: Teknologier som Virtual Reality, smartphones og pc'er er primært udviklet med en vestlig kultur som udgangspunkt. Vi interagerer med disse teknologier via grafiske brugergrænseflader og forskellige interaktionsformer som tracking, touch og computermus. Men ikke alle mennesker på Jorden er ens, og vores måde at bruge teknologi kan variere fra sted til sted. Det er derfor ikke altid lige logisk, hvordan digitale teknologier fungerer. Denne aktivitet giver indblik i, hvordan vi kan gentænke og genforstå digitale teknologier, når målet er at designe og digitalisere kulturarv sammen med oprindelige folk.

Karakter af besøgets indhold: Et foredrag om det kulturelle aspekt af digitale teknologier. Vi udforsker, hvordan man kan designe systemer i samarbejde med oprindelige folk, og hvordan forskere arbejder i fjerne egne, hvor man bruger teknologi meget anderledes end i den vestlige verden. Med forskning i baglommen tager vi klassen med på en digital læringsrejse til det sydlige Afrika.

Faglig relevans: Teknologi, Samfundsfag, Matematik, Kommunikation/IT

Nøgleord: IT, design, teknologi, oprindelige folk, kulturarv

Forventet niveau: Kan tilpasses alle niveauer i gymnasiet

Forberedelse: Som lærer behøver du ikke at forberede besøget, men du kan tilpasse det ved fx at arbejde med baggrundsmateriale eller se relevante film med klassen.

Udbytte: Eleverne får en øget forståelse af det kulturelle i nogle af de teknologier, de bruger allermest. De vil få en bedre generel forståelse for digitale teknologier som Virtual Reality og indsigt i emner som interaktionsdesign, digitalisering af kulturarv, og hvad teknologidesign med oprindelige folk kan betyde.

Maks. antal personer: Besøget kan tilpasses antallet af elever – dog minimum 10.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: Halv dag/hel dag – kan evt. følges op med debat om opgaver, som eleverne laver med udgangspunkt i besøget.

Mødested: Aftales med kontaktperson.

Kontaktperson: gymansieportalen@adm.aau.dk - Associate Professor Kasper Rodil, Sektion for Medieteknologi, Institut for Arkitektur og Medieteknologi.