Nyhed
Sådan arbejder unge selv på at øge deres trivsel

Nyhed
Sådan arbejder unge selv på at øge deres trivsel

Sådan arbejder unge selv på at øge deres trivsel
Nyhed
Nyhed
Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Svenn Hjartarson, Studio 03
Unges trivsel har været heftigt debatteret de seneste år, men det er sjældent, de unge selv er kommet til orde i debatten. Det har en gruppe forskere fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet og medarbejdere på P3 Missionen på Danmarks Radio ønsket at ændre på. Som led i et usædvanligt forskningsprojekt har de kørt landet rundt i en bus og talt med unge på bl.a. festivaler, højskoler, folkemøder og ved LAN-parties og traktortræk. Den undersøgelse viser, at de unge er fulde af handlekraft og arbejder hårdt for at trives og håndtere de forventninger, muligheder, udfordringer og vilkår, de møder i deres liv.
”De ungdomsliv, der leves, er meget forskellige, men mange unge gør sig utroligt mange overvejelser om, hvad der fungerer for dem. Og mange har en stor følsomhed og omsorg for hinanden i deres relationer,” siger professor Noemi Katznelson fra CeFU, som er en af forskerne bag projektet.
Det er særligt syv områder, som bl.a. omhandler lykke, at være alene og fremtiden, de unge kredser om, når de skal sætte ord på det, der påvirker deres trivsel i hverdagen. På tværs af disse hubspots, om forskerne kalder dem, træder tre overordnede tendenser frem. De spiller en central rolle for, hvordan de unge generelt arbejder med at øge deres trivsel:
Fællesskaber
Fællesskaber har ifølge undersøgelsen en næsten magnetisk kraft på de unge, og det er gennem fællesskaber, de unge ofte støtter og er der for hinanden. Samtidig er fællesskaber en måde til at flytte fokus fra den enkelte til et kollektivt ”vi” og finde glæde, nærvær, nydelse og dybde. Det er også her, de unge søger aflastning og en pause fra det, der tynger.
Ro
I undersøgelsen fortæller de unge om liv, der synes overvældet af muligheder, tempo, individualiserede krav, høje standarder og forventninger. Her passer de på sig selv, viser egenomsorg og sikrer deres mentale balance ved at søge ro. Det sker f.eks. ved at tage headset på og glide ind i musikken, uanset om de sidder i klassen, bussen eller sociale sammenhænge, trække sig ud i naturen, eller ved at slette sociale medier i en periode for at slippe for andres posts. Det kan også være, de melder fra til familiefødselsdagen, eller tager en sygedag fra skolen, studiet og arbejdspladsen, eller søger om orlov i en periode.
Balance
De unge har også fokus på at skabe balance i et samfund, som, mange oplever, konstant trækker i dem og ansporer dem til at gøre tingene på en bestemt måde og i et bestemt tempo. Her fylder det utroligt meget for de unge at have styr på fremtiden og klare sig godt i skole, uddannelse og arbejdsliv, og det håndterer de fleste ved – ud over at forsøge at skabe mental balance – at tilpasse sig det, de oplever, der skal til for at lykkes. Men for nogle betyder det også, at de trækker sig fra skole, studier eller arbejdsliv i kortere eller længere tid. Behovet for at skabe balance kommer også til udtryk i de unges fremtidsdrømme. Her fokuserer de på arbejdsliv, hvor de kan indgå i kollektive arbejdsprocesser, være tæt på naturen eller på anden måde arbejde med noget, der giver mening for dem, og arbejdsliv, hvor der er tid til familien og andet end arbejdet.
Er du blevet nysgerrig på de syv hubspots, forskerne har identificeret, og vil dykke ned i de øvrige resultater, så læs rapporten om levbare ungdomsliv.
FAKTA