Rektor om resultaterne af AAU’s Trivselsbarometer: Stresstallene er bekymrende og kræver handling
Nyhed
Lagt online: 09.02.2024
Nyhed
Lagt online: 09.02.2024
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs. Illustrationer: Lone Bechmann, AAU Kommunikation og Public Affairs
Størstedelen af medarbejderne på Aalborg Universitet (AAU) er tilfredse med deres arbejde. Arbejdsopgaverne opleves meningsfulde, og syv ud af ti medarbejdere tilkendegiver, at de i høj eller meget høj grad er motiverede og engagerede i deres arbejde. Det viser resultaterne af AAU’s Trivselsbarometer 2023, som netop er blevet offentliggjort.
Trivselsbarometeret peger dog også på, at en betydelig andel af universitetets medarbejdere er pressede. Hver femte medarbejder oplever, at der er en ubalance mellem krav og ressourcer, og hver fjerde medarbejder oplever ofte eller meget ofte symptomer på stress. Af dem angiver tre ud af fire, at det har stået på i mere end tre måneder. Og en stor andel har ikke meldt det til den nærmeste leder.
- Det er godt, at medarbejderne overordnet set er tilfredse og motiverede i arbejdet, men det er meget bekymrende, at så mange oplever symptomer på stress. Det skal vi gøre noget ved, siger rektor Per Michael Johansen, som er formand for AAU’s Hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMiU).
Han tilføjer:
Martin Mølholm, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi, er næstformand i HAMiU. Han mener, at resultaterne af Trivselsbarometeret er ’forstemmende og hårrejsende læsning’. Ligesom rektor har han særligt bidt mærke i de høje stresstal.
- Når vores kolleger har gået med symptomer på stress i mere end tre måneder, så er vi ude i det, der hedder symptomer på kronisk stress. Det skal vi tage dybt alvorligt. Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at Trivselsbarometeret ikke kan stille en klinisk diagnose, men det skal sådan en undersøgelse heller ikke. Den skal først og fremmest komme med et billede på ’rigets tilstand’. Og hvis det her er rigets tilstand, så ville jeg som ledelse, bestyrelse – og ultimativt også politisk – være svært bekymret, siger Martin Mølholm.
Arbejdsmiljøorganisationen har i Trivselsbarometer 2023 ændret i spørgsmålsformuleringer og svarkategorier, og derfor kan de fleste resultater ikke direkte sammenlignes med tidligere års resultater.
Et tal, der dog er direkte sammenligneligt, er antallet af medarbejdere, der har oplevet at være udsat for mobning eller chikane. Helt konkret tilkendegiver 23 medarbejdere at have været udsat for seksuel chikane, hvilket er det højeste antal i de forgange tre trivselsmålinger. Samtidig har 194 medarbejdere tilkendegivet at have oplevet mobning, chikane, diskriminerende eller grænseoverskridende adfærd i 2023. Det er en stigning på 36 procent i forhold til de to foregående målinger.
- Det er simpelthen ikke acceptabelt! Vi skal tale og behandle hinanden ordentligt. Derfor må ledelse og medarbejdere hurtigst muligt sætte sig sammen for at finde løsninger, så alle kan gå på arbejde uden at være i fare for at blive chikaneret eller på anden måde udsat for grænseoverskridende adfærd, siger Per Michael Johansen.
Rektor har hæftet sig ved, at det langt fra er alle dem, der oplever at have været udsat for mobning eller chikane, som melder det til nærmeste leder.
- Det ærgrer mig rigtig meget at se, og jeg håber på, at vi i vores kommende drøftelser kan blive klogere på, hvad der afholder nogle medarbejdere fra at gå til deres nærmeste leder med sådanne oplevelser. Det er helt afgørende, at den enkelte medarbejder kan føle sig tryg ved at gøre det. Derfor skal vi også tale om, hvad vi kan gøre for at styrke tilliden til, at den nærmeste ledelse tager sådanne sager alvorligt og handler på dem, siger rektor.
Martin Mølholm er enig i, at der er behov for en grundig drøftelse af både resultater og mulige løsningsforslag. Blandt andet i HAMiU, hvor ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter sammen fastlægger strategier, politikker og rammer for arbejdsmiljøarbejdet på AAU.
Han fortsætter:
- Nogle vilkår er givne, men der er også forhold, vi som universitet faktisk har indflydelse på og kontrol over. Vi er nødt til at sætte os sammen og få truffet nogle kloge beslutninger, som kan være med til at løsne grebet om den enkelte medarbejder, så han eller hun får oplevelsen af, at der er en bedre sammenhæng mellem krav, opgaver og ressourcer, siger han.
Trivselsbarometeret peger også på, at flere medarbejdere ønsker mere hjælp til prioriteringen af arbejdsopgaver fra nærmeste leder. I hvert fald angiver 15 procent af de adspurgte, at de i lav eller meget lav grad oplever at få tilstrækkelig hjælp fra den nærmeste leder til at prioritere arbejdsopgaverne.
- Selvom jeg synes, at universitetet er lykkedes med at have en strategisk tilgang til, hvilket universitet vi vil være, og hvordan vi vil flytte os derhen, så er det helt åbenbart, at vi som ledelse ikke har været dygtige nok til at prioritere i medarbejdernes opgaver. Det skal vi være meget bedre til, og det vil jeg tage en dialog med både ledelsen og medarbejderrepræsentanterne om, siger rektor.
Martin Mølholm er enig og mener, at der er behov for en meget mere systematisk samtale om prioriteringen af arbejdsopgaver mellem den enkelte medarbejder og nærmeste leder.
- En klog mand sagde engang, at dét at prioritere handler om at forsømme i den rigtige rækkefølge. Det skal vi blive bedre til på AAU. Så hvis jeg skal bede vores ledelse om noget, så er det at pege ned i arbejdsporteføljen og fortælle medarbejderne, hvilke opgaver de enten skal lægge helt til side, alternativt kun skal løse dele af, siger Martin Mølholm.
Resultaterne af Trivselsbarometeret skal nu drøftes i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalgene, og de bliver også behandlet i direktionen, HAMiU og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).
Martin Mølholm ser frem til drøftelserne og foreslår, at ledelsen indfører et princip om, ved alle beslutninger at tage stilling til, hvad den vil betyde for de ansattes arbejdsmiljø.
- Hvis man er ved at træffe en beslutning, der vil få en negativ effekt på arbejdsmiljøet, så er vi lige nu der, hvor jeg mener, at man ikke skal træffe den, siger Martin Mølholm.
Rektor ønsker grundige drøftelser af resultaterne, før han vil pege på løsninger:
- Det er vigtigt, at vi nu får en god dialog i arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg om, hvad vi kan og skal gøre, før vi beslutter os for, hvad løsningen er, siger han.
6 ud af 10 af medarbejdere har svaret, at de i høj eller meget høj grad er tilfreds med deres job som helhed, alt taget i betragtning.
Samlet set har 70 ud af 100 medarbejdere tilkendegivet, at de i høj grad eller meget høj grad er motiveret og engageret. For SSH er det lidt færre, mens det for SUND er lidt flere. 6 ud af 100 medarbejdere har tilkendegivet manglende motivation, da de har svaret, at de i lav grad eller meget lav grad føler sig motiveret og engageret i deres arbejde.
Mens 7 ud af 10 oplever arbejdet som meningsfuldt, er det kun hver tredje medarbejder, der i høj grad eller meget høj grad tilkendegiver, at der er en passende balance mellem krav og ressourcer. Samlet for AAU har knap hver femte medarbejder svaret, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at der er en passende balance mellem krav og ressourcer. På SSH og ENGINEERING oplever medarbejderne den største ubalance, hvor det gælder for knap hver fjerde. I FS gælder det kun en ud af fjorten.
1 ud af 4 medarbejdere oplever ofte eller meget ofte symptomer på stress. Af dem angiver 3 ud af 4, at det har stået på i mere end 3 måneder. 6 ud af 10 medarbejdere, der angiver, at de ret ofte eller meget ofte har symptomer på stress, har ikke fortalt det til sin leder.
Om AAU’s Trivselsbarometer