Af Lars Raakilde Jespersen, AAU Energi

Det er, som når dine teenagere flytter hjemmefra – som man kan se på det nervøse udtryk hos Mads Pagh Nielsen, viceinstitutleder and lektor på AAU Energi, samt leder af Electro Fuels forskningsgruppen og en af eksperterne bag PtX-anlægget.

Anlægget flytter til en fremtid med vækst, som det også er blevet rapporteret af medier, som DR og TV2Nord. Idéen med at flytte PtX anlægget er at gøre det muligt at skalere op og gøre det hurtigere og nemmere for virksomheder at udvikle nye systemer til at producere grønne brændstoffet. Faktisk er der allerede adskillige samarbejdspartnere i det CCU-Hub projekt, som AAU Energi deltager i.

Læs mere her

Men hvad er der inde i den teenager, der nu har forladt sit barndomshjem?

Den centrale enhed er metanolsyntesereaktoren (til højre på billedet). Det er en ret solid beholder, nærmest en stor trykkoger, som rummer luft og de piller med katalysator materiale, der er nødvendige for processen, hvor CO2 og brint bliver lavet om til metanol. Altså grønt brændstof.

Den vejer mere end 2 tons og arbejder ved 250 grader under et tryk på 35 bar.

AAU Energis PtX anlæg blev bygget i 2020 og kostede alene i udstyr 8 millioner kroner. Dertil kommer et anseeligt antal arbejdstimer, der er brugt på at udvikle anlægget i samarbejde mellem universitetet og de mange partnere i Power-2-Met EUDP-projektet.

Hvis det kører på fuld kapacitet i et år, kan anlægget producere 300.000 liter metanol. Det kan styres til at arbejde på mellem 40  og 120 procents kapacitet, og har en del ventiler, udtag og dataindsamlings instrumenter, for at kunne anvendes til forskning og udvikling.

På den nye plads skal anlægget bruges til at udvikle større Power-to-X produktionsanlæg og til at optimere processen. For eksempel er der et potentiale i at mindske det energitab der er i processen med at lave metanol. Enten skal tabet reduceres eller PtX-anlæg skal bygges steder, hvor overskudsvarmen kan bruges til andre formål.