Af Alice Damgaard Sprotte, Kommunikation og Public Affairs

De etablerede eksperter – professoren, den erfarne fodboldspiller, forlagets rejseguide – har fået konkurrence. I dag ser vi ikke kun professionelle enkeltpersoner som eksperter inden for et givent område. Vi lytter i høj grad også til influencere og digitale platforme som Trustpilot og Tripadvisor, når vi søger viden om et bestemt emne, ligesom vi rådfører os med algoritmer og digitale systemer, når vi skal planlægge eller udføre bestemte opgaver.

Det viser et nyt stort litteraturstudie af ekspertrollen, som lektor Kasper Trolle Elmholdt fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet har bidraget til.

”Lidt forsimplet kan vi tale om to primære veje til at kalde sig ekspert. Du kan bruge 10.000 timer på praktisk at dygtiggøre dig som fx skakspiller, klassisk pianist eller 100-meter-løber. Eller også kan du gennem din position i form af uddannelse og din professionelle levevej kalde dig ekspert inden for dit faglige område, fx som læge eller forsker. Men nu ser vi blandt andet, at sociale medier og ny teknologi skaber nye måder at være ekspert på,” fortæller han.

Influencere er de sociale mediers eksperter

Kasper Trolle Elmholdt peger på influencere, der promoverer sig som eksperter på sociale medier, hvor de giver gode råd om alt fra sundhed og kost til økonomi. Det gælder fx ’finfluencers’ – finansielle rådgivere på sociale medier, der ikke nødvendigvis er uddannede økonomer, men som formår at iscenesætte sig selv og deres viden og finde et publikum, der betragter dem som eksperter.

Det er ikke kun influencere, der er eksperter på de digitale platforme. Platformene bliver selv en slags eksperter. Et godt eksempel er Trustpilot og Tripadvisor, der gennem brugeranmeldelser, vidensdeling og antal stjerner fremstår som eksperter i alt fra elektronik til mad og rejser og fx erstatter den traditionelle rejseguide. I stedet undersøger folk, hvad de digitale platforme anbefaler.

Når algoritmen ved bedst

Et andet studie, som forskerne undersøgte, handlede om politiet i Holland, hvor de opdagede en anden tendens. Her har betjente, også kaldet front-medarbejdere, traditionelt været dem, der har vidst mest om patruljering og er blevet anset som autoriteten på det område. Det er ved at rykke sig til IT-afdelingen, der samler og analyserer data og gennem algoritmer anbefaler nye måder at patruljere på og bliver på den måde nye eksperter i politiet. Dermed får dataeksperterne i IT-afdelingen større autoritet og bliver en slags ’meta-eksperter’, der formidler ekspertviden, andre traditionelt har haft.

”Den slags kommer vi meget vel til at se mere af,” mener Kasper Trolle Elmholdt og nævner, at algoritmer allerede bliver brugt i danske organisationer, fx til at støtte radiologernes arbejde med røntgenbilleder, i alarmopkald og til kontrol i den offentlige administration.

”De her teknologier udfordrer i særlig grad den måde, vi historisk har forstået ekspertrollen på. De studier, vi har kortlagt, viser i lille skala det, der måske venter. Nogle af de her teknologier, vi bruger i hverdagen og arbejdslivet, er så svære at gennemskue, at det kan være vanskeligt at pege på, hvem der egentlig er eksperten. Der opstår derfor nye ekspertroller blandt dem, der kan håndtere algoritmerne, og som kan forstå og bearbejde data,” forklarer Kasper Trolle Elmholdt.

Demokratisering eller ekspertise-krise?

Tendenserne i studiet tegner et samlet billede af, at ekspertrollen ændrer sig. På den ene side vurderer forskerne, at det skaber usikkerhed og krise, fordi de traditionelle eksperter er under pres fra flere sider. Den tendens er de nye teknologier med til at forstærke. På den anden side sker der en demokratisering af ekspertrollen.

”Flere mener, at der sker en stigende demokratisering af ekspertrollen. Det gør, at flere kan byde ind. Det ser vi også på sociale medier og digitale platforme, hvor flere får mulighed for at dele deres erfaringer og bedømmelser. Samtidig bliver alle ikke nødvendigvis eksperter af den grund, og det kan også have en slagside, at der ikke er de samme professionelle standarder sammenlignet med dem, som vi traditionelt har set som eksperter. Det gælder også på de sociale medier,” forklarer Kasper Trolle Elmholdt.

Han mener også, der er brug for at undersøge de fagligheder, der i stigende grad bruger kunstig intelligens. For det kan fortælle noget om, hvor ekspertrollen flytter sig hen, når kunstig intelligens er blevet en så stor del af vores hverdag.

Lektor Kasper Trolle Elmholdt fortsætter med at undersøge ekspertrollen, algoritmer og kunstig intelligens i et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond:

Professional Expertise in the Age of the Learning Algorithm (PEAL)