Spring til indhold
Forside

Proeve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men noget skal sættes i stedet for

Nyhed

Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ...

Lagt online: 11.04.2025

... ikke uden, at noget sættes i stedet for.
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.

Nyhed

Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ...

Lagt online: 11.04.2025

... ikke uden, at noget sættes i stedet for.
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.

Tekst: Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Prøve- og karakterfrihed ser ud til at skabe rammerne for øget trivsel og faglig fordybelse, Men det kræver en mere veludviklet feedbackkultur, hvis potentialet skal forløses.

Det viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, CeFU, på Aalborg Universitet. Undersøgelsen er baseret på en række interviews med lærere og elever på fri- og efterskoler, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 626 unge på fri- og efterskolerne.

”Man får ikke automatisk bedre læring og trivsel ved at fjerne karakterer og prøver. Afgørende er, hvad man sætter i stedet i forhold til at skabe motivation, læring og mindre pres,” siger professor og centerleder Noemi Katznelson, som sammen med fire kolleger fra CeFU står bag undersøgelsen med titlen: ’Skoler uden prøver og karakterer’, der netop er udkommet i bogform.

Prøve- og karakterfriheden på fri- og efterskolerne rummer en række potentialer, men de forløses kun delvist. 

”Undersøgelsen viser, at karakterfriheden giver plads til andre undervisningsformer, der igen åbner for andre former for motivation blandt mange elever, ligesom eleverne peger på, at det kan skabe en øget nysgerrighed og engagement, større selvtillid, mindre frygt for at fejle, udvikling af egne interesser og stærkere faglige og sociale relationer i klasserummet," siger Noemi Katznelson.

Mere lyst til at lære og fordybe sig fagligt

46 procent af efterskoleeleverne og 66 procent af friskoleeleverne angiver, at det gør det nemmere at koncentrere sig om det faglige, når de ikke får karakterer og skal til prøver. 

45 procent af efterskoleeleverne og 53 procent af friskoleeleverne angiver, at de oplever at lære mere, når de ikke får karakterer og skal til prøver.

Men mellem en fjerde- og en femtedel i spørgeskemadelen af undersøgelsen oplever, at prøve- og karakterfriheden påvirker deres motivation og selvdisciplin negativt. Og næsten halvdelen af eleverne vurderer, at prøve- og karakterfrihed gør det sværere for dem at vide, hvor de ligger rent fagligt. 

Prøver og karakterer er et navigationsredskab for eleverne, så de ved, om de kan det, de skal. Så frihed fra det må ikke stå alene. Der skal sættes noget i stedet for, som er systematisk, har fokus på faglighed og som sker løbende.

Noemi Katznelson

Undersøgelsen viser også, at prøve- og karakterfriheden kan komme til at favorisere de i forvejen fagligt dygtige elever.  Derfor skal man være opmærksom på at differentiere sin feedback, så man får alle med.

Alle elever, ikke mindst de fagligt svageste, har brug for at få feedback om deres faglige ståsted. Og der er i det hele taget potentialer at hente for fri- og efterskolerne i at arbejde med udviklingen af en egentlig feedbackkultur. 

”Der er generelt behov for at styrke skolernes feedbackpraksis og for udviklingen af en feedbackkultur. Det påvirker på forskellige måder alle elever, men rammer særligt en andel af elevernes motivation for læring negativt og fører til tider til tab af mening og retning i undervisningen,” siger professor Noemi Katznelson.

Undersøgelsen viser blandt andet

Mindre stress, lyst til at lære og faglig fordybelse

  • 46 procent af efterskoleeleverne og 66 procent af friskoleeleverne angiver, at det gør det nemmere at koncentrere sig om det faglige, når de ikke får karakterer og skal til prøver.
  • 45 procent af efterskoleeleverne og 53 procent af friskoleeleverne angiver, at de oplever at lære mere, når de ikke får karakterer og skal til prøver.

Oplevelse af feedback og egen læring

  • 80 procent af efterskoleeleverne og 82 procent af friskoleeleverne angiver, at de tit lærer noget af lærernes faglige feedback.
  • 71 procent af efterskoleeleverne og 78 procent af friskoleeleverne angiver, at lærernes feedback hjælper dem til at forstå, hvordan de kan forbedre sig fagligt.

Undersøgelsen viser dog også, at det er de fagligt stærke og velfungerende elever, der trives bedst og har nemmest ved at forstå og forholde sig til feedback frem for karakterer og prøver.

10 anbefalinger til skoler

Forskerne bag undersøgelsen har udarbejdet disse anbefalinger til skoler, der vil arbejde med systematisk feedback og evaluering

  1. Fokuser på elevernes motivation og bliv skarp på jeres forståelse af samme
  2. Arbejd balanceret med elevernes motivationsorienteringer
  3. Bliv klar på, hvad I vil med jeres elever
  4. Styrk feedback-kulturen
  5. Giv tid og støtte til lærerne
  6. Arbejd både med formativ og summativ evaluering og feedback
  7. Udnyt mulighederne for summativ feedback
  8. Skab sammenhænge mellem formativ og summativ feedback
  9. Bidrag til uddannelsessektoren gennem at udvikle sprog for summativ feedback
  10. Overvej samspillet mellem feedbackens tre dimensioner (feedbackens indhold, relationer og følelser samt organisering af feedbacken)

Fakta

Om undersøgelsen, som netop er udgivet som bog: Skole uden prøver og karakterer. Om motivation og feedback på fri- og efterskoler, der arbejder med prøve- og karakterfrihed. Af Noemi Katznelson, Marie Neergaard, Niels Ulrik Sørensen, Arnt Vestergaard Louw, Barbara Marstrand og Søren Christian Krogh, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Kvalitative data:

  • Indsamlet på tre friskoler og tre efterskoler
  • I alt interviews med 45 elever, heraf 21 friskoleelever fra 9. klasse og 24 efterskoleelever fra 10. klasse
  • 6 gruppeinterviews med 8 efterskolelærere og 8 friskolelærere
  • 18-20 timers observationer af undervisningsforløb i både 9. og 10. klasse

Kvantitative data:

  • En spørgeskemaundersøgelse med i alt 626 unge
  • 424 efterskoleelever og 183 friskoleelever (svarende til en svarprocent på ca. 35 for begge skoleformer, (hvilket vurderes som en rimelig svarprocent) og med en fordeling på 27,2% fra 9. klasse og 73,8% fra 10. klasse.
  • En spørgeskemaundersøgelse med i alt 44 ledere på prøvefri fri- og efterskoler

Kontakt:

Professor Noemi Katznelson, leder, Center for Ungdomsforskning
Mail: nka@ikl.aau.dk 
Tlf.: 9940 3433

Charlotte Tybjerg Sørensen, journalist og presserådgiver, Kommunikation og Public Affairs
Mail: Ceso@adm.aau.dk
Tlf.: 9356 2069

Læs også

Vil du vide mere?

Læs mere om børn og unges trivsel.