Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

Flere undersøgelser har de seneste år vist en tydelig tendens; stadig flere unge mistrives mentalt. Skal de unge selv pege på én væsentlig forklaring på den udvikling, retter de fingeren mod et øget pres i uddannelsessystemet. Men hvordan er den kultur opstået? Det har lektor Betina Jacobsen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde set nærmere på.

”Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på de strukturelle ændringer i uddannelsessystemet, når vi diskuterer unges mistrivsel. Hvis vi bare beder de unge skrue ned for perfekthedskulturen og undlader at se på de strukturelle ændringer, risikerer vi at gøre det til den enkeltes ansvar. Men folkeskolen har f.eks. ændret sig markant de sidste 25 år,” siger hun.  

Summen af test og eksaminer er vokset

I 1975 blev den første folkeskolereform i 17 år gennemført. Den blev startskuddet til en helhedsskole med to spor - som dog blev fjernet igen i 1993 - og udvidede den obligatoriske skolegang fra syv til ni år. På dette tidspunkt var der fokus på at undgå test og ranking af elever, fordi man frygtede, at det ville stigmatisere børn og påvirke deres selvtillid og lyst til at lære.

Men den tilgang ændrede sig med resultatet af den første PISA-test i 2000. Her havnede danske elever midt på PISA-ranglisten i læsning, matematik og naturvidenskab, og det ændrede politikere og fagfolks opfattelse af den danske folkeskole. Siden har en bølge af eksaminer, test, evalueringer og kompetence- og læringsmål skyllet ind over skolen.

”Siden 2000 er der kun blevet tilføjet præstationspres i folkeskolen, og der er ikke fjernet noget. Uddannelsesparathedsvurderingen har løbende været inde og ude, men i forhold til test og eksaminer er der kun blevet tilføjet. Vi har i dag en markant anden folkeskole, hvor summen af pres er ret markant,” forklarer Betina Jacobsen.  

Balancen mellem uddannelse og dannelse er tippet

Senest har to folkeskolereformer i 2014 og 2019 ændret den danske skole, men siden 2003 har der næsten årligt været justeringer af folkeskolen, bl.a. med indførelse af obligatoriske afgangseksaminer og nationale test. Men formålet med folkeskolen er også tippet. Traditionelt har det handlet om uddannelse på den ene side og dannelse, der skal klæde eleverne på til at varetage et demokratisk medborgerskab og udvikle kreativ og kritisk tækning, på den anden side.

”Der var tidligere en fin balancegang mellem færdigheder, og hvad man skulle bruge færdighederne til. Men de mange test og en del eksaminer tester kun færdigheder og ikke dannelse. Det betyder, at det ikke bliver bedømt, om man er i stand til at bruge sine færdigheder kritisk og kreativt, siger Betina Jacobsen, som ikke er i tvivl om, hvor der skal sættes ind for at skabe mindre præstationspres i fremtiden.

 ”Det kræver lidt færre test og eksaminer. En mulighed kan være, som Danmarks Lærerforening lægger op til, at eksaminerne i folkeskolen får mindre betydning for elevernes fremtid og eventuelt erstattes af årskarakterer. Men det er også nødvendigt at fokusere mere på dannelsesbegrebet, som kræver, at vi får sat nogle mere kvalitative mål.”

Kontakt

• Betina Jacobsen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, på tlf.: 99 40 83 23, e-mail: betina@socsci.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk