Spring til indhold

Kompetence, organisation og ledelse

Vision for kompetence, organisation og ledelse

AAU er en lærende, kompetent og effektiv organisation, som på tværs af videnskabelige og administrative funktioner er i stand til at skabe de bedste resultater i et positivt samspil.

Vi ønsker at være anerkendt som et attraktivt universitet, der fremmer udvikling og læring. Vi vil skabe de bedste vilkår for talentudvikling, karriereudvikling og kompetenceudvikling for alle medarbejdere - understøttet af motivation og med øje for potentialer.

Vores ambition er fortsat at tiltrække medarbejdere, der bidrager til og motiveres af AAU’s særkender. Vores organisation skal derfor sikre forankrede og effektive arbejdsprocesser, der er præget af tydelige og respekterede roller og ansvar. Alle ved, hvad succes i egen rolle er.

Disse målsætninger stiller krav om en ledelse, der er kompetent, synlig og inddragende. Vores strategi kræver, at der er klarhed omkring ledelsesmæssige roller og ansvar, og at ledelsen kan prioritere og gennemføre beslutninger effektivt i samarbejde med engagerede medarbejdere.

Indsatser for kompetence, organisation og ledelse

Formålet med styregruppen kompetence, organisation og ledelse er at lede og styre arbejdet med udvikling og implementering af pkt. 11. i "Viden for verden".

11.1
Der udvikles en kompetencestrategi indenfor forskning, undervisning, vidensamarbejde og administration, der har fokus på både talentudvikling, kompetenceudvikling og karriereudvikling. Formålet er at sikre den fornødne kompetenceopbygning.

Se AAU's kompetencestrategi (pdf)

11.2
AAU’s ledere skal gennem aktivt lederskab og involvering af medarbejderne skabe rammerne for en balanceret tilrettelæggelse af arbejdet indenfor både forskning, undervisning, uddannelsesudvikling, vidensamarbejde og administration.

11.3
Der udarbejdes en plan for ledelsesudvikling på AAU. Formålet er at sikre en kompetent ledelse af universitetet.