DOING DATA TOGETHER - HOW TO MAKE HUMANISTIC SENSIBILITIES COUNT IN DATA-DRIVEN PLANNING

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I am born and raised in Odense, but moved to Copenhagen to study after high school. I have BA degrees in Philosophy and Social Science and an MA in New Media and Communication from University of Illinois in Chicago. I did my PhD at the Department of Organization at Copenhagen Business School where I studied the emerging use of digital traces as an empirical source in social analysis and decision making. After my PhD I moved to AAU, where I have been active in building up TANTLab, which is an interdisciplinary meeting ground for researchers interested in data-intensive humanities (see www.tantlab.aau.dk).

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
Being part of the talent programme enables me to take important steps towards establishing a research agenda around my interests. Having the possibility to hire a PhD student to work with me makes it possible for me to formulate a project with a scope that I would not have the resources to carry out on my own. Besides that, the programme gives me a useful possibility to share experiences with colleagues who are also making their first experiences as research leaders.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
The project is focused on city planning, because the way we develop our cities have huge consequences for how we live together in an increasingly urbanized world. City planning is currently developed in a smart city paradigm where new forms of data and representational techniques shape the way the city is imagined by decision-makers. However, such techniques are often developed with reference to the so-called ‘Internet of Things’. This means that the city of often portrayed as a space where material things can move around in more or less efficient ways. The consequence being that the good city is often thought of as a city of efficient flows.

Humanistic approaches to city planning have traditionally opposed this way of representing and conceptualizing a city. For instance, urban anthropology has emphasized the importance of understanding local relations and places when making strategies for city planning. Such situated insights into city life have often been achieved through qualitative methods such as interviews and observations. Accordingly, it is not obvious how such theories of the city can fit into the data-intensive paradigm of the smart city.

My project consists of experiments in using digital methods and data from the web to represent relations, encounters and meanings in new ways within the context of city planning. For instance, the project will use digital traces from media such as Facebook, Instagram and Yelp to understand peoples use and sense-making of specific places in San Francisco and Copenhagen. This work will build on the work on ‘re-tooling ethnography’ already active in TANTLab.

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
The project is carried out in close partnership with GEHL People (www.gehlpeople.com). GEHL have been a pioneer in anthropologically inspired city planning since the 1970´s have recently worked on inventing new measures of public life. Such measures are what I refer to as ‘critical metrics’ (see: http://www.tantlab.aau.dk/lab-philosophy/critical-metrics/) and the project will contribute to knowledge in the world by participating in the invention such metrics and ‘new social topologies’ in GEHL’s coming engagements with the re-development of the Civic Plaza in San Francisco. Besides that, the project will team up with the Studio of Public Space at the Exploratorium in San Francisco. This will enable the representations of the city built as part of the project to be put on public display and thereby stimulate discussion about the good city space. Alongside this work in San Francisco I will work with GEHL on analyses of Copenhagen and other Danish cities.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?
The most important thing is to hire a PhD student to help realize the project. Besides this I will use money on travels to San Francisco as well as a research stay at Density Design in Milano (). I will also need to subcontract programmers to code some of the tools needed for the project and I will organize research seminars on re-tooled humanities at AAU.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
Being accepted to the programme means a lot. It makes it possible for me to realize a research project that have a broader scope than would otherwise have been possible and it give me access to learn from a group of peers in the same situation as me. Also, I take it as a recognition of the work we have done in building up TANTLab as a hotspot for data-intensive humanities during the last three years.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
I hope that experimenting with digital representations of the city can stimulate new empirical imaginations of city life. The aim of the project is to both develop new empirical methods for charting city life, develop theories of social topologies and plant the seeds for new practices of urban planning.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
I do not have a single role mode, but I am inspired by people who have the courage to stick to researching what they are truly excited about in a world where the quickest pay-off is often to shape your research ideas to fit the current hype. Also, I admire researchers who dare to let their beliefs be moved by their inquiries. To me the most admirable thing a researcher can do is to admit mistake in the face of a better argument instead of sticking to preconceived ideas about what is true or even desirable.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
My field of research have during the last 10 years been characterized by methods development and reflections on what the landscape of digital data means for the methods and epistemologies of the humanities. Important pioneering work in this area have been done by people such as Richard Rogers, Noortje Marres and Tomasso Venturini and carried further by many of the researchers engaged in The Public Data Lab (https://publicdatalab.org/). Rather than pointing at a specific result, I will say that it is the work done in these academic circles that have mean the most to the academic trajectory I have decided to follow.

AFFECTIVE EVENTS: AN ANTHROPOLOGICAL STUDY OF THE SOCIAL FORMATION OF DANISH FOREIGN FIGHTERS

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i København og har min kandidatgrad og ph.d.-grad fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg søgte om optagelse i talentprogrammet, fordi det vil give mig bedre betingelser for at realisere min forskning og mine visioner indenfor mit område.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Empirisk handler mit projekt om de danske ”Syriens-krigere” og skal bidrage med viden om hvorfor og hvordan danske unge bliver mobiliseret af krige, der udspiller sig andre steder. Analytisk er jeg optaget af, hvordan konflikter bevæger sig over tid og rum og rekonfigurerer tid og rum. I dette projekt forsøger jeg teoretisk at samtænke to forskellige tilgange til ”bevægelse”, henholdsvis litteratur om politisk mobilisering og litteratur om affekt; om hvordan mennesker bliver bevæget af begivenheder.

HVORDAN BIDRAGER DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Projektet bidrager direkte til Aalborg Universitets vision om at levere viden til verden. For det første er der behov for langt større viden om, hvorfor danske unge drager til Syrien for at kæmpe. Pt. bliver der afsat store summer til såkaldte radikaliserings-programmer og terror-pakker, og man risikere let at spilde pengene, hvis man ikke kender målgruppen og de problemstillinger, man forsøger at adressere indgående. Derudover er der brug for langt bedre viden om, hvordan konflikter bevæger sig over tid og rum - ikke mindst i relationen mellem Mellemøsten og Europa.

Dels fordi Danmark har valgt at engagere sig politisk og militært i konflikter og krige i Mellemøsten og samtidig har modtaget og modtager store grupper af flygtninge fra Mellemøsten. Dels fordi at Europa og Mellemøsten er tæt forbundet historisk og politisk. Den politiske orden, der blev etableret i Europa og Mellemøsten efter anden verdenskrig, bliver pt. kraftigt udfordret, og der er behov for studier af, hvilke nye politiske bevægelser og forestillinger om fremtiden, der opstår.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Pengene fra talentprogrammet skal bruges til:

1. At ansætte videnskabelige assistenter
2. Feltarbejde
3. En forskningsleder-uddannelse
4. Et forskningsophold på University of California- Berkeley
5. At deltage i internationale konferencer

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det er først og fremmest en stor glæde at blive optaget i programmet. Som mange andre brænder jeg for min forskning og at få bedre betingelser til at realisere den er fantastisk. Derudover vil de ansættelser og forskningsaktiviteter, som projektet rummer, direkte komme forskningsgruppen og uddannelsen ”Global Refugee Studies” til gavn og bidrage til at understøtte begge.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Personligt håber jeg på at blive en bedre forsker. I en dansk kontekst håber jeg at kunne bidrage til at kvalificerer politiske beslutninger indenfor krydsfeltet integration/radikalisering/terror.  Mere overordnet ønsker jeg at bidrage til en verden med færre voldelige konflikter ved at kvalificere vores tænkning om, hvordan konflikter bevæger sig.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er virkelig mange forskere jeg beundrer. Koryfæer som Claude Lévi-Strauss og Margaret Mead er nogen af dem, der tog livtag med store grundlæggende spørgsmål angående menneskeligt liv. De var begge antropologer, men tænkte på tværs af fagdiscipliner og udviklede nye teorier på baggrund af etnografiske data. Samtidig brugte de deres forskning til kritisk at forholde sig til deres samtid og skrev (i hvert fald et stykke af vejen) let tilgængeligt. Generelt beundrer jeg forskere (og andre mennesker), der intellektuelt har højt til loftet og er engageret i verden.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Der er selvfølgelig mange. Men ift. flere af de debatter der pt. udspiller sig i det offentlige rum, fortjener det større udbredelse, at kultur ikke blot er noget man er eller har, men noget der kontinuerligt opstår og skabes. 

EVIDENCE-BASED TREATMENT WITH ORAL CONTROLLED RELEASE FORMULATIONS IN PATIENTS WITH GASTROINTESTINAL DISORDERS

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er farmaceut, uddannet fra Københavns Universitet (PharmaSchool) i 2005. Jeg er oprindeligt fra Nordjylland og søgte derfor ”hjem” efter endt uddannelse. Derfor har jeg siden 2005 været ansat ved Mech-Sense, Gastroenterologisk afdeling, på Aalborg Universitetshospital.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Som mange andre forskere oplevede jeg, at det var vanskeligt at opnå den første større forskningsbevilling på egen hånd. Efter 11 års erfaring med forskning, var det derfor helt oplagt at søge optagelse i talentplejeprogrammet, for derved at skabe fundament for at kunne etablere min egen lille forskningsgruppe, med fokus på farmakologien og hermed øge mulighederne for yderligere bevillinger.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mange tabletter er designet til at skulle kontrollere frigivelsen af det aktive lægemiddel under passage gennem mavetarm-kanalen. På den måde opnås en stabil koncentration af lægemidlet i blodet, mere kontinuerlig effekt og færre daglige doseringer. Imidlertid har mavetarm-kanalens blodforsyning, fysiologi og funktion stor betydning for at lægemidler optages og fordeles til virkningsstederne i kroppen.

Derfor kan der være dårlig absorption og effekt hos patienter med dysfunktion i mavetarm-kanalen som f.eks. korttarmspatienter, patienter med dysfunktion som følge af fedmeoperation, patienter med betændelse i bugspytkirtlen eller patienter med diabetes. Dette studie vil undersøge, hvordan lægemidler frigives og efterfølgende optages fra tarmen til blodet hos disse patientgrupper i sammenligning med raske. Det undersøges, hvilke fysiologiske parametre, der påvirker optagelsen, og om en ringe optagelse også resulterer i en ringe smertestillende effekt. Dette undersøges vha. etablerede eksperimentelle smerteundersøgelser.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Først undersøges smertestillende lægemidler som modelstoffer, men det overordnede formål er at etablere modeller, der kan forudsige plasmakoncentrationer af lægemiddelstoffer efter kontrolleret frigivelse (fra f.eks. depottabletter) og derved foreslå specifikke medicinske behandlingsformer til disse patientpopulationer. Denne viden mangler – så jeg håber at bidrage med viden, der kan føre til svar på, hvordan patienter med dysfunktion i mavetarm-kanalen bedst behandles medicinsk med depotpræparater.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Jeg har fået penge til aflønning af en ph.d.-studerende.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det har stor betydning for mig - det betyder at jeg får mulighed for at starte mit projekt, som vil blive udført i samarbejde med samarbejdspartnere i Aarhus, Odense og København. På den måde vil mit netværk udadtil helt klart blive styrket. Det betyder også, at jeg nu kan ansætte og vejlede en ph.d. studerende, som vil udføre en del af de inkluderede projekter. Yderligere er jeg er sikker på, at min deltagelse i programmet vil udvikle mig som forsker og forskningsleder. På sigt er jeg også overbevist om, at det vil betyde større anerkendelse af min forskning – både internt såvel som i internationalt regi. 

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Jeg håber at forskningsprojektet vil bidrage med viden, der kan føre til svar på, hvordan patienter med dysfunktion i mavetarm-kanalen bedst behandles medicinsk med depotpræparater. Dette vil på landsplan øge kvaliteten og sikkerheden af behandling hos disse patienter.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Jeg kan ikke udvælge ét forbillede indenfor forskning. Den bedste forskning laves ofte i et samarbejde mellem flere kompetente forskere – gerne i et tværfagligt miljø.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Jeg kan ikke pege på ét bestemt forskningsresultat. Ofte er det flere forskellige resultater, som hver især udgør brikker i et stort puslespil, og derved giver os svar på uafklarede områder. 

Video med Anne Estrup Olesen

OPEN WRITING FOR OPEN SCIENCE

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg stammer fra en lille by ved Ringkøbing, der hedder Stadil. Siden gymnasiet har jeg boet i Aarhus, hvor jeg har taget min uddannelse som cand. mag. i musikvidenskab og nordisk litteratur. Jeg arbejdede som uddannelseschef på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, da jeg fik bevilget midler til et erhvervsPhD-projekt i 2010.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg blev opfordret af min chef.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mit projekt handler om, hvordan vi kan udvikle akademisk skrivning, så den blive mere ’åben’. Åben skrivning/Open Writing relaterer sig til ’Open Science’ paradigmet, som er på vej ind på EU’s dagsorden. Open science angår, hvordan forskning kan blive mere demokratisk; både ved at involvere borgere i selve forskningsprocessen, ved at give mere åben adgang til data og publikationer, men også ved at formidle forskning på måder, der er tilgængelig og forståelig for flere. Åben skrivning, som jeg gerne vil udvikle gennem projektet, handler derfor både om at skabe mere åbne skriveprocesser og at skrive i forskellige formater og genrer for at nå flere forskellige målgrupper. Med projektet ønsker jeg at arbejde væk fra, at forskningen lukker sig om sig selv og bliver indforstået, og hen imod at forskningen åbner op til samfundet og mellem forskellige forskningstraditioner og forskningsfelter. 

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Pengene skal bruges til at ansætte en PhD-studerende; til at etablere en national arbejdsgruppe, der udvikler akademisk skrivning (deres egen og de studerendes); til deltagelse i konferencer om kreativitet og innovation i forskningsformidling og til en forskerlederuddannelse. Projektet etablerer sideløbende med den nationale arbejdsgruppe en international forskergruppe, som i projektets sidste år skal udarbejde en EU-ansøgning om konceptualisering og praksisudvikling af ’Open Writing’.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det betyder, at jeg kan sammenkoble og udvikle mine to forskningsinteresser; innovation og skrivning. Det betyder også, at jeg kan arbejde med det, der interesserer mig allermest i de næste tre år. Jeg er naturligvis også glad for og stolt over den anerkendelse, som tildelingen af midler er udtryk for.  

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Jeg håber at skabe et nyt praksis- og forskningsfelt: Open Writing/Åben skrivning.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er mange, men en af dem er den amerikanske organisationsforsker Carl E. Weick – han er nyskabende og lidt ’skæv’ i sin tænkning, og han formår at koble ting på nye, interessante måder, fx jazz improvisation og organisationsudvikling. Ellers bliver jeg ofte inspireret af skønlitteratur og er en stor fan af A.S. Byatt og ikke mindst David Foster Wallace, der skrev blændende, men ulykkeligvis begik selvmord da han var 46 år.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Jeg tror ikke rigtigt, at mit forskningsfelt producerer ’resultater’, men jeg synes, det er spændende, at forskning efterhånden kan udfoldes og formidles på mange måder; fx på blogs og med litterære og visuelle virkemidler. Forskning er kommunikation, og det er altid relevant at udvikle og eksperimentere med den kommunikation, så den bliver så forfinet og interessant som muligt.  

THE RISE OF AN EDUCATIONALIZED WORLD: A GLOBAL ANALYSIS OF OECD'S EDUCATIONAL RECOMMENDATIONS, PROGRAMMES AND IMPACT

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg stammer fra landsbyen Vejby, der ligger i nærheden af Vrå og mellem Hjørring og Løkken.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg blev opfordret til det af min institutleder, men dernæst fordi jeg gerne vil have gode betingelser for at realisere min forskning.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Det handler om at forstå den rolle som uddannelse er kommet til at spille globalt og den måde som uddannelse gennemføres på rundt omkring i verden, hvor internationale sammenligninger mellem uddannelsessystemer får stadig større betydning.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Mit projekt bidrager med viden om, hvordan globalisering foregår i praksis og hvilken rolle uddannelse spiller i den forbindelse. Endvidere bidrager projektet med viden om, hvordan nationale politikere og beslutningstagere kan forholde sig til internationale organisationer, som Organisationen for Økonomisk Udvikling og Samarbejde (OECD) og udvikle bedre politikker på uddannelsesområdet.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
De skal primært bruges på ansættelse af en PhD studerende, indsamling af empiri i udvalgte lande rundt om i verden, konferencedeltagelse og udvikling af forskningslederkompetencer.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det betyder først og fremmest en anerkendelse af mig som forsker og så betyder det, at jeg kan realisere en forskning, som jeg mener kan bidrage med nyttig viden - både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Jeg håber på at kunne levere de resultater, som jeg har stillet i udsigt i min ansøgning og så håber jeg på, at resultaterne kan gøre en forskel - både for AAU og for samfundet i bredere forstand.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Mit forbillede er min nuværende forskningsgruppeleder, professor Palle Rasmussen, der er fagligt meget vidende men også har hjertet på rette sted og dermed kan kombinere det faglige med menneskelige kvaliteter.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Det mest interessante forskningsresultat er opdagelsen af det transnationale rum og herunder den rolle som tilsyneladende objektive data spiller for udformningen af dette rum i form af styring og den måde verden indrettes på.

Video med Christian Ydesen

ASSESMENT OF THE CARDIOVASCULAR AND GASTROINTESTINAL AUTONOMIC COMPLICATIONS IN TYPE 1- AND TYPE 2 DIABETES

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er student fra Randers Statsskole og veterinær kandidat fra Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole (nu KU)

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg synes talentprogrammet gav en enestående chance for at søge lokale midler samt mulighed for sparring og udvikling med andre kreative og dygtige forskere i Aalborg.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mit projekt handler om at karakterisere nervebetændelse hos patienter med diabetes. Langvarigt forhøjelse af blodsukkeret medfører ændringer i nerverne. De fleste kender til nedsat følsomhed og måske endda fodsår hos diabetikere, men nerver til de indre organer kan også rammes, hvilket bl.a. påvirker hjerterytmen og fordøjelsessystemet.

HERUNDER: HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Det er vores håb, at vi igennem intensiv forskning på området, kan blive bedre til at forstå udviklingen af nervebetændelse, således at fremtidig behandling kan iværksættes hurtigere. Der foregår i disse år meget udvikling indenfor området, og jeg er stolt over, at vi i Aalborg også kan bidrage til denne viden.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Der skal ansættes en ph.d.-studerende til at gennemføre de kliniske undersøgelser, og så går en del af bevillingen til at aflønne migselv, da jeg er 100% fondsansat.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Med en ikke-lægefaglig baggrund (dyrlæge), er det  en overordentlig stor anerkendelse af mit arbejde fra forskningsadministrationen, og jeg er meget stolt over at have fået denne prestigefyldte mulighed for at starte egen forskning.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Jeg håber, at vi bliver bedre til at erkende tidlig nervebetændelse hos diabetespatienter, og vi kan finde frem til, hvilke faktorer der disponerer for udviklingen. Jeg håber også at igennem kliniske forsøg kan vurdere, om der er mulighed for tidlig behandling, så udviklingen af disse senkomplikationer udskydes. Dette vil øge livskvaliteten for den enkelte, og samtidig spare socioøkonomiske udgifter.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Jeg har mange forbilleder, men jeg er ofte imponeret over forskeres smittende engagement og  ildhu. Jeg synes kvinderne for 100 år siden har lidt nogle store personlige ofre, som heldigvis kommer vores generation til gode, dem skylder vi en anerkendelse.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Hele forskningsområdet omkring neuroinflammation synes jeg er ekstremt spændende. Her arbejdes tværdiciplinært med neurologi, immunologi og biokemi, så det udfordrer mig til stadighed! Jeg er lige ved at afslutte indsamling af data fra et stort studie, så jeg venter med spænding på nye resultater netop inden for diabetes og neuroinflammation. 

Video med Christina Brock

ELECTROCARDIOGRAPHIC PREDICTION OF NEW-ONSET ATRIAL FIBRILLATION AND THE RISK OF STROKE

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Aalborg. Efter gymnasiet boede og arbejdede jeg 2 år i Amsterdam, Holland og 6 år i Los Angeles, USA. Jeg bor aktuelt i Klarup.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg søgte optagelse i Talentprogrammet fordi jeg derigennem har mulighed for at styrke mine faglige kompetencer både indenfor forskningsledelse ved deltagelse i en forskningslederuddannelse og udvidelse af forskningsgruppen i Cardioteknologi men også igennem etablering af nye internationale forskningssamarbejder.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mit projekt handler om at udvikle metoder til tidlig diagnose af patienter med atrieflimren som er en rytmeforstyrrelse af hjertets forkamre. Patienter med atrieflimren er fem gange mere tilbøjelige til at opleve et slagtilfælde end personer uden atrieflimren. Denne risiko kan dog reduceres betydeligt, hvis arytmien diagnosticeres tidligt og behandles med antitrombotisk medicin. Det primære formål med projektet er derfor at forstå de elektrokardiografiske forandringer der opstår i forbindelse med progression til debut atrieflimren således at vi kan bygge prædiktive modeller for arytmien og igangsætte behandling og derved reducere risikoen for slagtilfælde hos disponerede patienter.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?

• Ansættelse af 2 postdocs i forskningsgruppen for Cardioteknologi
• Forskningslederuddannelse
• Dataudtræk
• Forskningsophold i USA

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Først og fremmest er det en stor ære at blive optaget i Talentprogrammet og det er samtidig en anerkendelse af at min forskning er relevant. Helt konkret betyder det at jeg får mulighed for at realisere forskningophold i udlandet for mig selv og en postdoc hos nogle af verdens førende eksperter i kvantitativ elektrokardiografi. Derigennem kan vi styrke vores internationale forskningsrelationer og dele ideer og ressourcer. Det er en unik chance for at gå endnu mere i dybden med vores forskning og det skaber rigtig gode rammer for projektet.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Vi håber på at den detaljerede viden vi får om elektrofysiologisk progression til atrieflimren kan være medvirkende til at skabe en mere selektiv tilgang til profylaktisk behandling så den målrettes de patienter der har høj risiko for at udvikle arytmien.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Peter MacFarlane, han er ingeniør og har udviklet talrige computer-teknikker til EKG fortolkning der bruges både videnskabelligt og kommercielt i hele verden.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Det er helt klart opfindelsen af elektrokardiografi til diagnose af hjertesygdomme.

FATIGUE-DRIVEN DAMAGE IN LAMINATED COMPOSITE STRUCTURES

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Viborg og er sidenhen flyttet til Aalborg, hvor jeg har uddannet mig til Civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer på Aalborg Universitet og også taget en PhD grad samme sted. Jeg bor i Vejgaard med min kone og vores to børn, Johannes på fem år og Maja på 1 år.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Efter at jeg arbejdsmæssigt i en årrække på Aalborg Universitet har været meget involveret i undervisning og administrative opgaver, var det en oplagt mulighed for at sætte skub i min forskerkarriere. Talentprogrammet vil give mig gode betingelser for at blive en bedre forsker og forskningsleder samt realisere mine forskningsideer.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Kompositmaterialer anvendes i dag i mange forskellige produkter og konstruktioner, lige fra sportudstyr til vindmøllevinger. Materialerne anvendes typisk i form af laminater, hvor strukturen opbygges lagvist af glas- og kulfiberforstærkede polymerer. Resultatet er typisk tyndvæggede konstruktioner med høj stivhed og styrke i forhold til vægten. Akilleshælen for laminerede kompositter er dog deres ringe styrke igennem tykkelsen, hvilket kan føre til skade og revner mellem de enkelte lag. Formålet med dette projekt er at undersøge og udvikle pålidelige modeller, som kan prædiktere udviklingen af revner i laminerede kompositter.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Mit projekt bidrager med viden om, hvorfor og hvordan kompositte konstruktioner svigter. Vores nye metoder til karakterisering og prædiktering af revner i kompositter vil være generelt anvendelige i både forsknings- og industrimæssige sammenhænge. Resultatet vil give mulighed for at designe mere kosteffektive og samtidig pålidelige kompositte konstruktioner.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Der skal ansættes en Ph.d.-studerende og en 2-årig Postdoc, der skal hjælpe med at udvikle metoderne og dernæst anvende dem til at forstå udbredelsen af revner i kompositter under relevante og virkelige belastningsscenarier. En del af pengene skal gå til udvikling og fremstilling af dedikerede laboratorie testopstillinger.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det betyder, at jeg målrettet kan fokusere på det, jeg brænder allermest for i de næste tre år. Det giver muligheden for at opdyrke et forskningsområde og miljø, der arbejder med disse problemstillinger. På sigt vil det give mig muligheden for at etablere egen forskningsgruppe i tæt samarbejde med min kollega adjunkt Brian Bak. Personligt er jeg selvfølgelig beæret over at komme igennem nåleøjet og det skulderklap som Universitetet udviser for mig og min forskning.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Først og fremmest ny forståelse for brud og revner i kompositte materialer som vil gøre os i bedre stand til at udnytte det fulde potentiale af disse konstruktionsmaterialer. Personligt håber jeg, at forskningsprojektet vil kunne bidrage til, at jeg etableres som forsker med forskningsnetværk både nationalt og internationalt samt med industrielle partnere. Det vil netop betyde, at jeg fremadrettet vil have større chance for at hjemtage eksterne midler til at fortsætte og udbygge den forskning, som jeg brænder allermest for.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Det er svært at nævne blot én forsker inden for mit akademiske hovedområde (mekanik), som jeg beundrer. Internationalt ser jeg meget op til forskere som Professor John W. Hutchinson og Professor Zhigang Suo, som begge har formået at levere banebrydende forskningsresultater indenfor flere discipliner samtidig med at være fantastiske formidlere. I en dansk og mere lokal sammenhæng ser jeg meget op til min forskningsgruppeleder og Ph.d.-vejleder, Professor Erik Lund, som er sindssygt dygtig, arbejdsom og en fantastisk formidler.  Jeg sætter stor pris på at kunne nyde godt af Eriks råd og erfaring både professionelt og som ven.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Indenfor brudmekanik er det originale arbejde med J-integralet af J.D. Eshelby og J.R. Rice særdeles vigtigt og nok den mest anvendelige størrelse for analyse af revner. Personligt er jeg meget inspireret af koncepterne om kohæsiv zone modellering, oprindeligt udviklet af G. Barrenblatt og D.S. Dugdale, til analyse af revner, og meget af mit forskningsarbejde bygger på disse koncepter.

SOUND PROCESSING FOR ROBOTS AND DRONES IN THE FOURTH INDUSTRIAL REVOLUTION (SPORD)

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Ringkøbing nær den jyske vestkyst. I 2004 flyttede jeg til Aalborg for at studere og senere arbejde ved Aalborg Universitet. I dag bor jeg I Aalborg sammen med min hustru og vores to drenge, August på 6 år og Vinter på 5 år. Jeg er uddannet civilingeniør i signalbehandling fra Aalborg Universitet og har også en PhD grad herfra.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Da jeg blev bekendt med iværksættelsen af talentplejeprogrammet ved Aalborg Universitet, var jeg ikke I tvivl, om jeg skulle søge. Talentplejeprogrammet giver en enestående chance for at få økonomisk opbakning til min udvikling som forsker. Det giver blandt andet mulighed for at sætte skub i mine forskningsideer inden for lydsignalbehandling til robotter og droner, mulighed for at styrke mine kompetence inden for forskningsledelse, og mulighed for netværksudvidelse gennem deltagelse ved konference og workshops samt mulighed for besøg hos internationalt førende forskere fra andre universiteter.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mit projekt handler i store træk om at udforske metoder, som muliggør anvendelsen af lyd i robotter og droner. Lyd har et stort potentiale i disse applikationer, da de eksempelvis kan anvendes til indendørs navigation. Et eksempel på dette er dyr som flagermusen, der kan navigere blind ved hjælp af ekkolokalisering. Ideen bag dette projekt er derfor at udstyre robotter med mikrofoner, som er en relativ priseffektiv sensorteknologi, og dernæst anvende avanceret lydsignalbehandling til at gøre robotterne i stand til at kortlægge det akustiske miljø (positionen af overlader og lydkilder). Det er dog vanskeligt pga. støjkilder (f.eks. rumklang og egenstøj fra robotten) og robottens bevægelse, som i projektet vil blive håndteret via en model-baseret tilgang. På sigt kan projektet bidrage med eksempelvis robust navigation i autonome robotter, der er en vigtig del af den fjerde industrielle revolution.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Endemålet for projektet adresserer en aktuel samfundsudfordring – nemlig den fjerde industrielle revolution. En del af denne er at kunne effektivisere produktionen i højteknologiske lande for at skærpe deres konkurrenceevne. Autonome robotter og droner er en af nøglerne, som dette projekt vil facilitere vha. metoder baseret på avanceret lydsignalbehandling. Gennem projektet vil der derfor blive udviklet tværfaglige kompetencer, der generelt er nødvendige for at adressere samfundsmæssige udfordringer.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
I forbindelse med projektet vil der blive ansat en PhD studerende, der skal hjælpe med at udforske de førnævnte metoder, og evaluere deres anvendelse i robot og droneapplikationer. Derudover vil en del af pengene blive brugt på laboratorieudstyr, forskningslederuddannelse, afholdelse af workshop og forskningsophold i henholdsvis England og Tyskland.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Jeg er utroligt beæret over at være en del af talentplejeprogrammet, og ser det som en anerkendelse af mine hidtidige forskningsresultater og nuværende forskningsideer. Fremadrettet betyder det, jeg får bedre mulighed for realisere min forskning og skabe et fundament, der kan være et springbræt til fremtidige forskningsprojekter. Det giver også mulighed for at etablere værdifulde relationer til internationalt førende forskere for både den PhD studerende og mig selv.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Som nævnt tidligere er anvendelsen af lyd i robotter og droner beskeden i forhold til andre modaliteter på trods af et stort potentiale. Jeg håber at vi med dette projektet kan tage et vigtigt spadestik og bidrage med nogle metoder, som kan forløse noget af dette potentiale. Forhåbentlig vil projektet kun være en start og skabe et fundament for fremtidige forskningsprojekter, hvor jeg kan arbejde med det jeg brænder for.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er mange forskere som inspirer mig, så jeg kan ikke nævne ét enkelt forbillede. Fælles for dem der inspirerer mig mest er at de på en enkelt og præcis måde formår at formulere det problem de arbejder på, og derigennem udlede elegante og optimale metoder, der løser netop dette problem. Disse forskere kan få løsninger på selv meget komplicerede problemer til at virke indlysende. Professor Jacob Benesty, som jeg arbejdede sammen med bl.a. under mine PhD studier, er et godt eksempel på denne slags forskere.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Igen kan man nævne mange vigtige forskningsresultater. Et eksempel på et resultat som lægger til grund for meget arbejde inden for lydsignalbehandling til mikrofonarrays og dermed også dette projektet, er Charles H. Knapp og G. Clifford Carters’ paper omkring estimering af tidsforskelle fra 1976. Sidenhen er der udforsket mange og mere sofistikerede metoder. 

ENSLAVED BY THE STATE: THE MAKING OF THE PRISON IN DENMARK, 1600-1850

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Skagen.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Fordi det gav mulighed for at skyde et større forskningsprojekt i gang samt mulighed for at opsamle erfaring med forskningsledelse.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
At undersøge, hvordan det danske fængselssystem blev til, hvad der formede det, og hvordan det formede de dømtes liv. Der hersker en almen forestilling om, at fængslet som institution blev til som del af det moderne samfunds fremkomst i 1800-tallet, men den myte holder ikke til afprøvning. Fængslet er en meget ældre institution med rødder tilbage i 1500-tallet. Og fængslet bunder ikke i forestillinger om et rationelt og humant straffesystem, men i forestillinger om slaveri.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Ja. Som historiker er min rolle at spore, hvordan det moderne samfund er blevet til. Mit bidrag er grundlæggende at forklare, hvordan vi blev lidt ind på et spor, vi stadig er på. At forklare, hvorfor vi er endt med at straffe som vi gør.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Til at etablere en forskningsgruppe, hvor de forskellige medlemmer kan forfølge bestemte spor i vores fængselshistorie. Groft sagt skal midlerne bruges til at tiltrække andre talenter.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
At det bliver muligt for projektet at inkorporere langt flere data.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
At omskrive historien om det danske straffesystem og dets herkomst.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Jeg har ingen forbilleder.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Socialhistorikeren Marcel van der Lindens nylige forsøg på at tænke de enkelte tvangselementer i tvangsarbejde. Vi taler ofte om tvangsarbejde som et fænomen, hvis betydning er selvklar, men tvungent arbejde kan være betinget af strukturelle friheder (f.eks. når den slavegjorte fik fritid til at dyrke jord eller producere varer til salg på et marked for at kunne brødføde sig) og frit arbejde kan indeholde elementer af tvang (hvis man f.eks. ikke har mulighed for at opsige det). Derfor er kategorien tvangsarbejde ikke særligt konstruktiv. Van der Lindens arbejde er et vigtigt skridt imod et analytisk greb, hvor vi kan tale om de enkelte tvangsmomenter i en arbejdsrelation.

THE ENERGY INTERNET - INTEGRATING INTERNET OF THINGS INTO THE SMART GRID

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I was born in Bogota, Colombia.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
My personal motivation was initially, to strength my technical competences by proposing a new emerging research field in energy domain, more specifically in Microgrids area; and secondly, to have an opportunity to improve my leadership and project management skills. In addition, I want to contribute together with my research team, a better quality of life and energy savings to the Danish consumers by means of the integration of Internet-of-Things (IoT) smart solutions and renewable ‘green’ electricity.   

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
Please allow me to introduce the problem first. Nowadays, new markets, regulatory structures and new energy services within what we call the smart grid, seem to be the response to profound changes in the way that energy should be generated, stored, managed and finally consumed.

In conjunction with the Fourth Industrial Revolution (Industry 4.0), the Internet-of-Things (IoT) is now present in our daily lives and it is currently giving us more and more intelligent and automated systems in order to improve our comfort levels and also to optimize energy efficiency at home by means of comprehensive solutions for connectivity, manageability, and cyber-security. On the other side, the exponential number of this smart devices (Denmark is the second place after South Korea with 32.7 devices online per 100 inhabitants), together with the recent proliferation of green technologies such as wind, photovoltaic installations and energy storage systems which are not only interconnected electrically, but also sharing information by means of Information and Communication Technologies (ICT) make the overall energy and information coordination, integration and controllability a challenging real world problem.

Therefore, the proposed project research will focus on the development and integration of energy models, methods and tools that will enable a new level of intelligence and effectiveness together with ICT infrastructures for a user‐interactive energy system which can also be called The Energy Internet.

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
Absolutely! with the Energy Internet we want to create a research and innovation path by considering the current technical and technological challenges in order to ease the adoption and transition of IoT technologies into the future energy grid era. I truly believe that there will be a lot of research to be done in the scope of the smart-grid community.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY? 
I will supervise a PhD student and a Postdoctoral researcher for the realization of the research-oriented project. The project will also provide funding for short research stays abroad for the hired personnel.

Furthermore, I will participate in leadership and management training courses in connection to PBL Aalborg University Model.

Minor equipment will be purchased in order to build a laboratory testbed which intends to shift the current IoT technology and power architectures from laboratory scale into use case energy domains.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
I am very fortunate to belong to this selected group of talented people. There are lots of young talents in several areas and disciplines in our university, that for me, the fact to be accepted is already a reward and a recognition for many years of dedication, effort and hard work in the correct direction. On the other hand, this distinction keeps my motivation high enough to continue researching in what I like.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
I hope this project will provide technological, energy management solutions and the more efficient use of green electricity. In fact, with Energy Internet I hope to increase the synergy between Aalborg University, IoT and energy sectors at international vision, and on the other hand, to give the active consumers (prosumers) the tools to monitor their electricity usage in their buildings/neighbourhoods, optimize their energy efficiency, and share surplus green electricity generated on-site. Finally, with this project I hope to be an inspiration to young researchers and new generations to bring the world into a sustainable energy future.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
First at all, I want to mention that my father will always be my role model in everything I do and what I have achieved so far, to whom I would like to dedicate this recognition. Secondly, I thank my mentor, Josep M. Guerrero who with his encouragement and commitment during these years, has given me the research and pedagogical methods to be a great researcher and facilitator.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
The most significant result I have seen during my research is the adoption and the efficient use of Microgrids worldwide in order to supply green electricity on-site (e.g rural areas and real islands). This way, the energy can be generated and stored near to the consumption points, improving the stability and reducing the losses produced by the large power lines. I am very satisfied with this result, since Microgrids research allows me to continue bringing new ideas to decrease the continuous use of fossil fuels for electricity production.

POLITICAL EQUALITY AND VOTING

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Nørresundby. Efter gymnasiet flyttede jeg til Århus for at studere filosofi. Derefter tog til Skotland for at tage en ph.d. i filosofi ved University of St Andrews.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg søgte om optagelse i talentprogrammet fordi en evt. optagelse ville give mig mulighed for at blive en bedre forsker. Jeg ville bl.a. få midler til at ansætte en ph.d.-studerende, og dermed få erfaring som ph.d. vejleder, og få en videreuddannelse som forskningsleder. Jeg ville også få endnu bedre muligheder for international konference-deltagelse og dermed være i stand til at styrke mit akademiske netværk og få kritik på min forskning fra de allerbedste indenfor min forskningsfelt.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Projekt omhandler filosofiske og samfundsrelevante spørgsmål vedrørende politisk lighed og stemmeafgivning ved demokratiske valg. Projektet har som en grundlæggende antagelse ideen om, at der i en retfærdig stat skal herske politisk lighed. Staten skal, med andre ord, behandle alle sine borgere ens. Hvilke implikationer har denne antagelse med hensyn til tre vigtige spørgsmål relateret til stemmeafgivning: 1) Er det moralsk acceptabelt at offentliggøre exit polls og meningsmålinger?, 2) Bør der være tvungen valgdeltagelse sådan, at det ved lov er forbudt IKKE at stemme? og 3) Bør det være sådan, at andre kan se, hvad man har stemt ved et valg? Projektet består af tre under-projekter, der hver især forsøger at besvare et af de ovenstående spørgsmål ud fra projektets grundantagelse. Det er en central arbejdsteori for projektet, at en del populære antagelser om, hvad politisk lighed indebærer med hensyn til, hvordan et retfærdigt valgsystem ser ud, er fejlbehæftede. Projektet vil således afdække om staten kan siges at behandle alle sine borgere ens selv om den tillader offentliggørelsen af exit polls og meningsmålinger, afholder sig fra at tvinge vælgere til at stemme og offentliggør, hvad den enkelte vælger har stemt ved et valg.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Pengene fra talentprogrammet skal bruges til 1) at ansætte en ph.d.-studerende, 2) at betale for en forskningsleder-uddannelse, 3) at arrangere en international konference på Aalborg Universitet om projektets emne, 4) at tage på et forskningsophold på Georgetown University i USA og 5) at deltage i internationale konferencer.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Personligt er jeg meget beæret over at være blevet optaget i talentprogrammet. Aalborg Universitet har rigtigt mange talentfulde unge forskere samt mange internationalt anerkendte seniorforskere, så det er en stor ære for mig at være sluppet gennem nåleøjet til programmet. Det er også godt for mit institut (læring og filosofi) og forskergruppe (Center for Anvendt Filosofi), at jeg er blevet optaget i programmet. Instituttet får en ph.d. studerende mere og instituttet og forskergruppen viser, at de er i stand til at støtte unge forskere og give dem rigtigt gode rammer for at udvikle sig til forskningsledere. Så jeg skylder instituttet og alle dets ansatte en stor tak.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Personligt håber jeg på at blive en bedre forsker. Jeg vil forsøge at offentliggøre en række artikler om meningsmålinger og den ”offentlige stemmeafgivelse”. Disse er vigtige emner for ethvert demokrati. Forhåbentlig kan min forskning have gennemslagskraft udenfor den akademiske verden. De fleste mennesker er interesserede i spørgsmålene omkring, hvordan staten bør behandle sine borgere, og hvad det kendetegner et sundt og velfungerende demokrati. De tre under-projekter om stemmeafgivning som dette projekt beskæftiger sig med er vigtige for at kunne besvare disse spørgsmål fyldestgørende. Projektet er således ikke kun interessant for en håndfuld forskere, der måske lever mere eller mindre afsondret fra det omkringliggende samfund. Så forhåbentlig vil projektet kunne bidrage til Aalborg Universitets vision om at levere viden for verden. Jeg håber også på at blive en god Ph.d. vejleder, der kan være med til at forme og dygtiggøre en forsker fra en ny generation af forskere ved Aalborg Universitet.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er mange forskere inden for mit akademiske hovedområde (politisk filosofi/teori) som jeg beundrer. Det er svært at nævne nogen bestemt, men i en dansk sammenhæng synes jeg, at en oplagt kandidat er Kasper Lippert-Rasmussen. Han er venlig,  hjælpsom og ekstremt dygtig til at offentliggøre forskning på allerhøjeste internationale niveau. Sarah Broadie, som var en af mine ph.d.-vejledere i St. Andrews, er en anden, der har alle de kvaliteter som en dygtig forsker bør have. Hun er meget professionel og venlig. Hun forsøger altid at give konstruktiv kritik. Endelig er hun bare super skarp mht. at analysere og gennemskue argumenter.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Der er mange forskningsresultater i politisk filosofi som fortjener en plads i rampelyset. Fra filosofihistorien er John Stuart Mills "On Liberty" en klassiker, som alle burde læse. Robert Nozicks "Anarchy, State and Utopia" har gjort et stort indtryk på mig og været med til at forme min egen tænkning omkring en lang række spørgsmål i politisk filosofi. Artiklen "Unveiling the Vote" af Geoffrey Brennan og Philip Pettit i The British Journal of Political Science er en ny klassiker, der er fuld af gode argumenter for, hvorfor alle bør kunne få indsigt i, hvad man har stemt til et politisk valg.

Video med Jørn Sønderholm

UNLEASHING THE POTENTIAL OF OPEN DATA

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I am from Germany. Before joining AAU in 2012 I was a postdoc at the Max Planck Institute for Informatics in Saarbrücken (Germany) and studied at Ilmenau University of Technology (Germany).

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
I applied because the programme allows me to lead a small research group, make considerable advances in my research, and extend my expertise. The programme allows me to investigate interesting problems in the area of Open Data and find solutions for them, which will lay the foundations to advance my career and attract future funding.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
Roughly speaking, the main goal of the project is to develop techniques and tools that help make use of the wealth of data available on the Web.

Although many communities and governments, including Denmark, have begun making information available as Open Data on the Web and despite the continuously growing popularity of Open Data, there are still numerous obstacles that prevent people from putting the data to a good use. Apart from finding data relevant to a specific information need, the data for instance comes in various formats (text files, comma separated values, Excel sheets, RDF, XML, HTML, Word documents, etc.) and covers a wide range of topics (government, geographic, media, social networks, linguistics, knowledge bases, life sciences, etc.). Even with documentation, often only experts can currently understand what the data actually means and an entire team is necessary to extract new knowledge by cross-referencing multiple datasets.

This project aims at overcoming these obstacles and develop tools and techniques that will make it easier for a broader range of people to tap into the wealth of the available data. There will be countless options and potential applications; citizens, for instance, can check if the municipality/government is wasting money, journalists researching certain questions can use the developed techniques to find facts supporting claims in their newspaper articles or to confirm their suspicions, etc. 

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
The project is based on Open Data and the knowledge hidden within the data available on the Web. Hence, naturally the results (datasets, tools, web-accessible demos) that our work in this project will produce are likewise going to be shared on the Web and are therefore easily accessible to everyone. We of course plan to present our research to experts in the form of scientific publications but we also plan to develop more intuitive interfaces and tools that can be used by a broad range of people, e.g., journalists, citizen data researchers, etc.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?
Most of the money will be spent on funding scientific personnel, in particular postdocs. Another part will be spent on research leader training courses and networking, e.g., inviting guest researchers to visit our group and funding short visits at other research groups to initiate collaborations and future projects.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
The programme will give me the opportunity to start building my own research group at an early stage of my career. I am very happy to be given the chance and looking forward to start working on the proposed project.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
The goal is to enable making efficient use of Open Data and letting a broad range of people benefit from the wealth of information that is available on the Web but with today's technology remains mostly unexploited. This includes citizen data researchers as well as journalists and eventually everyone who is interested in exploring the data and finding new information.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
I do not have a particular role model. I always strive to achieve the best possible results in whatever I do and try to pick up on the best qualities of the people I meet and work with.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
Within my field of research one of the most groundbreaking developments was the invention of the internet and the standards that define it. This has opened up many new lines of research. My project would not be possible without the internet as a foundation and the possibility it offers for sharing data.

A MECHANISM-BAED PARADIGM SHIFT IN PAIN MEDICINE

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er 32 år gammel, født i Hjørring, opvokset i Aarhus og nu bosat i Klarup uden for Aalborg sammen med min kæreste og vores søn, Viktor. Jeg er uddannet Sundhedsteknolog og jeg har skrevet en ph.d. om, hvorfor patienter med slidgigt får kroniske smerter efter operation med kunstigt knæled. Jeg er nu ansat som lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
20% af verdens befolkning lider af kroniske smerter, og vi ved ikke ret meget om, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter, mens andre bliver smertefri. I dag måles smerter primært som et ”ja/nej”-spørgsmål eller på en skala fra 0 til 10. Kroniske smerter er ekstremt svære at behandle, da der kan være et utal af grunde til, at en patient rapporter ”10” på en smerteskala. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at udføre yderligere studier af de mekanismer, der ligger til grund for smerter.

Tidligt i min karriere blev min vejleder og jeg opmærksomme på, at der manglede udstyr til at kvantificere de mekanismer, som kan være årsag til smerter hos patienter med f.eks. slidgigt i knæet. Eftersom jeg er uddannet civilingeniør, faldt det mig naturligt at forsøge at udvikle udstyr til at kvantificere smertemekanismer, hvilket vi udviklede i samarbejde med et lokalt firma i Hadsund. På baggrund af de målinger, som vi udførte med udstyret, genererede vi hurtigt de første kliniske data, som viste, at til trods for at patienter rapporterer den samme smerte, så reagerer mekanismerne i centralnervesystem meget forskelligt fra patient til patient. Gennem flere års forskning har vi genereret en betydende viden om hvilke patienter, der kan klassificeres som værende i højrisikogruppen for at udvikle kroniske smerter efter operation og hvilke patienter, der vil respondere godt på specifik medicinsk behandling.

Jeg har søgt optagelse i Talentprogrammet, da jeg mener, at vi har den helt rigtige platform til at udvikle et nyt koncept for, hvordan smertepatienter skal diagnosticeres og behandles i fremtiden.  

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
At kunne identificere patienter med høj risiko for at udvikle kroniske smerter er spændende, men det er endnu mere spændende, hvis vi også kan behandle disse patienter, således at de bliver smertefri. Nogle patienter vil have gavn af medicinsk behandling, andre af kirurgi og nogle skal have fysioterapi, og vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi laver denne selektering. Konceptet kan kaldes ”Personalized Pain Medicine”, hvilket helt konkret betyder, at den rigtige behandling skal gives til den rigtige patient. Projektet inkluderer allerede adskillige nationale og internationale samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at udvikle dette koncept.

Ud over den kliniske afprøvning har projektet fokus på at definere et normativt dataset på baggrund af specifikke smertemekanismer, hvilket skal bruges til at definerer et ”raskt” og et ”sygt” respons til vores målemetoder.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
I dag fokuserer smertebehandling primært på kliniske fund (f.eks. et røntgenbillede) og den førnævnte smerteskala fra 0-10. Derudover er der en tendens til, at medicinsk behandling følger en såkaldt ”trial-and-error approach”, hvor forskellige medicinske behandlinger gives i standardrækkefølge.

For at opnå en optimal smertebehandling, mener jeg, at det er nødvendigt at forstå hvilke mekanismer, der ligger til grund for smerterne og så målrette behandlingen mod netop disse mekanismer. Hvis dette lykkes, vil det medføre en hel ny tankegang omkring smertebehandling og medføre et paradigmeskift i den medicinske smertebehandling.  

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Der skal ansættes to dygtige postdocs, som skal hjælpe med at organisere de nationale og internationale studier samt udviklingen af det normative dataset. Derudover har jeg valgt at prioritere midler til at udbrede vores netværk og videregive den viden, som bliver opsamlet igennem projektet.   

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
I 2014 modtog jeg midler til en 2-årig postdoc-stilling fra Innovationsfonden, hvilket generede en stor mængde viden, og det medførte også, at min karriere accelererede voldsomt. Med midler fra Talentprogrammet får jeg mulighed for at udleve en af mine helt store drømme og samtidig udvikle mig som forskningsleder, så jeg sætter stor pris på optagelsen. 

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
At vi i fremtiden bliver i stand til at behandle kroniske smertepatienter hurtigere og mere effektivt.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Lars Arendt-Nielsen har været min mentor og jeg har stor respekt for, hvordan han håndterer forskningsledelse samtidig med, at han leverer forskningsresultater på højeste internationale niveau.

I 2013 overværende jeg som forskningsassistent, da Oliver Wilder-Smith forsvarede sin doktordisputats, som omhandlede de første studier af smertemekanismer og hvordan de kunne kobles til kroniske smerter og behandlingen af disse. Efter forsvaret blev jeg helt sikker på, at jeg vil arbejde inden for det samme område og dedikere mit liv til denne forskning. Jeg håber, at jeg med tiden vil kunne inspirere unge forskere, sådan som Wilder-Smith inspirerede mig.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
I gamle dage troede man, at nervesystemet var samlet af en masse ”ledninger”, som sendte smertesignaler fra f.eks. foden direkte op til hjernen. I 70’erne fandt man på at måle nerver ved f.eks. foden, men også i rygmarven og fandt, at smertesignaler kan op- og nedreguleres. Dette ændrede fuldstændigt tankegangen omkring smerter, og jeg mener, at disse fund bliver afgørende for fremtidens smertebehandling.

CLIMATE DRIVEN CHANGES IN SPECIES INTERACTIONS

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Frederikshavn og har læst i Aarhus, hvor jeg uddannede mig til biolog og sidenhen også opnåede en Ph.D. i biologi.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg så Talentprogrammet som en unik mulighed for at realisere nogle af de forskningsidéer jeg brænder for og som en ideel mulighed for at udvikle mig som forskningsleder.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
De globale klimaændringer forventes at forårsage en rumlig forskydning af mange arters nuværende udbredelse. I naturlige økosystemer er der dog ingen arter der lever i isolation, tværtimod er arterne indbyrdes forbundet gennem et komplekst netværk af interaktioner – kaldet økologiske netværk.

Indtil nu har forskningen primært fokuseret på, hvordan individuelle arter responderer på klimaændringer og i mindre grad på økosystemeffekter. Med udgangspunkt i frugtproducerende figentræer og frugtædende fugle og pattedyr, vil jeg i dette projekt kortlægge, hvordan klimaændringer kan forventes at påvirke hele økosystemer bestående af arter som er gensidigt afhængige af hinanden.

Jeg vil benytte fignerne i Afrika og de dyr der lever af deres frugter som et model system. Ved at modellere fignernes og frugtædernes fremtidige udbredelsesmønstre i Afrika, og benytte detaljeret kendskab til interaktioner mellem de to organismegrupper, vil projektet tilvejebringe en mere dybdegående og realistisk forståelse af, hvordan ændret udbredelsesmønstre kan påvirke hele økologiske samfund.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Et ændret udbredelsesmønster påvirker både artssammensætningen og interaktioner mellem arterne, når interaktionspartnere forsvinder og nye kommer til. Hvis centrale arter forsvinder, kan det have dramatiske konsekvenser for de tilbageværende interaktionspartnere, ligesom stabiliteten og følsomheden af hele det økologiske samfund kan forværres. Konsekvensen af klimaforandringerne kan således række langt ud over de enkelte arter, og også påvirke centrale økosystemydelser. Foruden at give et detaljeret indblik i hvordan fignerne og deres frøspredere vil blive påvirket af de igangværende klimaforandringer, så vil den konceptuelle udvikling og ideerne i dette projekt også kunne fungere som basis for at foretage lignende undersøgelser med andre arter i både Danmark og globalt.  

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Bevillingen skal primært bruges på at etablere en forskergruppe, fremme internationale relationer og udvikle mine kompetencer som forskningsleder.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Optagelsen i Talentprogrammet er først og fremmest et stort skulderklap som jeg er enormt taknemlig for, og så er det et betydeligt skridt imod at jeg kan etablere mig som forskningsleder. Det vil fungere som et fantastisk løft af min nuværende forskning og på sigt hjælpe mig med at tiltrække yderligere midler.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Helt specifikt håber jeg på at kunne være med til at fremme en mere holistisk tilgang i vores forsøg på at forstå de økologiske konsekvenser klimaforandringerne har. Hidtil har forskningen primært fokuseret på hvordan arter respondere på forandringer og ofte negligeret arternes indbyrdes afhængighed af hinanden. Dette forskningsprojekt vil integrere to forskningsdiscipliner der traditionelt er adskilt fra hinanden (nemlig modellering af arters udbredelse og økologiske netværk) for at etablere en mere holistiske tilgang.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er adskillige nationale og internationale forskere som jeg beundrer for deres dedikation, omhu og vilje til at forstå den verden vi lever i. En detaljeret forståelse af naturen, de arter der lever i den, og de samspil de har med hinanden er helt essentiel, hvis vi skal kunne forudse konsekvenserne af de forandringer vi mennesker forårsager. En lang række forskere er med til at bidrage til denne forståelse.  

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Siden årtusindskiftet er der sket en eksponentiel vækst i antallet af udgivelser der beskæftiger sig med økologiske netværk. Det skyldes dels nogle helt banebrydende artikler omkring økologiske netværk, men også en stigende interesse blandt forskere for at forstå arter og de komplekse interaktioner de indgår i. Det er svært at dedikere et enkeltstående forskningsresultat til denne udvikling, men hele forskningsområdet omkring økologiske netværk som et værktøj til at forstå økologiske samfund har været en stor inspiration for mig.

HIGH-THROUGHPUT AND UNBIASED CHARACTERIZATION OF MICROBIAL COMMUNITIES

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Randers, hvor jeg også bor sammen med min kæreste og vores to børn, Carl på 2 og Signe på 8 måneder. Jeg er uddannet Civilingeniør i Bioteknologi fra Aalborg Universitet og har også taget en PhD grad samme sted.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Det var en fantastisk chance for at sætte skub i min forskerkarriere. De første midler er ofte de sværeste og derfor er talentprogrammet et godt springbrat for en videre karriere inden for forskningsverdenen.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Bakterier er involveret i alle processer omkring os. Lige fra sygdom, til rensnings af spildevand og produktion af grøn energi. Vi kender dog kun meget få procent af bakterierne omkring os. I dette projekt vil vi udvikle metoder og algoritmer til hurtigere, bedre og billigere, identifikation af ukendte bakterier gennem DNA sekventering. Dette er fundamentet for yderligere undersøgelser og udnyttelse af bakterierne.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Vores nye metode vil være bredt anvendeligt inden for mikrobiologi. Den vil derfor bidrage til at andre forskere kan få en bedre forståelse for hvilke bakterier der er involverede f.eks. sygdom eller rensning af spildevand.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Der skal ansættes en PhD studerende der skal hjælpe med at udvikle metoderne og derefter anvende dem i bioteknologiske relevante miljøer. Desuden skal en stor del af pengene gå til metodeudviklingen, specielt omkostninger til DNA sekventering.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det er dejligt skulderklap der viser at Universitetet tror på mig og min forskning. Det er absolut ikke et otte til fire job at være forsker, så disse anderkendelser gør det også sjovere at bruge de mange ekstra frivillige timer, som er nødvendige for at klare det inden for forskningsverdenen.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Først og fremmest at lave en ny metode der kan hjælpe andre forskere til at øge vores forståelse af bakteriernes rolle i vores hverdag. Vi tænker ikke over det, men bakterier er fundamentet for alt liv, uden bakterier ville der ikke være nogle mennesker. Vi er kun lige startet på at udnytte potentialet af alle bakterierne omkring os og første skridt er at kunne identificere dem hurtigt, billigt og nemt.
Personligt håber jeg at forskningsprojektet vil kunne bidrage til at jeg kan skaffe yderligere penge til min forskning så jeg kan fortsætte med at arbejde med det jeg virkelig brænder for.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Af danskere må det helt klart være Eske Willerslev fra Københavns Universitet. Han formår som ingen anden at kombinere verdensklasseforskning med fremragende formidling.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Sammen med kollegaer fra Østrig og Holland opdagede vi sidste år nogle bakterier, der laver en helt ny proces som hidtil kun havde været en teoretisk mulighed. Det er mikrobiologiens svar på fysikernes søgning efter nye partikler og noget der kun sker hver 10 eller 20 år. Processen kaldes Comammox og ændre fundamentalt på vores syn af det globale kvælstofkredsløb. Opdagelsen blev også kåret til årets danske forskningsresultat 2015 af videnskab.dk.

MULIGHEDENS POLITIK - CIVILSAMFUNDSORGANISERINGER FOR SOCIAL POLITISK FORANDRING

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg er født og opvokset i Nordjylland, men flyttede til Aarhus i midt 90erne. Begyndte på PhD på AAU i 2005 og flyttede med familien til Aalborg i 2012.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg synes at programmet var ambitiøst i sit sigte og gav nogle muligheder for at stå i spidsen for mit eget forskningsprojekt. Jeg har haft flere ansøgninger inde ved forskningsrådet men manglet det sidste held. Programmet her giver nogle muligheder for at opkvalificere mine kompetencer og på sigt blive endnu bedre rustet til at hjemtage midler til et større forskningsprojekt. Derudover er programmet ikke tænkt snævert og gav muligheden for at søge på et mere alternativt anlagt og eksperimenterende projekt som jeg ellers ville have svært ved at få finde økonomisk støtte til.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Projektet fokuserer på dannelsen af nye alliancer mellem majoritet og flygtninge/migranter i Danmark, Tyskland, Italien, Holland og Spanien og former for mulig social og politisk transformation. Projektet stiller en række spørgsmål så som: Hvordan inkluderes migranter i sociale kampe for lighed og inklusion i civilsamfundet? Hvordan kan vi teoretisere betydningen af sådanne alliancers påvirkning på medborgerskab og demokrati? Hvilke typer af viden produceres i disse alliancer og hvordan kan denne viden bruges til at styrke ’empowerment’-processer blandt migranterne selv i adgang til ophold, uddannelse, arbejde og demokratisk deltagelse på tværs af alder, køn og oprindelse? Det indeholder forskellige dele hvoraf en er forskningsbaseret, en anden uddannelsesorienteret, en tredje netværksorienteret og en fjerde er rettet mod forskningsansøgninger.  De fire dele er led i en miljøopbygning omkring migration, civilsamfund og social og politisk forandring. Det er også vigtigt for mig at understrege at projektet i høj grad er tænkt kollektivt og kun kan lade sig gøre i samarbejde med kollegaer og nyansatte forskningsassistenter.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Projektet kan medvirke til at forstå, hvordan alternative former for viden produceres, og hvilken betydning denne kan have for selvorganisering og dermed være med til at finde nye læringsmæssige metoder til at skabe mere inklusive samfund. Netværket som vil blive opbygget i løbet af projektet samler erfaringer fra sociale bevægelser, aktivister, forskere og policy-makers og kan dermed medvirke til at skabe en bredere platform for at forstå deltagelsesprocesser på flere niveauer. Forskningsideen tager dermed udgangspunkt i AAU strategiens målsætning om at sammentænke problemorientering, samarbejde, engagement og forandring.    

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Ansættelse af forskningsassistenter, feltarbejde i Italien, Spanien, Holland og Tyskland, konferenceafvikling og seminarer, udlandsophold ved universitet i udlandet.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Først og fremmest er det en kæmpe anerkendelse. På et mere praktisk niveau giver det mulighed for at udvikle og gennemføre de ovennævnte projekter og tiltog. Det giver muligheden for at opdyrke et miljø der arbejder med sådanne her problemstillinger hvilket er det primære for mig. Personligt giver det mulighed for at tage et halvt års forskerophold på et udenlandsk universitet.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Lidt af det hele. At lave original kritisk forskning, at udvikle et alternativt uddannelsesforløb med kollegaer, aktivister og flygtninge, at skabe et forskningsnetværk og hvis jeg skal være allermest ambitiøs – som skrevet ovenfor – at bidrage på mit eget lokale niveau til at skabe et mere inklusivt samfund.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Der er mange. Jeg er imponeret over mastodonter som eksempelvis David Harvey i en fremskreden alder kan blive ved med at producere tekster som er kritiske og interessante. Det samme kan jeg sige om Saskia Sassens arbejde. Jeg har været meget inspireret af folk som Michael Hardt og Antonio Negri. Gennem min uddannelse har jeg konstant vendt tilbage til tænkere som Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Jeg fandt en ung norsk antropolog Ruben Andersons arbejde og bog Illegality Inc. fremragende. Jeg har været inspireret af at arbejde sammen med Carl-Ulrik Schierup. Jeg er generelt inspireret af folk som kan tænke og udvikle kritiske teoretiske perspektiver. Dem som kan gå fra det case-specifikke til det kritisk teoretiske, som eksempelvis Thomas Faist indenfor migrationsforskningen. Det har været en fornøjelse at forholde mig til hans arbejde og arbejde sammen med min ven og kollega Óscar García Agustín. Og en masse andre – ingen nævnt, ingen glemt.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDENFOR DIT OMRÅDE?
Migrationsforskning og studier af sociale bevægelser arbejder ikke med ’gennembrud’ som man måske gør i naturvidenskaberne. Det er et svært spørgsmål. Jeg synes forskningen under overskriften ’critical border studies’ har flyttet nogle forståelsesmæssige grænser. Jeg synes også vi ser en ny form for politisk etnografi som er meget interessant. Nogle af de nyere studier af ’commons’ har også meget potentiale. Det samme har studierne af prekarisering. Fælles for disse er måske at de har været i stand til at sammentænke felter som ellers har været isolerede. Migrantionsforskere har udelukkende set på migranter. Her sammentænkes forskellige kategorier. 

Video med Martin Bak Jørgensen

JUST WORLDS: CULTURAL STANDARDS OF SOCIAL JUSTICE IN US, CHINA AND SCANDINAVIA

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I come from Djursland – a peninsula on the east side of Jutland – but moved to Copenhagen after high school. Initially I moved to take up office as chair of the Danish union of high school students, but later I pursued an education in social work and, subsequently, in sociology.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
I applied for two reasons. The first was that I was encouraged to do so by senior researchers at both my department and the faculty of social science. The second was that the project I had envisioned was hard to fund elsewhere and this program gave me an opportunity to carry out an important project that might otherwise stay in my desk drawer forever.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
Across the world, you find very different types of welfare systems based on private or public insurance, family ties, religious institutions, tax financed systems and so on. These different systems represent very different ways of institutionalizing social justice, redistribution of resources, and ideas about who deserve help from others and who do not. My project pursue one every simple question: are peoples notions of what is just and who are deserving similarly different between countries or do they share principles of social justice despite institutional differences between countries? In order to investigate this question I will be collecting interviews data from the US and China to combine with data I have already collected from Sweden and Denmark. The interviews investigate the way people justify or critique the existing welfare institutions in their country and the ideas about what is right, just and good at the core of those justifications.

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
Looking at the western world it seems obvious that something fundamental is going on. Inclusiveness, reciprocity, solidarity are some of the values that seems under pressure from a general values-backlash. This is certainly the case in the US and UK, but similar developments take place in across most of Europe. Most of this backlash is manifested as popular protests using the vocabulary of nationalism: us and them. I think that my project may – in a modest way – contribute to pushing that debate in another direction, showing that citizens across the world are eminently competent in reflecting on the fundamental principles of social justice that they think should prevail and justifying those principles. My research on the Scandinavian countries found this to be the case and I am confident that the same will be the case in The US and China. That is not to say that everyone will like those principles. Scandinavians have a tendency to think everyone must be a social democrat at heart, but point here is not to find the right set of justifications and principles. The point is that people do think about social justice and they do have opinions that are important to them for moral reasons – a point which seems to have been forgotten in most welfare politics and social policy across the world.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?
I will spend the money collecting, transcribing and translating 160 interviews from the US and China, hire 2 PhD-students and some research assistants, visit Beijing Normal University, which is partner for the Chinese fieldwork, and spend a semester at Harvard University, which is the partner for the US fieldwork. Part of the Chinese fieldwork is co-funded by the Sino-Danish Center for Education and Research in Beijing.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
I am honored to receive this recognition of my work and getting the opportunity to carry out this research, which might not have been possible otherwise.  I am also humbled by the confidence put in me by Aalborg University. In terms of my academic career, this is a remarkable opportunity to pursue research that I think is important and has potential, rather than research that fits in to the current government policy. I think that very much increases the chance that the project will create new knowledge and have impact both within the research community and outside.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
It may be banal, but mostly I am driven by my own curiosity – my need to understand whatever I am investigating.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
I have many, but if I have to choose one it is Georg Simmel. In his work, he managed to show how to always see context as part of the thing you are investigating. Moreover, I am inspired by his ability to make his work instructive in how to think rather than what to think.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
Michèle Lamont has shown, recently, that the cultural and value filters which people see the world through are fundamental both for their ability to resist stigmatization and neoliberal pressures and to the potential success of social policies.

WEARABLE TECHNOLOGIES: HOW DO THEY AFFECT THE LIFECYCLE OF CLOTHING?

GLOBALISATION AND INNOVATION IN SUSTAINABLE ENERGY INDUSTRIES

TO BEGIN WITH, WHERE ARE YOU FROM?
That’s a good question. On my father’s side, I am from Denmark. My mother grew up in in Australia and her parents came there from Bulgaria and Greek Cyprus. My mom and dad met in Afghanistan in 1975. I was born and raised in Denmark and I have a Danish and an Australian passport.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT ABOUT?
The project is entitled ‘Globalisation and Innovation in Sustainable Energy Industries in China.’ China has emerged as a leading player in several renewable energy technologies over the last ten years. They include wind energy, solar photovoltaics and hydroeenergy. In the context of globalisation, this research addresses both the causes and consequences of China’s rise in sustainable energy technologies.

WHAT ARE THE RESEARCH QUESTIONS?
It addresses a first set of questions about the role of global markets for technology in China’s breakthrough from production to innovation in renewable energy industries. A second set of questions is about the impact of China’s rise on renewable energy markets and deployment patterns in both advanced and developing economies.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
I come from a tradition that seeks to do policy-relevant research. The project examines problem areas with important implications for several types of ‘research users’ and I hope to create results and insights that are relevant for policy and practice.

For example, we will look into the prospects for competition and collaboration between Europe and china in renewable energy – relevant for both business and government stakeholders here in Denmark and in China. I will also examine the relevance of Chinese renewable energy innovation in Africa.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT MANAGEMENT PROGRAMME?
The project under this programme is a great opportunity to bring together a number of things that I am working on at the moment. I am currently collaborating with Chinese and Danish researchers in the Sino-Danish Centre for Education and Research on innovation dynamics, catching up and global flows of knowledge and resources in green technology.

I am also heading a collaborative research project on innovation and renewable electrification in sub-Saharan Africa, particularly Kenya. A major aim is to examine the role of Chinese technology and South-South technology transfer in this respect. Conceptually, I have started up work which seeks to combine national innovation system and global value chain lenses. So I see this programme as opportunity to consolidate and create synergy between my different lines of work.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?
This project has three main elements:

1. A post-doctoral project devised for an in-depth case study of innovation and internationalisation of firms in the hydropower sector in China.
2. Cross-sectoral comparative work drawing on: the post-doc project, existing sectoral case study research by the applicant, work by two PhD students (funded by related projects) and studies conducted by international research partners.
3. Econometric work on China’s contribution to energy innovation globally, China’s knowledge base in renewables and the internationalisation of Chinese green energy lead-firms.

HOW CAN YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
‘We will do this in several ways. We will have a final symposium which will bring together both researchers, private sector representatives and international organisations. For the private sectors the research will Danish relevant to both Danish firms operating in China and Chinese firm looking to the rest of the world.

I am also looking to strengthen links to with international organisations such as UNIDO and UNCTAD, not least with the help of some of my well-connected project collaborators. The project results will also be distilled in policy briefs, through participation in international conferences and through research communication aimed at non-academic users in Denmark.

GEOSPATIAL PAIN, SENSORY AND SYMPTOM MAPPING: A NEW WAVE OF MEDICAL IMAGING

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I am from Ontario, Canada – from a town called Hamilton which is located near Toronto.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
I really wanted to get someone else involved, committed and burning for the same ideas as me.  So the possibility of having a PhD to join me and to create a team was a huge incentive.  Secondly, the possibility of taking leadership and personal development courses was something that I feel all of us should have an option to do and therefore I did not hesitate to take the chance and apply to the program.  I also knew that my ideas were receiving some attention from other funding agencies and that gave me the additional courage to apply.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
The project allows for pain and other sensations (feelings) to be captured from patients on a digital body chart.  Patients know themselves and their problems fairly well however communication can be difficult so the technology we have created bridges that communication gap with a visual recording of on-going pain and symptoms.  The goal of the project  outlined in the talent management program is to capture pain patterns within specifc diagnosis and develop mapping solutions that can extract clinical insight from these pain drawings. 

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
Absolutely, we have already seen that by enabling patients, especially children, to express their on-going pain and other symptoms, rapid and relevent insight for clinical decisions.  We are now moving forward and aim to capture the onset of neck and low back pain symptoms as they occur and how they change over time so we can acquire a deeper understanding and gain insight as to whether there are distinct pain patterns within and between different diagnoses and if there are certain features within these pain patterns that are markers for recovery or lack thereof.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?
PhD student, Research assistant, personal development courses, travel and networking activities as well as publication costs.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
It means that I have the freedom to explore the riskier projects and that I can tackle new issues or problems as the emerge throughout the project.  That I am not alone in my endeavor and that I have team and thusly a safe environment to bounce my crazy ideas.  Being accepting into the programme was also a huge confidence booster and provided external validation at a critical point in my career.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
The project will create a launch pad for further innovation and the creation of a new research network that will help establish a field within pain and symptom mapping.  I hope to become a leading expert within this field and to pave the way for other researchers and their research projects as well.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?  
It would be unfair to mention only one or two individuals.  So I would have to say that those here at SMI and CNAP have shaped, encouraged and supported me.  My PhD supervisors (Lars Arendt-Nielsen, Barry Sessle, and Peter Svensson) and current program mentor, Thomas Graven Nielsen are leaders within their fields and having that success nearby is an indication of what is possible and achievable.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
That there are so many variations in  symptom presentation within a diagnosis and this likely contributes to the findings that patients can have very different responses to treatment and rehabilitation approaches.  Capturing pain and symptom patterns is very fascinating and I expect the journey of uncovering the hidden relationships between symptom presentation and response to treatment to be a fulfilling adventure. I really feel like an explorer.

Video med Shellie A. Boudreau

MULTI-BAND RECONFIGURABLE MILLIMETER-WAVE PHASED ARRAYS FOR 5G MOBILE HANDSETS AND NETWORK TESTING

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I am from China. I got my Ph.D at KTH in Sweden in 2013 and joined in Aalborg University in 2014. Currently I am working as an Assistant Prof on antennas.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
With the support of this program, I can enhance the competences of research, external funding application, leadership and building a team.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
In the next generation mobile handsets, mm-wave 5G antennas are mainly used for downloading data with a high speed. Due to the high path loss of mm waves in the air, we also need cellphone antennas operating in the bands of below 3 GHz to control the whole network of 2G, 3G, 4G and 5G systems. However, there are already many antennas within a limited space of a current cellphone. It is challenging to integrate some more 5G antennas into a handset without distorting antenna performance. Furthermore, mm-wave phased arrays for mobile handsets will also suffer from surface wave, mobility and user impacts. In addition, due to the above-mentioned challenge, it is necessary to know the performance of a real 5G mobile terminal phased array in a real 5G network testing.

This project will introduces reconfigurability of array elements to break the physical limitations of a conventional mm-wave mobile handset phased array on bandwidth (multi-bands), beam-steering range, polarization, and sensitivity to user effects. The performance of mm-wave mobile handset phased arrays will be significantly improved with the solutions of this project. Furthermore, by investigating the performance of reconfigurable antennas in real 5G network testing, we can understand the impacts of real 5G mobile terminal antennas on the data rates of 5G networks.

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
Currently, most of the research about mm-waves mobile cellular systems is still focusing on various field trials. The research within the project's area is new, and technical solutions to the above-mentioned challenges are very limited in the previously reported publications. A breakthrough with reconfigurability in the new and important topics of this program is deemed to create an impact within research.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY?

• Recruit one 3-year PhD student as well as some trainees and scholarship PhD students.
• Attend formal research leader training courses e.g. mini-MBA course.
• Materials for experiments.
• Attend high-quality international conferences, pay for publication fees and other small expenses

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
To be accepted into this program means a lot to a young researcher like me. With the support of this project, I can start some high-quality research with my idea, build my research team, improve my competence in leadership and apply for more external funding in the topics relevant to this project.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
By the end of the project, I hope to solve the antenna challenges in mm-wave mobile terminals with reconfigurability and understand how much real 5G mobile terminal antenna can gian in a real 5G network. Furthermore, I also hope to have a new research group with 2-3 researchers (excluding me), at least one external funding and some high-quality IEEE journal papers.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
Too many. I need to learn a lot of things from different experts within the research world.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
The most interesting results are some initial studies on the mmwave field trials, which proves that mmwave is a promising candidate for 5G applications.

Video med Shuai Zhang

PREDICTABLE BIG DATA ANALYTICS IN UNPREDICTABLE ENVIRONMENTS

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
I was born and studied in Switzerland. I received my PhD from ETH Zurich and spent the last 6 years in Berlin, Germany, working as a Senior Research Scientist at the Telekom Innovation Laboratories (T-Labs) and TU Berlin.

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
Being a new Associate Professor at AAU, the programme will help me bootstrap my career in Denmark and establish my own research group. Moreover, it provides me with the necessary resources and flexibilities to collaborate with other researchers within AAU and in Denmark in general. Last but not least, I hope that through the talent management programme, I will acquire additional competences in advising, leading and promoting students and research teams as well as in handling finances.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
The amount of data collected by sensors, smart devices, social software, the Internet-of-Things, as well as research institutions and organizations operating at a global scale, is approaching peta bytes a day. Accordingly, the efficient analysis of such big data sets and streams (called big data analytics) has become mission-critical, not only for scientists, but also global corporations, policy makers, and every-day users.

Big data analytics requires large-scale distributed computing infrastructures (such as the Cloud), whose performance today however is not well-understood, subject to resource interference, and unpredictable. This hurts user experience and business profits.

The goal of my project, “PreLytics”, is to build a “predictable whole” (in terms of big data analytics performance) out of less-predictable parts (in terms of resource interference and resource demand). The project relies on the insight that for the first time, given modern virtualization technology, the computing infrastructure is no longer necessarily something fixed: rather, the infrastructure can in principle be tailored toward the application needs. Accordingly, my idea is to leverage the numerous unexplored resource allocation flexibilities and redundancies available in virtualized infrastructures, to anticipate and compensate for execution uncertainties, but also to render performance adaptable, at runtime, depending on the users’ needs.

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
The project will contribute to our fundamental understanding of dynamic and interdependent yet predictable distributed systems: a field of increasing importance but which currently lacks scientific foundations. Indeed, in this area it is necessary to go from theory to practice rather than vice versa: distributed systems are generally known to be notoriously difficult to reason about and debug, and due to their large scale, even “rare” events are likely to eventually occur. The scientific insights obtained in this project are then used to develop industry relevant algorithms and technologies. For a large company like Google or Microsoft, a small 1% improvement of resource utilization can entail cost reductions in the order of millions of DKK.

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY? 
The money will be invested in PhD students as well as in research visits.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
I feel fortunate and excited about the opportunities this programme opens for me, and am looking forward to my new responsibilities.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?
I hope to be able to build a small but internationally leading research group in this area.

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
I am fortunate to know many excellent and inspiring researchers all over the world. To just name two, I very much like the work by George Varghese and Bruce Maggs.  

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
The specific area in which this project is situated is still young, however, the fundamental underlying question of how to efficiently process large amounts of data in a distributed system is of course not new. Indeed, the current research builds upon a large number of wonderful results obtained over the last decades, and it is difficult to give a fair answer here. 

RADIKALISERINGSPROCESSER I SPÆNDINGSFELTET MELLEM SUBKULTUR, RELIGIØSITET OG POLITISK IDENTITETSDANNELSE

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Jeg stammer fra Aalborg-området.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Spørgsmålet kan givetvis besvares på flere forskellige niveauer. Det mest umiddelbare svar er, at jeg blev opfordret til det af en god kollega, som er lidt ældre end mig og som jeg i nogle år har haft en række gode samarbejdsflader med. Dernæst kan man vel sige, at jeg så talentprogrammet som en mulighed for at få ressourcer til at udføre en forskning om jeg opfatter som vigtig, relevant og interessant.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Mit projekt omhandler Radikaliseringsprocesser i spændingsfeltet mellem subkultur, religiøsitet og politisk identitetsdannelse. Fokus er på islamistisk radikalisering. Der er tale om et tema, som desværre er særdeles relevant jævnfør hændelserne i sommeren  2016. Jeg interesserer mig for, hvordan vi kan forstå de processer der gør, at unge mennesker i vesten tilslutter sig militant og/eller radikal islamisme. Min tilgang er at der tale om komplekse processer som kan forstås ved at kombinere en række forskellige sociologiske teoritraditioner. Det handler om subkulturelle processer, om køn (der jo oftest tale om unge mænd), om politisk identitetsdannelse og læring, samt om religiøse følelser. En væsentlig udfordring er at udvikle en teori om disse processer, som kan rumme denne kompleksitet, uden at teorien selv bliver fuldstændig rodet og uhåndterlig. Samtidig må en sådan teori meget gerne kunne omsættes til konkrete interventionsmetoder.

HERUNDER: HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Med fare for at tage munden for fuld, vil der forhåbentlig blive tale om forskning som både er på højt akademisk niveau, og som samtidig kan kvalificere en væsentlig samfundsdebat samt bidrage til udviklingen af interventionsmetoder.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Til at ansætte en PhD stipendiat, samt til udvikling af mine kompetencer som forskningsleder

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Jeg opfatter det som et udtryk for anerkendelse.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Jeg har det nok lidt svært med ligefrem at udpege forbilleder, men følgende sociologer har betydet meget for min faglige udvikling, og mit blik på den sociale verden: Stuart Hall, Beverly Skeggs, Peirre Bourdieu, Erving Goffman, Loïc Wacquant, Les Back, Paul Gilroy, Lois McNay, Michel Foucault, Edward Said, G.C. Spivak, Paul Willis - og sikkert en hel masse andre.

Video med Sune Qvotrup

IMPROVING CARE FOR FUTURE LYMPHOMA PATIENTS: A RESEARCH PLAN BASED ON DANISH HEALTH CARE REGISTRIES

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Aalborg (Vestbjerg).

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Jeg så det som en mulighed for at få universitets støtte til at udvikle en forskningsstrategi i den retning, som jeg mest brænder for.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Det handler om at undersøge muligheden for at genere evidens for eller i mod nogle af de ting vi i dag gør i sundhedsvæsenet, specielt med fokus på hæmatologi. Vi har i DK mange gode registre, som vi kan bruge til at undersøge f.eks. sene bivirkninger, sjældne komplikationer og socioøkonomiske forhold hos patienter diagnosticeret med lymfekræft. Derudover handler det om at udvikle bedre prognostiske modeller ud fra de data vi har.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Jeg håber, at den viden som vi genererer kan bidrage til at målrette og forbedre vores behandling af patienter med hæmatologiske cancere. Ikke blot selve behandling af sygdommene, men også bedre håndtering af sene bivirkning og de psykosociale problemer der kan være efter et alvorligt sygdomsforløb

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
En Ph.d. studerende (medicin) og en post doc statistiker.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det er en stor anerkendelse, som jeg er meget taknemmelig for. Det betyder også, at vi kan etablere en forskningsstrategi inden for emnerne på længere sigt.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Jeg håber på, at vi bliver bedre til at håndtere de mange problemstillinger vores patienter kan støde på i deres behandlingsforløb. Jeg håber også, at vi kan udvikle en organisation, der udfører forskning af den type på højt internationalt niveau, herunder også medfølgende uddannelsesaktiviteter såsom gode PhD studier til vores læger i intro og hoveduddannelse. I sidste ende mener jeg, at et stærkt forskningsmiljø med forskning i forskellige retninger vil øge vores mulighed for at rekruttere dygtige læger med interesse for forskning på sigt.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Jeg har mange og jeg er i virkeligheden så heldig, at jeg arbejder sammen med nogle af dem.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Der er rigtig mange, det er umuligt at fremhæve et enkelt. Men jeg synes, at den stigende interesse for real world evidence inden for hospitalsverdenen er interessant. Det har ofte været anset for mindre værdifuld forskning og der er helt sikkert også mange begrænsninger. Men som vi alle ved, er virkeligheden ikke altid pæn og simpel. Det samme gælder flotte resultater fra meget standardiserede studier, som føres ud i virkeligheden. Det er ikke man opnår det man tror og det skal vi blive bedre til at undersøge – så at sige reevaluere om vi får altid får sundhedsmæssig værdi til den enkelte patient for pengene.

INSTITUTIONAL MEDIATION, EMERGENT TECHNOLOGIES AND GREEN TRANSITION PATHS

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?
Udover en bachelor- og kandidatgrad har jeg en phd.-grad i statskundskab fra Københavns Universitet. Under mit forskningsarbejde har jeg været gæsteforsker på Oxford University. I min ph.d.-afhandling begyndte jeg mine studier af den klimapolitiske krise. Siden 2017 har jeg været tilknyttet AAU, Institut for Planlægning, hvor jeg underviser i Teknoantropologi og forsker i, hvordan samspillet mellem borgernes handlinger, teknologiens muligheder og de politiske systemer kan hæmme eller fremme en grøn omstilling.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?
Talentprogrammet giver mulighed for at skabe en agil og dynamisk ramme omkring et afgrænset forskningsprojekt, der kan bringe min karriere som ung kvindelig forskningsleder videre. Derudover giver programmet mig muligheder for at styrke mit internationale netværk gennem konferencer og publikationer.

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?
Projektet bygger videre på min tidligere forskning i institutionel kapacitet. Intentionen er at studere muligheder og begrænsninger for forandring inden for tre områder: 1) det institutionelle og politiske; 2) det teknologiske og 3) det adfærdsmæssige. Mange forskere inden for grøn omstilling fokuserer på 2) og 3), men få har set på sammenhængen mellem alle tre dimensioner. Min hypotese er, at grøn omstilling først er mulig, når vi ser forandringsprocesser i alle tre områder. Teknologisk udvikling sker ikke af sig selv, men er afhængig politiske institutioner. Det samme sker for adfærdsforandringer på stor skala.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?
Mit projekt bidrager med mere viden om muligheder og barrierer i forhold til grøn omstilling og teoretisk forskning i politisk teori, teknoantropologi og institutionalisme.

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?
Forskningsmidlerne bruges på at ansætte en ph.d. studerende samt ansættelse af to videnskabelige assistenter. Derudover midlerne bruges på en stor konference på Aalborg Universitet i februar 2019.

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?
Det betyder meget for mig. Det gør det muligt at realisere et forskningsområde, som jeg håber kan være med til at bidrage med ny og nyttig viden indenfor feltet, både i forskningsmæssig, samfundsmæssig og politisk sammenhæng.

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?
Først og fremmest håber jeg, at mit projekt kan være med til at inspirere og påvirke den grønne omstilling. Projektets resultater kan forhåbentligt inspirere til nytænkning og nye politiske løsninger.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?
Elinor Ostrom, modtager af Nobelprisen i økonomi i 2009. Ostrom modtog Nobelprisen for hendes forskning i økonomisk governance. Ostrom gennemførte en række feltstudier med fokus på hvordan små lokalsamfund forvaltede deres naturressourcer. Hun fandt, at naturressourcer der fordeles ud fra et lokalt fastsat regelsæt oftest, er det mest økonomisk og økologisk bæredygtige. Dette modbeviste en tese der længe havde været blandt økonomer om at naturressourcer som bliver kollektivt brugt af deres bruger, vil blive underudnyttet og ødelagt på sigt.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?
Der er mange interessant forskningsresultater inden for mit område. Et af de nyere forskningsresultater jeg finder interessant er forskningen i den globale opvarmnings dominoeffekter. En effekt der ikke tidligere har været forsket så meget i.

MULTI-TIME-SCALE STABILITY OF MODULAR CASCADED POWER ELECTRONIC SYSTEMS

TO BEGIN WITH: WHERE ARE YOU FROM?
China

WHY DID YOU APPLY TO BE A PART OF THE TALENT PROGRAMME?
The talent programme provides a great opportunity for young researchers to get established as with their own research group.

WHAT IS YOUR RESEARCH PROJECT MORE SPECIFICALLY ABOUT?
My research project is about the stability and control of high power electronics systems, which play a key role in modernizing the electric power grids with large-scale integration of renewables.  

HAVE YOU THOUGHT ABOUT HOW YOUR PROJECT CAN CONTRIBUTE TO BRINGING KNOWLEDGE INTO THE WORLD?
Yes. By collaborating with the top universities and industry leaders of the world, the research outcome and knowledge generated from this project will be actively disseminated among academia and industry.   

HOW DO YOU PLAN TO SPEND THE MONEY? 

• Build up my own research group with the PhD student and postdoc.
• Get training as a research manager.
• Establish collaborations with top researchers and scientists in the research area.

WHAT DOES IT MEAN TO YOU TO BE ACCEPTED INTO THE PROGRAMME?
The programme not only allows me to build my research competence, but gives me also a chance to become a research group leader. On the other hand, it also means more responsibility and challenge in the near future.

WHAT DO YOU HOPE TO ACHIEVE WITH YOUR RESEARCH PROJECT?

• New stability analysis tool and modeling method for high power electronics systems
• High impact research outcome published in the top tier journals
• Implementation of the developed tools and methods in industry practice

WHO IS YOUR ROLE MODEL WITHIN THE RESEARCH WORLD?
Prof. Frede Blaabjerg is my role model within the research world.

WHAT DO YOU SEE AS THE MOST INTERESTING RESEARCH RESULT WITHIN YOUR FIELD OF RESEARCH?
The use of power electronics technology for revolutionizing the renewable energy utilization and electric power grid modernizations.