Whistleblowerordning
AAU's whistleblowerordning kan benyttes af nuværende og tidligere ansatte ved Aalborg Universitet eller af samarbejdspartnere og personer med en anden arbejdsmæssig tilknytning til universitetet.
Hvornår skal ordningen benyttes?
Ordningen skal benyttes, hvis du har en begrundet mistanke om, eller du er kommet i besiddelse af en viden om eventuelle ulovligheder, alvorlige økonomiske uregelmæssigheder, forskningsuredelighed og krænkende adfærd på AAU. Såfremt dette er tilfældet, kan du foretage en indberetning via linket i bunden på denne side.
Årlig opgørelse over indberetninger
Aalborg Universitet skal iht. lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 en gang årligt offentliggøre oplysninger om universitetets whistleblowerordning.
Whistleblowerlovens særlige tavshedspligt og reglerne om videregivelse skal fortsat iagttages i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne.
I beretningen skal der oplyses om antallet af modtagne indberetninger og status for opfølgning på indberetningerne, herunder:
- Hvor mange indberetninger, der er realitetsbehandlet
- Hvor mange indberetninger, der er afvist eller afsluttet
- Hvor mange indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse
Aalborg Universitet skal endvidere beskrive de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden:
- Overtrædelse af EU-retten
- Alvorlige lovovertrædelser (straffeloven)
- Alvorlige lovovertrædelser (særlovgivning eller anden lovgivning)
- Chikane
- Øvrige alvorlige forhold